søndag den 24. november 2013

Sidste DcH prøve..



Mig og Emma i marts 2011, der var stadig lang vej til at knække sporkoden, men vi gjorde det sgu!

Sidste prøve er gennemført.. hulk hulk...og samtidig er jeg uendelig stolt af min hund, og især mig selv. Hold kæft hvor er jeg omtrent det mest stædige menneske, jeg kender, og jeg formår at omsætte min stædighed til noget positivt!
Før jeg fortæller om prøven i søndags, vil jeg gerne fortælle om vores "opvarmning" træningen i fredagen før prøven.
Fredag inden prøven var jeg ude og træne i Risby (der hvor jeg plejer at træne med Sus), det er et skønt STORT område, med masser af forskelligt terræn, og jeg valgte at jeg ville lægge et LANGT konkurrencespor til Emma med flere genstande end normalt samt ganske få godbidder på. Til Findus lagde jeg et par opstarts spor.
Derpå gik jeg over og lavede et felt til feltsøg, jeg kom til at lave det for stort, ved jeg nu.
Så satte jeg op til tre fremadsendelser, to med genstande på og en uden.

Så kom Emma ud, jeg ville arbejde med dækken, og valgte at gå LANGT tilbage, faktisk helt tilbage til frivillig indtagelse af dækken. Jeg havde nogle super dyre og super lækre godbidder med, tørret lever i et fint paprør til ca 500 kr. kg...men det viste sig at være det værd... først fik Emma en godbid gratis. Så fik hun en dækkommando, som hun reagerede promte på, klik-DYRgodbid, vente vente.. Emma dækker på eget initiativ, vupti, klik-DYRgodbid osv.. så satte jeg den sammen med lidt fri ved fod...og vupti, Emma glemte ALT om at hun ikke kunne lide at dække. Det her foregik endda i højt græs, vi har nemlig haft udfordringer med at dække når det ikke var på alm. græsplæne.

Dernæst fremsendingerne, den første var LIGE I øjet, de næste gik der lidt rod i, men hun syntes det var SJOV og så er alt andet lige meget...og den FØRSTE var lige i øjet og det er jo kun den vi skal bruge til en prøve ;-)

Dernæst fik hun pause mens Findus gik spor.
Så ud igen, MEGET tændt da hun ser sporpindene, men et rigtig godt og roligt tempo..opstart i medvind, hun går lige i sporet! Finder både genstande og godbidder..begge knæk finder hun også rigtig godt, da det er medvind i opstarten betyder det ellers at det KAN være svært for hende at finde første knæk, da hun let kommer til at blæse med vinden ud over knækket, men det går fint, andet knæk er lettere fordi hun nærmest får det i hovedet inden hun når knækket. RIGTIG fin træning.

Dernæst Findus ud og lave feltsøget, han arbejder med stor intensitet og meget lidt fokus..hmm..

Emma ud til feltsøg..og øv altså.. det går ikke rigtig godt, og jeg fortryder DYBT at jeg ikke stoppede efter sportræningen. Jeg forsøger at redde feltsøget ved at kaste genstande ind mens hun ser det, men hun kan ikke rigtig samle sig om det og efter hun har fundet et par genstande roser jeg vildt og pakker sammen... og nu til prøven søndag..

Her kommer lidt om prøven, klubmesterskaberne i søndags i DcH Herfølge.

Vi blev delt i to hold, det ene hold kørte først til sporet, dernæst til feltsøg samt rundering, det andet hold modsat. Jeg var på det andet hold, og vi startede således med feltsøg og rundering. Grundet min ikke særlig velovervejede felttræning om fredagen med Emma var mine forventninger MEGET lave til feltsøget, da jeg kommer ind og ser at der er tidsler uden for feltet stiger de ikke ligefrem.. men tættere på feltet kan jeg se at der ikke er nogle tidsler i selve feltet. Jeg ser at vinden kommer fra højre side, og vælger modsatte side så Emma får modvind som hun plejer.
Jeg sender hende ind midt for, hun løber straks ud mod højre, helt til bunden af feltet, langs med den modsatte side og finder i fjerneste hjørne første genstand. På vej tilbage med genstanden, får hun fært af anden genstand, hun er faktisk ved at falde over den tror jeg.. hun lægger første genstand, jeg hører dommeren (som er sådan en rigtig sød hyggeonkel type (Arne Søgaard til DcH-læsere)) sige "ÅH naaai!".. Emma snuser til anden genstand, samler første genstand op, afleverer, og løber fint ud og samler anden genstand op! ...pyhhh 10 og 10 for genstande

