mandag den 26. november 2012

Træningsstandsning

Smukkeste dejlige og kærlige Emma..
Så blev det besluttet, sidste omgang træning i år er den 1/12 2012, første træning bliver nok umiddelbart efter nytår.
Pausen er mest til mig, Emma ELSKER at træne (det gør jeg også!), men vi har brug for en pause hvor jeg får det hele lidt på afstand, så jeg kan analysere på vores træning i år, se hvor det har virket, hvor vi er gået tilbage i stedet for frem.

Jeg skal have min selvtillid tilbage i forhold til at træne hund. Der er kommet en del aha-oplevelser for mig i år, og de skal samles og og systematiseres til den træning som ligger i foråret, så vi forhåbentlig bliver klar til prøver i højsommeren.

Jeg glæder mig til at få en god følelse i maven når det kommer til hundetræning, og stole på at jeg både kan træffe de rette beslutninger og holde mig til dem.

Indtil årsskiftet, som på den ene side ligger virkelig langt ude i fremtiden, og på den anden side er lige om lidt, skal vi have en masse gode oplevelser sammen helt uden krav, bare gåture, kaste med bold og masser af sofanus.

Rigtig god jul og godt nytår til alle bloggens læsere, der kommer nok et enkelt blogindlæg eller to inden årsskiftet, men ellers skrives vi ved i det nye år


onsdag den 21. november 2012

Tankespind...

Jeg tænker meget, især når jeg som lige for tiden fodrer mig selv med ny viden, Control Unleashed, som handler meget om at lære hunden at finde ro i maven, være afslappet ikke hyper, fokuseret i stedet for oversensitiv. Det gælder jo også for føreren!

En af de udfordringer Emma har når hun går spor er mig. Hvis jeg pludselig mister troen på at vi kan, gør Emma også. Det jeg dog har set er at det smitter.... Udover at det smitter fra mig til Emma, smitter det også mig selv, når jeg ser at Emma bliver nervøs, er det jo mig som har fejlet som hundefører i at træne min hund, og inden jeg får set mig om er jeg en dårlig hundfører og et dårligt menneske, det er vildt så langt ned man kan suge sig selv i sådan noget tankespind.
Hunde suger ikke sig selv ned i tankespind! De lever her og nu, Emma er fantastisk, hun opmuntrer mig, og i går fik jeg en helt utæmmelig trang til at gå spir med Emma... Jeg lavede et lyn, 3 genstande, 2 knæk ca 180 skridt. Det lå en lille time, Emma fik lov at gå næsten helt ned til sporet uden line, jeg tænkte meget over hvordan det kan påvirke hende i forhold til prøver i DcH hvor hunden mellem alle øvelser skal føres i snor :-/ ..... Både hund og fører bliver mere anspændt...medmindre man arbejder meget bevidst med ikke at være det, eller hvis man ikke er typen som bliver anspændt ved prøvesituationer.

Emmas spor i går gik bare rigtig godt, meget roligt og velovervejet arbejde, der skal ikke være stram line, hun slingrede henover sporet, men kom ikke meget ud på hver side. Første knæk finder hun selv med et minimalt overløb, belønning umiddelbart efter, så genstand hvor er hun bare glad for de genstande, det er VIRKELIG DER motivationen ligger for min labrador! Andet knæk bliver noget rod, hendes fører har ikke styr på knækket så vi går BEGGE over, jeg få hende tilbage til knækket og op ad tredje ben, og hun går fint det sidste stykke, vild leg med tredje genstand som er hendes kunstig pels trækkelegetøj, også ganske høj belønning.

Det var bare fedt!! Jeg har altså nu lært at godbidder gider Emma ikke lede efter, genstande er et HIT og vi skal træne mange mange mange flere gange knæk spor end de lange spor :-)
Emma er så sød for tiden, jeg får dejlig modtagelse når jeg kommer hjem og hun gider mig...dejligste dejlige hund, glæder mig til at jeg lærer at få ro i maven ala hundene i control unleashed.... Er sikker på at det er det sidste der skal til før Emma kan arbejde frit uden pres til træning og til prøver :-)


søndag den 18. november 2012

Klubmesterskaberne dag 1

Verdens bedste hund...intet mindre, intet mere..hvor har jeg dog meget at lære!
I dag var første dag af klubmesterskaberne, det var for B- og C-klassehunde og førere, og derfor også for Emma og mig.
Vi ankom til klubhuset kl. 8:15, fik startnummer og program, start nummer 1 i anden gruppe. Det kan af en eller anden tåbelig grund stadig påvirke mig, det er jo dybest set HELT ligegyldigt hvornår man skal på, med mindre man er elendig til at tage det roligt, give sig tid til at varme sin hund op mentalt, fysisk og socialt... hmm.. I øvrigt en fører som har mere fokus på resultater end vejen til dem.

