Træning i Jersie den 4. september 2008, samt en smule om vores besøg i Albertslund den 3. september




Ja, så var det dagen derpå for vores super præstation i Albertslund.
Jeg har trænet hende op til at bestå en LP1 og en LP2 så "hurtigt" som muligt. Jeg følte dog trang til at afprøve vores mest sikre øvelser med forstyrrelser. Så var det jeg kom i tanke om at Eva (hvalpetræneren) havde sagt at vi endelig måtte komme forbi og vise hvor gode vi var blevet. Så jeg kontaktede Eva og fik en aftale i hus.
Så i går var Paul, Megan, Emma og jeg på besøg i HIA i Albertslund. Der var 6 hold i gang med træning, samt cirkusforestilling i cirkus Arenas store telt, masser af lugte, lyde og synsindtryk. Præcis som jeg bad om, jeg kan stadig ikke helt forstå hvordan Eva SÅ hurtigt kunne få arrangeret Arena til at komme netop den onsdag vi dukker op derude ;0).
Først stiller vi banen op så ledes at vi bruger kridtstregerne fra fodboldbanen til at afkranse lydighedsbanen, vi træner forskellige opvarmningsøvelser og Paul fik noget dirigering i færdige øvelser, mens Emma fik lov at ligge og passe sig selv og klimatisere sig lidt til omgivelserne.
Da hvalpeholdet havde haft frikvarter samt øvet indkald, kom de hen for at se os. :0)
Vi lagde ud med en tandvisning, med front mod tilskuerne samt dommeren (Paul), vi fik 10 for den præstation. Så stod den på lineføring, det gik fint, hun hang lidt og havde nogle langsomme pladser. Dernæst skulle vi ud i en ståøvelse fra klasse 1, det gik også rigtig godt, hun stod så fint, og ventede med at sætte sig til JEG sagde plads :0). Så gik vi videre til LP3 øvelserne, først en fremsending til felt, afdækning på afstand, og indkald fra dæk mens føreren går. Vi har trænet fremsending til felt på 25-27 meters afstand, med forkomando de seneste 3 mdr. til denne prøveprøve valgte jeg kun 2 meter, pga forstyrrelserne. Hun stormede ud i feltet på min kommando, standser på min stå kommando og snuser så en smule i feltet. Da hun kigger op giver jeg hende dæk kommandoen og hun lægger sig med det samme. Jeg bliver dirigeret ud om hunden og lidt til højre og venstre inden hun laver et perfekt løb til mig og går på min venstre side. NICE!!
Den sidste øvelse var apportering af udlagte genstande. På det her tidspunkt var de andre hold ved at slutte træningen og begive sig mod P-pladserne, vi var imellem holdene og P-pladserne. Jeg vælger en højre apport, for at hun ikke skal løbe hen mod alle hvalpe og tilskuerne. Det hele går planmæssigt, indtil hun har samlet apporten op og en lille hund kommer helt hen og snuser til hende. Hun snuser igen og jeg kalder på hende, hun kommer med det samme, ind på plads, og holder apporten til jeg får værsko til at tage den rigtig flot udført.

I dag var vi så til træning i Jersie, jeg kunne godt mærke på hende at hun var lidt træt. Så det blev ikke til så meget træning. Mest af mig, jeg skulle dirigere Paul og Megan rundt i en fuld LP3, de skal til prøve i Fensmark på søndag og score deres sidste LP3 første præmie så de får lov at kalde sig lydighedschampions! :0D Og det skal Emma og jeg ned og se! I dag fik vi trænet apportering og pæn aflevering af næsegenstand, spring, stillingsskift, lineføring, fri ved fod, felt, stå-sid-dæk under førerens uafbrudte gang, spring apportering, samt indkald (som skal blive til indkald med stå, når hun ellers lærer at have fart nok på :0))
En dejlig dag, heldigvis stadig en masse vi kan blive gode til.

I morgen tager jeg til Oslo, på søndag skal vi se prøve og bare slappe af, fordi vi ikke selv skal være med. og så er der kun en uge til vi skal til vores rigtige prøve i Albertslund! :0)

Kommentarer

Paul sagde…
Jeg er en af de heldige der har haft mulighed for at se Emma lige fra hun kom til Camilla og til dato, vi træner rigtigt meget sammen, bl.a. de sidste tre dage 

Og det samarbejde Camilla og Emma har, er ikke af denne verden! Camilla er bare overperfektionistisk og utrættelig i sin træning og med Emma har hun fået en hund der er lige så glad for at arbejde. Det er godt nok ikke meget træthed eller uoplagthed vi har oplevet hos hende. Den fremsending (LP3) og den apportering (LP3) der blev vist i går i Albertslund var på et niveau, som mange LP3-hunde vil misunde, og det er udført af en hund som ikke er 10 måneder endnu.

Camilla og jeg har en løbende, endnu ikke afgjort, diskussion om hvem der er mest lydighedsnørdet af os to, og hun mener jeg fører, men jeg synes hun begynder at hale kraftigt ind på mig 

Jeg glæder mig vildt meget til at se Emma til prøverne den 13. og 14. september, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver til to 1. præmier i henholdsvis LP1 og LP2.

Held og lykke til jer begge!!

Paul

Populære opslag