Dernæst rundering, en øvelse som vi ikke rigtig har trænet siden sidste prøve inden efterårsferien, så igen, ikke de store forventninger...åbenbart et ret godt træk... Emma løber fint ud til det tomme skjul, jeg kalder på hende een gang..hun skifter retning, men ikke tilbage mod mig, så jeg giver lige to klap, så kommer hun, næsten henne ved mig sender jeg hende ud mod figuranten, hun løber lidt forbi, får færten og gør så HØJT som jeg aldrig har hørt hende gø før, hun synes det er FEDT! :-D ..det gør jeg egentlig også... kommer helt hen, får snor på hende og hun gør videre.. vi får ja tak, og leger trækkeleg med snoren ud til stien hvor der falder KÆMPE belønning, shit jeg er lettet efter vores fredags træning!! 10 for rundering.

Så går turen RASKT videre til sporerne, jeg ville have givet Emma vand på det tidspunkt, men da der kun er 4 hundeførere på hvert hold, skal vi skynde os ud til sporerne så de ikke når at blive for gamle, tænker at jeg kan give hende vand når vi når derud...Da vi når til spormarken, er sporerne allerede klar, og jeg glemmer alt om vand til min søde fir-benede makker... FYY To-benede makker! ..ud mod sporet vurderer jeg vinden, jorden, Emmas tilstand, hun spiser korn, så hun er nok moderat stresset..har en tro på at det er af arbejdsiver og ikke manglende selvtillid (i gamle dage var det ALTID det sidste, men det er slut nu!) ... vores spor har samme vindforhold som vi trænede om fredagen! :-D) ..så jeg ved at det første knæk KAN være en udfordring, og det sidste knæk, BØR hun finde hurtigt.. og at der KAN opstå flak på sidste ben som er i modvind, men lad os nu se... :-) ...vi kommer i gang, og jeg kommer til at gå INDEN Emma har helt styr på sporet, så hun flakker en del allerede på første ben!? ... Hun finder første knæk, jeg tror hun går lidt over og så får færten som blæser imod hende.. hun flakker igen, finder fint andet knæk..og flakker også en smule på sidste ben, hun slår lidt fra 5-7 meter før genstanden og jeg har lært at så STOPPER man, så hun kan nå ud i fuld line inden hun finder sidste genstand, men jeg siger ikke noget.. hun finder sidste genstand og WOW en fest vi har os! 9 for søget!!!! og 10 for genstandene!  .. så stolt af min søde tøs.. har egentlig mest lyst til at stoppe hele konkurrencen der, for hvor har det bare været FEDT indtil nu..men vælger dog at køre tilbage til klubhuset og forsætte med de sidste øvelser!

Efter lidt pause ved klubhuset hvor Emma ENDELIG fik vand!!! og  vores to dommere Arne og klubbens egen Preben (hyggelig sporfætter), er kommet "hjem" fra spor og feltsøg, starter anden omgang af konkurrencen, lydigheden..
Vores første øvelser er: Apport, sit, fremadsendelse og stå, fedt sammensætning synes jeg!
Apporten går bare strygende, måske en lidt skæv foran sid..  10
Så sit, er lidt spændt på om hun tager den, så jeg får nok sagt "sit" lidt for hårdt, men hun sætter sig og sidder fint tiden ud. 10
Fremadsendelsen, regner med hun tager den, er jo lidt i tvivl med dæk, men hun laver bare en FIN fremadsendelse... flot lige ud, dækker liiiiidt langsomt, men starter lige efter mit signal, kommer FLOT TÆT og lige ind og sidde foran, og fint på plads! JUBI 10
Stå går som det plejer, helt forrygende.. 10
Preben kommer over og siger "Tillykke", hvilket betyder at vi har fået 10 i alle øvelserne! :-D

Bagefter vælger jeg at blive ved lydigheden, der er ca 400 meter op til bilen og jeg vurderer at der max vil gå 20 minutter inden vi skal ind til anden runde lydighed.
Der går nok snare 40 minutter, men det er hyggeligt at stå og slappe af og se på de andre.