Første dommerhold var FVF, apport, fremsending, dæk:
Fri ved fod, jeg har ikke kontakten til Emma da vi går ind, alligevel går jeg i "ringen" med Emma (en af de første førerfejl). Når man ikke har kontakten til hunden, som tildels lader sig distrahere af prøveunderlaget, sump med masser af mussehuller, og dels lader sig trykke af sin fører som er SÅ spændt op til præstationskrav at det halve stadig ville være for meget, tja...så er det ikke den smukkeste fri ved fod man kan præstere, og vi falder tilbage i snus og stop i langsom gang, resten er udført med en hund som ikke er ved mig, mentalt, kun fysisk...
Næste øvelse apport, gennemføreres helt sikkert fordi hun skal, første del med at løbe ud til apport er nok i Emmas interesse, men det med at komme tilbage og det med at sætte sig i plads, foregår så langsomt at det er pinligt.
Fremsendingen, synes jeg vi har trænet rigtig godt, og det er gået godt, men det går ikke godt i ringen, og igen falder Emma tilbage til et gammelt mønster som hedder, løb ud til det der stikker op, det gør markeringspinden og Emma når ud på den forkerte side af pinden og det giver absolut 0 point.. Emma retter hovedet i den retning som jeg viser hende med armen, men så slår hun hårdt til højre og løber til pind.. tænk hvor mange gange hun har gjort det uden at jeg synes at have belønnet for det, men tænk også på hvor mange gange hun har løbet til en kegle (som er stærkt generaliseret) og fået tonsvis belønning for det! Vi skal simpelthen træne med kegler og pinde i massevis fremover og belønning for at undgå dem!
Dæk, fint, uden glæde, dog fint følge i opmarchen.

Konklusionen på første dommerhold var helt sikkert, Emma skal gejles MEGET MEGET MEGET MEGET mere op inden vi går ind, vi skal være meget mere på bølgelængde, det skal ikke være nødvendigt at gå i snus for at få min opmærksomhed! (føreren skal arbejde med sin indstilling til ikke at gøre det hele mere kompliceret end det er!)

Andet dommerhold Spor:
Jeg valgte at lade være med at varme op med sporgenstande, men blot at lade hende gå lidt og snuse i underlaget, for at varme op til hvad hun skal gå i bagefter.
Masser af nus mens vi venter på at sporet er modent nok.
Endelig, jeg går langsomt frem mod sporpinden og lader Emma snuse godt for at få en ide om færten, stopper hende 7-8 meter fra sporpinden og giver hende "tøjet" på, hun kigger efter tilladelse til at snuse og den får hun, hun har svært ved at komme igang, jeg trækker vejret meget dybt, sætter hende på og holder lidt igen i linen, så den glider langsomt i hånden på mig, jeg må sætte hende på ved sporpinden 3 gange før hun har den fært hun skal følge og vi kommer derud af.. vi har skråt modvind, men ikke kraftig. Hun går lidt af og virker usikker, bestemt en vindretning vi ikke har trænet så meget, primært opstart i medvind, kun for nylig opstart i modvind, og Susanne har sagt at hvis det kun blæser let/jævn vind, så kan vi sagtens træne skiftende vindretninger.
ca 6 meter inden første genstand bliver hun ved med at gå af.. jeg er STENSIKKER på at det er genstandens fært som får hende af sporet (hun er MEGET glad for at finde genstande!! :-D ) ... så jeg må lave to opstarter der, og hun finder genstanden!! :-D jeg går hende i møde så hun ikke skal gå for meget i oven i hendes egen fært.
Jeg sætter hende på sporet da hun overhovedet ikke virker spor sikker, jeg sørger for at rose hende let da hun får fat i sporet, men der går ikke længe før hun står og ligner et spørgsmålstegn, jeg skal lære at tolke de signaler hun sender, hun er som i gamle dage forsat ud af IKKE-SPOR, for at gøre mig glad, i stedet for at signalere at HER taber jeg sporet :-( Vi får en tilrettevisning fordi jeg ikke får hevet hende tilbage i sporet inden det er for sent, øvbøv, men dybest set er det spor her for svært i forhold til hvor vi er i træningen, og jeg svigter hende, da jeg ikke læser hende godt nok.
Vi får altså anvist sporet igen, det går bedre, det er modvind her, og hun laver et overløb på andet knæk, da hun får færten fra 3. ben lige i næsen, ikke ønskeligt, men KLART bedre at hun viser hun ved hvor vi skal hen (og jeg fulgte bare med) end at hun står og spiser korn!
Det går stille og roligt i medvind det sidste stykke, hun tager sig nogle pauser undervejs, hun virker en blanding af udmattet og usikker, men trækker mig voldsomt hen til sidste genstand som hun ser med øjnene... så vi når hele vejen rundt! Der er kæmpe fest med trækkeleg og 2 store dunser og masser af ros, shit hvor hun kæmpede!! Jeg har ingen reel ide om hvad det spor kan give, jeg fik at vide at vi er blevet trukket for 2 genstarter på første ben, en tilrettevisning af sporet/1. knæk (trækker MINDST 3), et overløb i andet knæk og at vi fik begge genstande! :-)

