mandag den 23. januar 2017

Emma på højkant


Emma er groet fint sammen, selvfølgelig tager det lidt tid inden at hun er HELT på toppen igen, da hun jo også mistede lidt knogle i forbindelse med tandekstraktionen. Men det er helt tydeligt for mig, at hun har det godt, og bedre end måske de seneste måneder. Hvilket egentligt ikke er så mærkeligt, for hun har HELT sikkert kunne mærke rodbetændelsen, i længere tid end at jeg har kunnet se det på hende.


Nu er vi kommet i gang med Nose Work, og vi er vilde med det, Emma har lært at lavendel er et hit at finde, og hun har så fin og rolig en måde at arbejde på. Det er tydeligt for mig at hun er vant til at arbejde med sin næse fra hendes "arbejde" i DcH programmet især.
Vi har gennemført introkurset, og skal i gang med begynderhold hos Meretes Hundeskole. Her regner jeg med at vi skal i gang med noget mere velovervejet træning (fra min side) især i forhold til hvordan jeg planlægger hendes træning, så sværhedsgraden langsomt kan stige ...med vilje og på en kontrolleret måde ;-)

Video af Emma på køretøjssøg i sidste uge i garagen.

tirsdag den 10. januar 2017

Jeg elsker min Emma!

I dag har Emma været ved dyrlægen, det er der jo ikke noget særligt i, 9 år gammel hund, der må jo komme noget..for mange hunde er det i hvert fald sådan.
Fredag eftermiddag inden nytårsaften, opdager jeg at Emmas ene kindben er lidt større end det andet. Hun virker ikke påvirket af det, så jeg tør godt vente til mandag efter nytår (dvs. weekenden over).
Jeg holder øje med det, det bliver ikke større, hun spiser, løber og virker tilfreds.

Hos dyrlægen om mandagen, vurderer de at det nok er tandbyld, og højest sandsynligt i roden ved den kindtand hvor hun for flere år siden slog en flig af.
Vi får smertestillende og antibiotika med hjem, og en tid til bortoperation af tanden.
I dag møder jeg så op med Emma fastende. Jeg hader hader hader hader når mine hunde skal i fuld narkose. Der er altid en risiko, og det er ofte fordi at de er syge at de skal i narkose. Jeg ved at de er i gode hænder, de bedste... Alligevel...så er det tungt om hjertet at aflevere en af sine bedste venner til noget så relativt alvorligt.
Noget andet er hvordan det er for hunden, hvor uforstående hun må være, at hun ved at det sted der, ikke kun er til rare ting, men også prik, og føle og alt muligt. Men hun går med, ind....

I dag var ingen undtagelse, jeg tror at jeg er blevet ekstra blød om hjertet her på det seneste...for da vi er på vej ind til dyrlægen, og Emma lige får lov at tisse af, kommer jeg til at kigge mig over skulderen, og kigger ned på hende...og som med et fingerknips, ser jeg ikke Emma på 9 år, men Emma på 10 uger, alt vi har lavet sammen kører gennem mit hoved...og så ryger der sgu en tåre ned af kinden, min fantastiske dejlige Emma. Det er der kommet denne tegning ud af ..
Jeg elsker min Emma!

Emma klarede operationen fint, dyrlægerne fik tanden ud, og en smule af kæben røg endda med. Da røgtenbillederne viste lidt mørke skygger bliver den for en sikkerhedsskyld sendt til tjek for tumor, men dyrlægen regner ikke med at der er noget, fordi kæben generelt ser for sund ud, og tænderne er dårlige.  (ved tumor er det ofte omvendt, tænderne er fine, kæben er nedbrudt)

Emma er allerede hertil aften fint på benene og spiser og drikker (selvfølgelig får hun opblødt mad!) de næste par uger tager vi den helt med ro. Og glæder os til at komme i gang/videre med nosework som vi startede på efter jul. Til februar skal vi til rallykonkurrence i Herringløse sammen med Findus.  Det skal nok også blive en fiskedunsefest!