Anden runde startet:
Spring apport, super flot øvelse..ingen kommentarer fra mig der! 10
Dæk, som vi jo som nævnt HAR haft udfordringer ved, men ingen problemer i dag, hun dækker, bliver selvfølgelig tiden ud, kommer flot lige hen og sidder foran, laver den fineste ind i plads, hun gør sig virkelig umage med at sidde lige! :-D 10
Fri ved fod skal vise sig at blive den øvelse jeg er mindst tilfreds med hele den dag, men ikke SÅ utilfreds at det ødelægger resten. Hun hænger allerede i første vending, samt anden vending, efter vores anden opstandsning går hun i snus i græsset og jeg må give ekstra kommando for at få hende med... resten går okay. 8,8

Da jeg kommer ud er det ligesom om jeg har fået en mavepuster.. sådan af følelser, hold kæft hvor var det fedt, ej hvor var det ærgerligt med den ekstra kommando for ellers var vi da VILDT tæt på mit gamle mål som hed over 190 point, FUUUUUUCK nu er det HELE SLUT... det var vores SIDSTE prøve.. har næsten lyst til at tuuuude..men prøver lige at sætte ting i perspektiv.. det var ikke vores sidste prøve...det var vores sidste prøve i B-klassen (måske i DcH)...Emma er ikke død, tværtimod, vi har ENDELIG fundet hinanden efter at jeg de første 4 år har sat mig på hende, har vi nu efter 1,5-2 års intensiv kamp (mest fra min side og kamp med mig selv!) opnået DET samarbejde som er grundlaget for både en glad hundefører, men endnu vigtigere end glad hund. Det er ikke fordi Emma ikke har nydt vores "sam"arbejde indtil nu, men jeg tror på at hun slapper meget mere af i det nu hvor jeg ikke forlanger eller forventer det af hende, men håber at hun HAR lyst til...og jeg stoler på at det hun gør er det bedste hun kan og det er SELVFØLGELIG godt nok!!!!

Jeg er ovenud tilfreds med denne prøve, også selvom fri ved fod "KUN" gik som jeg kunne forvente det i forhold til hvor meget vi har trænet det op til denne konkurrence!



I alt 194,6 point, og vinder af B-klassen.. hold nu kæft hvor er hun bare en fantastisk hund!
Emma med sin vandrepokal, og den til evigt eje, jeg havde da aldrig drømt om at vi skulle vinde den klasse... jeg havde i hvert fald ikke regnet med det..hvor er det bare fedt, og jeg er mega glad og mega stolt! ..verden bliver da aldrig det samme igen!

Emma når hun er gladest, uden snor på stranden... gerne med lidt fuglevildt. Nu starter vi stille og roligt op på lidt rallyøvelser og på schweiss spor, det bliver et forrygende nyt kapitel til min søde gule blide racertøs :-)

søndag den 17. november 2013

“En DKK-kvindes bekendelser” og “En hyldest til DcHs lydighedsprogram”



En glad vandhund, en vandglad hund, en hund i vand er glad... Emma min stjerne
Kære alle DcH hundeførere i Herfølge, her kommer beretningen om en ret frisk DKK-kvindes brutale møde med DcH-programmet:
Den friske DKK-kvinde er mig, Camilla, hundefører for Emma (gul labrador). 
Inden jeg vil bekende noget om DcH vil jeg gerne have at I kender vores forhistorie, da den jo som bekendt har det med at påvirke både nutid og fremtid...
Lineføring klasse 1 den 13/9 2008 til 9,5 point pga en hund som snuser en gang.