Jeg er ved super godt mod, jeg synes Emma har gjort det RIGTIG godt på det spor! Når man tænker på hvad jeg udsatte hende for i onsdags!

Tredje dommerhold tilbage til pladsen og lave, spring, sit og stå:
Jeg var meget opsat på at hæve Emmas humør, at der virkelig skulle gejles op, at vi skulle være i EN bobbel sammen! Jeg har et mentalt billede på dette fra vores fri ved fod i LP2 i Viby tilbage i 2008, der var ikke andet end Emma, mig og Mariannes stemme, alt andet var SORT for mine øjne!
Jeg giver Emma en masse guffer og løber fra P-pladsen og hele vejen ned til dommerholdet med muntre peps til Emma, det virker, indimellem stopper vi og fodrer... :-)
Jeg er faktisk lidt ked af at vi falder i snak med dommer, men det er jo min egen skyld, Emma taber dog ikke humøret på det.. måske det distraherer mig så jeg ikke tænker på præstationen?
Hun laver en flot springøvelse, sidder en brøkdel skævt og jeg fumler da jeg skal tage apporten fra hendes mund, men det trækker ikke noget.
Dernæst sit, idet jeg fjerner linen og bøjer mig ned, siger jeg "Nu det sit" helt lavt til hende...
Det går rigtig fint, hun er fint med i opmarchen, tager fint positionen og holder tiden ud.
Da vi går tilbage til startpinden igen, "kommer vi til"at trækkes lidt om linen ;-) Og jeg får med hjælp fra dommeren givet forkommandoen, "Javel, en STÅ øvelse".
Igen fin opmarch, og hun tager positionen fint, hun står flot tiden ud, selv da der bliver råbt "AAAAAAPPORT!!!" Fra C-klassens prøveareal, og står fint til hun får mit "plads", hurtig ind og belønne i belønningsfeltet, og dommeren har ikke nogen kommentarer til os.

Fjerde og sidste dommerhold er Rundering og feltsøget:

Jeg var meget påpasselig med at tage hende for tidligt ud, man kunne fra bilerne nemt se hvor langt de var nået og hvordan det gik med ekvipagen som var inde ved øvelserne.
Så først da hunden før os går i gang med feltet tager jeg hende ud af bilen, at de så bruger samfulde 5 minutter til det frie søg havde jeg ikke lige forestillet mig, men vi bruger tiden til at bonde og dele lidt guffer ved ventepinden.
Endelig vores tur, Emma er tændt (jeg har desværre ikke på det tidspunkt luret at det nok BÅDE skyldes at hun skal rundere, men også at hun har mussefært i snuden)... Vi går ned for at rundere, det er LÆÆÆÆNGE siden vi har trænet med tomt skjul, så da jeg sender Emma mod det tomme skjul, går det super, men hun vil ikke komme på mit indkald (tror vi misser det tommeskjul på det)... jeg tror hun SÅ gerne vil vise at hun kan finde den figurant at hun ikke vil komme...hmmm... Dernæst til skjulet med figuranten, hun flyver lige derud og får desværre lige duttet med næsen, det er en hård sport og et lille dut med næsen koster i hvert fald 2 point.
PYT med det, vild jubel, vi skal jo have gang i noget frit søg, så stemningen skal holdes oppe, mens vi står med ryggen til feltet.
Jeg vælger at sende hende ind fra de to sider hvor vi får vinden lige i hovedet, i håb om at hun får genstandsfærten inden jeg sender hende ind i musseland! ...
Første genstand finder hun således også på under 4 sekunder, og vupti ud med den, sender hende ind igen mens hun er lidt peppet op, og VUPTI... MUSSE MUSSE MUSSE... og det gør hun så resten af de 5 minutter, jeg flytter mig efter 1 minut ned langs den anden side (normalt har jeg stået HELT stille, så hun ikke har skullet koncentrere sig om mig)... men for at få hende væk fra de der mussehuller og kunne give hende signalet til at søge videre.. hun søger og søger, men det er kun efter mus, og jeg er i tvivl om hun synes det er forsvært, eller om hun lader sig distrahere, hvis det er for svært er det bare tuff-luck, hjem og træne på en bedre måde, hvis hun lader sig distrahere, er det egentlig lidt det samme, men så kan jeg tillade mig at sige til hende, at nu leder vi ikke efter mus, der skal altså findes nogle ting, og afsted med dig.
Vi finder ikke anden genstand.. og skuffelsen vælter op i mig! :-( jeg bliver bare SÅ ked af det.. to mega dyre øvelser har vi lidt (LÆS JEG) smidt væk...
Tilbage i bilen får hjernen lige en tur med... "måske skulle jeg bare droppe DcH...? ....måske vil vi begge sætte pris på at lave agility, og så gå spor bare for sjov...eller måske noget mere med jagttræning..."...Jeg ender med at ringe til Paul, det er så rart at tale med en som kender mig rigtig godt, og jeg har brug for at tømme hovedet til en som ikke griner af mig, men som kan følge min konkurrencemindede tankegang, han får heldigvis overtalt mig til liiiige at vente lidt med at kaste det håndklæde i ringen.. Der er noget jeg skal lære, og det jeg bliver ved med at gøre forkert vil vende tilbage hvis jeg ikke lære at handle anderledes nu!
En paneldebat er undervejs!

Hertil aften tog jeg lidt billeder af Rune (dagens fødselar) og Emma!


torsdag den 15. november 2012

Opvarmning til klubmesterskaberne

Er begyndt at eksperimentere med HDR filter som redigeringsmetode..
Sommetider kan man da bare have lyst til at skyde sig selv i foden... som straf for at skyde sig selv i hovedet...
Har aftalt med Susanne at der ikke skulle gåes spor mellem mandag og fredag i denne uge, alligevel valgte jeg at drible ud og lægge nogle knækspor og søgefelt til Emma i går.
Det var ikke let noget af det, og det er det som er DET ALLERVÆRSTE!
Denne her uge skulle bruges til at styrke Emmas og mit forhold, give hende masser af opmærksomhed, kærlighed, mad, hygge, lufteture uden krav.. og så laver jeg sådan et stunt!... Heldigvis fik jeg stoppet feltsøget med en succes og gik fra træningen rystende på hovedet af mig selv! Hvis jeg havde gået til hundetræning hos mig selv, ville jeg straks have beordret 30 armstrækkere så kunne jeg måske bedre huske en aftale!

Resten af ugen frem til søndag skal bruges på:
- Strandtur
- Hav en fest ved startpinde-leg (en masse startpinde stilles op, vi går stille hen og stiller os ved en pind og så bliver der FEEEEEST!!!!
- Ro og hvile
- Jeg skal lige overveje om jeg får lov at gå spor med Emma i morgen, tror ikke det er en god ide.
- Hele lørdagen er jeg HELDIGVIS ikke hjemme, så kan jeg da ikke gøre noget forkert den dag ;-P

 Jeg kommer hjem og sover med mine sommerfugle i maven lørdag aften og minder mig selv om, at klubmesterskaberne er en lille bitte del af vores fremtidige mål, og hvis ikke Emma er glad og trækker frem på sporet på søndag, så er det helt og holdent min fejl fordi jeg ikke kunne holde hende fra spormarken i går! MEN at der også er håb forude, at hun går bedre spor end hun har gjort længe, at det er godt jeg kan se når jeg dummer mig, for så kan jeg lade være med at gentage fejlen (håber jeg!).