Billedet er 5 år gammelt.. holdda kæft hvor var vi også
lækre dengang! :-)
Vi startede vores konkurrence-karriere i DKK (Dansk Kennel Klub). Vi startede med klasse 1 vi bestod i første hug med 176 point ud af 180 mulige. Emma var oppe i klasse 1 den dag hun fyldte 10 mdr. (som er den tidligst tilladte alder at stille til lydighedsprøve i DKK), dagen efter gik vi op i klasse 2, som allerede er meget svære, det gik jo som man kunne forudse ikke specielt godt (160 point ud af 220 mulige) ...Emma var for ung, til at kunne gå til to prøver i samme weekend og dag to i et væsentlig svære program, men jeg havde en tosset ide om at vi skulle skynde os op i klasse 3, og helst med det samme, for der er jo prestige i at nå langt hurtigt med en så ung hund som muligt.
Inden Emma er 2 år går vi da også allerede klasse 3, vi bliver DKLPM (Danske Lydigheds Mestre = 3x 1.præmier i klasse 3(ellers Champion hvis hunden har stambog)) Inden Emma fylder 2 år, og er dermed på papiret klar til eliteklassen...
PÅ PAPIRET!!!
Hverken Emma eller jeg havde brugt den tid vi havde brug for i de forskellige klasser, Emma er det artigste hundevæsen jeg nogensinde har mødt. Og da vi aldrig trænede andet end DKK øvelser, var det her hun fik afløb for al hendes jagthunde energi. Vi trænede MEGET, da jeg fik Emma var jeg lige blevet selvstændig tegnsprogstolk, jeg havde al tid i verden, og den gik på at stresse mig selv, men desværre også Emma op i Eliteklassen. 
Inden Emmas 3 års fødselsdag gik vi op i Eliteklassen og det gik selvfølgelig ikke specielt godt, for vi var jo slet ikke klar! 
I mellemtiden var jeg også blevet mor, hvilket gjorde det noget svære for mig bare at tage ud at træne som jeg havde kunnet før i tiden.
Jeg kunne ikke rigtig forlige mig med DKKs Eliteklasse, kravene til udførelse af øvelserne er ikke bare markant hårdere, men umuligt meget hårdere, når man har skyndt sig for meget, og ikke er klar til at lægge det arbejde med sig selv og hunden i det som der kræves. 
Jeg havde lyst til at prøve noget andet med Emma som nu var blevet 3 år, og det er her DcH Herfølge kommer ind i billedet.
Jeg snakkede med Dil, som dengang gik DcH med Joythi i B-klassen og hun anbefalede Herfølge, og jeg startede i november 2010, for 3 år siden.
Jeg opfattede prøvekravene i DcH som meget lette, og mente at det da ikke kunne tage lang tid at gøre Emma til A eller E hund i DcH, og nøj hvor skulle jeg dog blive klogere!
I starten havde jeg en forventning om, at kunne gøre Emma klar til en B-prøve på 4 mdr. og det var inden Emma og jeg lærte noget om at gå spor, rundere, lave feltsøg og fremadsendelsen.
Relationen og tilliden mellem hund og fører er alt afgørende for deres præstation når der kommer pres på,
ingen har brug for at deres sparingspartner bliver en ekstra forhindring eller modstand når der skal ydes ekstra,
heller ikke min hund!
Det som er så UALMINDELIG fedt ved DcHs program er at man ALDRIG bliver færdig med at træne det, der er SÅ mange aspekter i det, alene sporet er jo et helt program helt for sig selv. 
I DKK brugte vi næsten udelukkende at træne delmomenter, satte næsten aldrig sammen til en helhed, vi gjorde også rigtig meget ud af at træne med forstyrrelser, hunde tæt på, kaste meget med bolde, gå fri ved fod over godbidder, kræve at hundens opmærksomhed i fri ved fod KUN var hos føreren, eller afbryde og starte forfra, evt. sænke kriteriet. Dette oplevede jeg ikke meget af i DcH, og da jeg gik i gang med at træne spor med Emma gjorde jeg desværre heller ikke brug af samme måde at dele sporøvelsen om i forskellige momenter.
Da jeg efter ca 2 år i DcH ENDELIG forstod hvad et spor kræver af træning, jeg havde jo hørt det flere gange før, men mente at hunden nemt kunne overføre sin viden om spor..(bevares det er der nogen hunde som kan)..Emma kunne bare ikke.. Det gjorde mig DYBT frustreret, og hvis der er noget som er skidt for hund og fører så er det frustrationer, det går lige i samarbejdet, og har man en blød hund får man det at se med det samme!
Sporet var ikke det eneste som drillede, og samtidig med at vi kæmpede (ikke et dårligt ordvalg for min måde at arbejde med sportræningen) med sporet, fik vi ikke forstærket de andre øvelser, vi kunne jo mange af stuedressurøvelserne fra vores tid i DKK, men det er bare ikke nok.
Jeg blev ved med at forvente bedre resultater til prøverne end til træning, det er jo det samme som at planlægge en skuffelse som ledte til endnu flere frustrationer, en rigtig ond cirkel.
Vejen ud af den onde cirkel kom for Emma og jeg, da jeg var ved at kaste håndklædet i ringen efter sidste klubmesterskab.
Et godt billede på at DcH øvelser med fordel kan trænes i ALLE MULIGE OG UMULIGE omgivelser!
Jeg trænede fast med B-holdet, men derud over havde jeg lidt ekstra hjælp, til især sportræningen, jeg har mine egne spormarker, men hvis ikke jeg kunne få hjælp MENS jeg gik der og da jeg ikke havde nogle gode erfaringer med mig fra tidligere, så blev jeg bare ikke en bedre hundefører.
Jeg fik hjælp af en dygtig veninde, som har lavet brugshundearbejde med sin egen labrador, hun er ekstrem positiv, kan sige tingene direkte uden at jeg bliver ked af det, og var fantastisk til at læse Emma og mig. 
Når vi trænede spor var det altid hende, som i starten lagde sporerne, på den måde kunne jeg starte med at fokusere på at lære at læse min hund. Dette er for mig det aller mest væsentlige når man går spor... har min hund sporet eller ej.. og derfra kan man diskutere om man selv har styr på sporet, om det er for svært for hunden, om det er for kedeligt osv. 
At kunne læse sin hund betyder for mig, at kunne se på Emma om er hun i gang med at finde fodspor, har hun tabt sporet så jeg skal stoppe og give hende tid, om hun er gået af fordi hun er blevet/har ladet sig distrahere og skal have at vide at nu søger vi altså spor... og alle de nuancer som ligger i mellem, det lærte jeg ved at Sus (min veninde) gik bag ved mig, holdt mig tilbage, fortalte hvad jeg skulle gøre, fortalte hvad hun så osv.
Hvergang vi sluttede vores træninger, fik jeg lektier for, noget jeg skulle træne intensivt frem mod næste møde.
Sus hjalp mig med mine forventninger til Emma, men ikke nok, inden i mig boede stadig en sur hundefører som bare ville vinde det hele og Emma skulle klare det.
Jeg startede til coach for at få hjælp med at vende mine tanker. Træne i at tænke positivt, selv når det hele var allermest negativt..eks. “ser du en på gaden hvor du straks tager dig selv i at tænke, sikke nogle grimme bukser, skal du fluks finde noget positivt som du mener du kan lære af denne person”.
Træning i Fakse grusgrav i februar 2012
Langsomt gik det op for mig at jeg faktisk havde negative tanker om Emma, jeg fokuserede kun på ALT det hun ikke kunne, jeg ville have hende HELT anderledes end hun var! 
Herfra startede jeg på at se Emma i et mere positivt lys, når vi skulle til prøve lod jeg være med at fokusere på point og placering, tag en øvelse af gangen, koncentrer dig om at hjælpe din hund, se positivt på dommerne, de vil også gerne have lov at give dig gode point, så lad være med at spilde din energi på dem. 