Dræb den freesbee Emma! :-)

fredag den 9. november 2012

Når overskudet er der...

Jeg træner i storstil at tale med Emma via dæmpende signaler, at blive meget bedre til at læse hende så jeg kan støtte hende optimalt i hverdagen, til træning og til prøver.


...må frygten ikke tage over...

Pt går det fantastisk med vores sportræning, efter at jeg har arbejdet (og stadig arbejder) intenst på at forbedre mig som menneske og især som hundefører, samtidig med at vores træning bliver fulgt tæt af Susanne, er det virkelig begyndt at rykke, så meget at jeg er blevet bange for at ændre på det vi laver (kort sagt kriterierne)...
Det skal jeg ikke være, men der er en lille stemme i maven som siger, "uha, bare det ikke bliver ubehageligt ligesom i foråret... bare jeg ikke gør noget forkert... bare Emma ikke gør noget forkert... vi må hellere forsætte i samme "rille", så kan jeg bevare denne følelse af succes og glæde vi har ved at gå spor".

Dette er bare ikke sandt!

Det er nu, hvor jeg har troen på hende, hvor jeg kan se hun har modet og selvsikkerheden på sporet, at jeg skal hæve kriterierne, ikke hurtigt, jeg skal bruge den viden jeg har fået gennem sensommeren og efteråret, til stille og roligt gøre det svære for hende og for mig selv!

Det er i styrketiderne man skal øve sig på det svære, så når det svære kommer, så er det ikke så svært, for vi har prøvet det.
Lidt som når man i LP træner på noget som aldrig vil komme til at ske til prøverne, for så er prøverne jo det rene barnemad! :-) Vi er bare ikke HELT nået dertil med vores sportræning, men det er der jeg på sigt træner for at nå til... der hvor vi træner spor som er så svære så hun aldrig vil møde det til prøverne...

Samtidig med alt dette har Susanne rådet mig til at læse bogen "Control Unleashed", jeg har haft den stående på min hundebogshylde i mange år, men egentlig aldrig læst i den, for jeg mener jo selv jeg har styr på Emma når hun får snoren af.. men den bog handler om SÅ meget mere end at kunne STYRE sin hund.. den handler om relationen mellem hund og fører, om at give hunden selvtillid og fokus, lære den om håndtering af pres fra fremmede hunde, trænings- og konkurrencemiljøer samt mennesker vores hund møder i dagligdagen.
Den handler om at elske sin hund så meget at man er villig til at åbne sig, forbinde til den og forstå hvad der foregår inden i kroppen på den, og det er vel egentlig det mindste man som hundefører kan gøre når man har "tvunget" den ind i et teamsamarbejde! ...hvilket er det næste, med bogen i hånden, ånden og handling kan du få din hund til at ønske sig at samarbejde med dig, fordi den stoler på den, fordi det har du lært den at den kan stole på dig!...

HVORFOR HULEN HAR JEG IKKE LÆST DENNE HER BOG TIDLIGERE!? ... ;-)

Jeg er pt. nået til side 73 og glæder mig virkelig til at sluge resten af bogen :-) jeg som ikke gider at læse hundelitteratur.. mon jeg skulle tage hul på de sidste 4 store værker som står på hylden..? :-)

Der er en god uge til vi skal til klubmesterskaberne, og kan Emma gå ligesom hun gjorde til vores træning i dag vil det være HELT perfekt! Jeg kan se forbedringer for hver træning vi har og det er helt vildt! Vi er begyndt at lave mindre hjælp i knækkene, og vi skal til at træne bevidst på afledningerne samtidig med vi forsætter med knæktræningerne.
Hun havde det FLOTTESTE knæk i dag på sporet, næsen i jorden i hvert eneste fodtryk hele vejen rundt i knækket, ikke så meget som en cm gik hun af, og det var altså efter gode 150 skridt, ved sidste knæk (af to)... for hulen det skrider fremad nu, så er det bare ro i maven, hæve kriterierne laaaangsomt, ikke overdrive antallet af ugentlige sportræninger, og nyde Emma samt øve sig på alt det Susanne forsøger at få ind i hjernen på mig, FEDT!

tirsdag den 6. november 2012

Sporprinsessen...