Alt det jeg lærte her kom kun fordi DcH er så alsidigt et program, jeg kunne ikke bare gå op og gøre som jeg plejede til prøverne, fordi DcH programmet kræver langt mere af både hund og fører end DKK programmet gør:

- Hund og fører er “på” hele dagen

  • Det er ALDRIG bare det samme som sidst
  • Der er MANGE frie øvelser som kræver at hunden kan arbejde på egen hånd, og at hundeføreren er i stand til at lade hunden arbejde på sin egen måde.
  • At fører og hund formår at samarbejde i både de frie øvelser, men også i de mere kontrolerede lydighedsøvelser.
  • Hund og fører skal kunne arbejde i alle slags vejrforhold, som man kan møde mellem marts og november. DcH har ikke indendørs prøver.


En af de øvelser som jeg fik indlært godt fra starten, rundering, det er bare en dejlig ting synes Emma!
..sjovt nok elsker jeg også denne øvelse :-)
Derudover er der jo bonus i alle de mennesker man lærer at kende, det gør man også i DKK, men DcH er langt mere kørt af frivillige end DKK, og det er langt billigere at gå til prøve i DcH, tiltrods for at der ligger et endnu større arbejde i at arrangere og gennemføre en DcH prøve.
DcH prøve program er virkelig en fed udfordring for en DKK-kvinde, og jeg vil gerne give en stor hyldest til programmet og alt det som det har gjort for mig og min hund.
Een ting som jeg savner i DcH, og som nu er skyld i at jeg trækker mig fra sporten, er muligheden for at blive længere i hver klasse, denne mulighed har man i DKK, hvor jeg så valgte IKKE at bruge den, og nu hvor jeg ikke har den vil jeg gerne gøre brug af den. 
Med min nye hund, Findus kommer jeg helt sikkert igen på et tidspunkt, vi er allerede gået i gang med at træne mod vores første B-prøve, som endnu ikke er dato-sat, for jeg har nemlig lært ikke at lægge mere pres på min hund end den kan indfri.

Min smukke Emma, på vej mod nye lege sammen med en nu endnu klogere hundefører!
Tak for en masse gode og mindre gode, men givende oplevelser, tak for en masse venskaber, tak for gode og dårlige point, men først og fremmest tak til DcH-programmet for at gøre MIG til en bedre hundefører!

torsdag den 14. november 2013

En hyldest til smukke og dejlige 6-årige Emma

Svømmer gerne, også når det regner...
 Så fyldte Emma 6 år. Det sker samtidig med vi står ved en skillevej i vores træning, de seneste 3 år har vi brugt på at lære mig at stole på Emma, og at lære Emma at stole på sig selv.. det lyder simpelt, men det har været ret knudret, men vi er nået i mål med det. Samtidig har vi formået at gøre os stabile i et DcH B-klasse program, så stabile at vi nu er sendt til tælling, enten forsætter vi i A-klassen til næste år, ellers må vi finde på noget andet at lave.
Da jeg finder A-klassen mere udfordrende end sjov, har jeg valgt at Emma og jeg skal lave noget andet. I første omgang er vi tilmeldt en rallyprøve den 31/12 i øvet klasse..sidst vi var oppe.. som også var første gang var den 26/2 2011 hvor Emma med 100 point fik sin begyndermester titel, så man kan nok sige at der muligvis er lidt rust i ledene hos os, så det bliver nok til en enetime inden prøven så vi bare er nogenlunde på forkant med udviklingen på rallyområdet.
Løber gerne ....og gerne hurtigt og længe
 Derudover skal vi i gang med at træne Schweiss, altså blodspor, Emma er rigtig glad for at gå spor, og jeg nyder det også rigtig meget, og ved schweiss kan Emma få lov atil at gå på den måde som passer hende (og de fleste andre retrievere) bedst, nemlig ved at gå ud og fært differentiere mellem sporet og omgivelserne, det som på DcH sprog hedder at flakke.
Altid først under!
Jeg håber også på at jeg kan få trænet lidt videre med agilityen, det var rigtig sjovt for os begge, men jeg var nødt til at indstille træningen af hensyn til min familie. At være hundeejer med ambitioner, indehaver af eget firma og ikke mindst mor til den dejligste lille dreng kan sommetider føles som et kapløb med tiden.. og evig dårlig samvittighed er en bivirkning ved at have alle de bold i luften, men jeg ville ikke undvære en eneste bold, min kunst består i at holde boldene i luften i tilpas lang tid inden de falder på gulvet. ;-)
Altid først over..
De seneste 6 år har budt på mange titler til Emma..udover at være verdens dejligste labrador, som hun af en eller anden grund ikke har papir på!!?..
LP1, LP2, LP3, DKLPM, RBM, DcH B hund, DcH A hund.... imponerende!!
De næste 6 år ved jeg ikke hvad bringer, men det bliver ikke en jagt på titler, men en jagt på skønne oplevelser med den dejligste labrador..papir eller ej! :-) og jeg er ret sikker på vi når i mål med vores forventninger!
Altid størst i hjertet!