Emma er mest gul, ikke så blå når hun vågner, 
alligevel er jeg helt overbevist om at hun er en RIGTIG prinsesse!!

Siden træningen i fredags med Susanne har jeg været ude og træne spor tre gange.
Første gang var i lørdags, jeg havde ellers besluttet mig for at der skulle være hviledag, men jeg kunne ikke dy mig for at komme i gang med at afprøve de nye lektier. 
Jeg lagde på fællesarealet 2 knæk-firkanter. De lå kun 15-20 minutter, men jeg holdt reglerne med at have Emma i meget kort snor, de første 3 knæk var hun lidt i tvivl da hun jo skal se hvilken vej sporet går, så hun ikke kommer på bagspor, men de sidste 4 knæk gik bare super, hun skulle holdes tilbage, men hun arbejdede ivrigt og brugte i den grad næsen.

Anden gang var i går mandag, jeg havde egentlig droppet at få tid til at træne spor, men trafikken på Køgebugt tillod mig alligevel at finde et semioffentligt areal tæt på tolkestedet, hvor andre slap deres hunde og luftede, hvor jeg kunne lægge et spor med 4 knæk til venstre, til højre, til højre og højre...
Hun gik RIGTIG godt, jeg var tæt på, og hun havde virkelig styr på det! Bagefter trænede vi feltsøg, det var der NOGET MINDRE styr på, så det skal lige trænes et par gange inden klubmesterskaberne den 18/11.

Tredje gang var i dag, tirsdag, jeg fik uventet et par formiddagstimer fri (ikke dårligt!! :-)), så jeg kunne lægge et laaaaaangt ligeud spor på den nysåede mark, der var MEGET fugtig (mudderkager under gummirøjserne)...
Jeg vadede laaaangt ud på marken (godt jeg har fået lov at bruge det hele nu, før måtte jeg kun gå oppe ved vejen) og sørgede for at retningen var stik medvind!... og så 8 genstande til 350 meter, sporet fik lov at ligge en lille time. Da vi skulle ud at gå det, fik Emma jo en laaang gåtur i underlaget, og hun gik også og snusede i det på vej ud mod sporet. I dag gik vi bare lige i gang med sporet da hun var kommet i "sportøjet".. hun gik så roligt og fornuftigt, så da hun havde gået 10-15 skridt roste jeg hende og stoppede og belønnede hende.
Hun gik lidt af sporet et par gange eller fire, jeg tror det var pga vinden, da der var lidt bakket der hvor vi gik. 
Hun fandt alle genstandene, jeg sørgede for at vente til hun var kommet helt hen før jeg hev belønningen frem, som vekslede mellem at være en godbid afleveret roligt, og så vild leg med legetøjet.
Hun gik bare rigtig flot helt til slut og jeg var BRAGENDE stolt af min søde tøs!!!

video
Emma træner lidt spring hertil aften... :-D

fredag den 2. november 2012

Fantastisk formiddag

En træt hundepote som har været super dygtig

Så var det endelig tid til at mødes med Susanne igen. Hun havde sat os stævne i Albertslund, så det var i velkendte områder vi arbejdede i dag, måske ikke for Emma, men i hvert fald for mig :-)

Først en LANGT (200-300 meter) ligeud spor uden godbidder, kun med genstande. Området var nyklippet og nybadet græs med MASSER af mussehuller.
Mens Susanne lagde spor til Emma lagde jeg et LAANGT spor til Bastian.

Vi gik forholdsvis hurtigt Emmas spor. Emma var MEGET ivrig, hvilket jeg også synes er det jeg ser når jeg træner med hende. Hun fik fint færten og i rask tempo derudaf. Derfor gik hun over første genstand.. at kalde det gang er måske liiiige lidt en underdrivelse.. hun travede over første genstand!
Senere drillede mussehullerne, og jeg kunne se at det ikke var overspring fra sporet, men bare en distraktion (jo, der ER forskel)... så jeg gik forbi mussehullerne og satte hende på sporet igen og så gik hun rigtig flot derfra! Hun var MEGET engangeret når der kom en genstand, og hun kunne i den grad galopere tilbage til mig med dem! fedt fedt fedt!
Jeg skal variere hvordan hun får belønning, sommetider er det bare en godbid og verbal ros, og sommetider er det vild leg, men det skal ikke være vild lege hele tiden, da hun er MEGET glad for de genstande.. så vi nøjes med at variere det lidt.
Jeg observerede at jeg havde en tendens til at hive belønningen frem før hun var nået HELT hen til mig med genstanden, og så må hun jo gerne smide den... det skal bare ikke trænes ind som et mønster, så 19 ud af 20 gange kommer belønningen først når hun er kommet HELT hen til mig :-)
Masser af ros og leg til Emma efter sidste genstand, og så i snor og tilbage til bilen og få en tår vand, mens Bastian fik lov at gå det spor jeg havde lagt til ham. Det klarede han fint, men han var vist ikke i genstandshumør i dag :-) Det er meget tydeligt at han tænder mere på selve sporet end på noget andet, hvor Emma er langt mere fokuseret på genstandene. Vi snakkede lidt om "for at gøre føreren glad"-adfærd og "for at gøre sig selv(hunden) glad"-adfærd... Emma elsker gufferne, og finder genstandene så jeg bliver glad og giver guffer, mens sporet vist ikke siger hende SÅ meget, men der er blevet overført en del værdi fra genstandene til sporet ... Bastian.. han elsker bare sporet.. det med genstandene er vist sekundært.. i hvert fald var det i dag.

Sus viste hvordan man kan arbejde med hundens næse på en anden måde, her var det færtsøg, ret spændende og Emma var MEGET ivrig for at forsøge at regne ud hvad det var "snif" betød :-) Jeg synes hun kom ret tæt på at forstå det, og det synes jeg er meget godt, tror kun hun fik 10 minutter.

Så lagde Sus et knækspor, det var en rigtig god ide, jeg skal være TÆT på Emma, hun lod sig ikke røre af at jeg gik tæt på hende, hun arbejdede med iver og kraft, så det skal jeg lige prøve herhjemme også et par gange inden fredag.

Vi sluttede af med rundering, det er jo ikke noget jeg får trænet så meget da vi ikke deltager i træningen med resten af holdet i Herfølge for tiden, da jeg har sagt ja til en fast lørdags opgave.
Det gik ret godt, jeg havde sagt til Sus at jeg gerne ville have Emma til at arbejde på afstand, det blev taget meget bogstaveligt, og Sus gik over et åbent stykke ind i en anden remise og stillede sig. Emma ledte ved den remise vi stod ved, og vendte tilbage mod mig da hun ikke kunne finde Sus. Jeg ville ikke sige noget (det trækker nemlig VOLDSOMT til en prøve) så jeg strakte armen frem og hun kom ud og fik færten fra Sus' spor henover det åbne stykke og så kom der bjæf på, flot ind i krattet og finde Sus! VOV VOV VOV... !

Bagefter legede Emma og Sus med trækkeleg, og Sus anbefalede at jeg droppede godbidderne ved rundering og kørte med trækleg i stedet for.. vi lavede noget figurant arbejde hvor Emma stoppede så fint 0,5 meter før Sus.. også da Sus lagde sig ned holdt Emma GOD afstand på 1,5 meter!

Så var det slut med træning og jeg kan da lige love for at min hund er TRÆT!
Lektien til på fredag hvor vi skal træne sammen igen er:
Et laaaaangt spor, uden guffer (medmindre der er en tydelig forstyrrelse ala mussehuller), ingen knæk, variere belønningen undervejs, hvis hun fløjter fra side til side, så hal hende lidt ind og giv løs line igen når hun går pænt i sporet.
Træne knæk, uden guffer i sporet, genstande EFTER knæk eller evt. stop hende 2 meter efter knækket og belønne når hun har taget knækket. Korte sider.

Da vi kom hjem gik hun omkuld med det samme mens jeg fotograferede en smuuuk gravid kvinde. Alt i alt en fantastisk formiddag..

Herunder et par billeder af Emma som jeg bare elsker så højt, hendes tålmodighed med mig har tilsyneladende ingen grænser og jeg håber på at kunne gøre gengæld med en masse dejlige oplevelser!