Jeg elsker dig Emma for evigt og altid!

søndag den 13. oktober 2013

7,7; 8,2; 6; 8,5; 5,2; 6,2





Lidt statistik..  som dels viser udviklingen af vores samlede prøve resultater fra foråret 2012 frem til og med vores prøve i dag i Skovbo DcH. Den anden graf viser udviklingen på vores spor.. den grønne streg er genstande (faktor 1,5) og den blå streg er pointene fra vores sporsøg (faktor 3).

Holdda op hvor har vi bare rykket os, og vor er det skønt at ligge stabilt over de 150 point, vores store arbejde har VIRKELIG båret frugt, og der er så mange som har hjulpet os på vejen.
Endnu en gang er jeg nødt til at fremhæve Susanne Bach, som har været en støtte, især til vores sportræning, men også til alle mulige andre tanker om vores DcH træning... hvor jeg sidste vinter var helt ved at "kaste håndklædet i ringen", men heldigvis fik Paul Lysholdt og Susanne talt mig fra det, og jævnlige træningsrunder med Sus har givet Emma og mig den selvtillid og troen på hinanden som skal til for at kunne præstere til konkurrencerne.

Tallene øverst er vores sporkarakterer fra samtlige prøver i år, og det er bare fantastisk vi er kommet hele vejen rundt på samtlige spor i år, det gjorde vi vist kun på et enkelt eller to sidste år. Emma er gået fra at kunne tage et knæk selv, til nu at kunne finde begge knæk selv, jeg er PAVESTOLT, og endnu engang må det siges at det KAN betale sig at træne med sin hund, og endnu mere kan det betale sig at træne det rigtige, på den rigtige måde.

Prøven i dag blev Emmas næst sidste DcH prøve, og det er sgu lidt vemodigt. Som det er lige nu, er jeg godt ærgerlig over, at man ikke i DcH kan få lov at forsætte i en klasse, til man selv ønsker at rykke op, for jeg tror, Emma og jeg kunne hygge os rigtig godt med B-øvelserne det næste års tid, og måske få en plads til DM, som jeg har drømt om siden jeg startede med at træne DcH med konkurrencer for øje.

Men sådan skal det altså ikke være...

Prøven i dag fik følgende resultater:

Vi startede med Sit, spring, dæk og feltsøget... Sitten valgte jeg ikke at give håndtegn og hun tog fint mit signal. Dækken vidste jeg ville volde udfordringer, for den foregik på stubmark, ikke noget for en i forevejen ikke så dækglad og seminøgen labrador prinsesse...
Feltsøget gik faktisk fint, vi bliver trukket for at hun skal have ekstra søge signaler, jeg tror simpelthen at hun synes det var spøjst at bruge den stubmark til at lave frit søg i, man kunne jo have lavet et spor. Fin glæde ellers.

Dernæst sporet, som lå tæt på prøvepladsen, så vi skulle ikke ud at køre, der var godt med ventetid inden det var vores tur, så jeg kunne få luret godt på sporet, men det er egentlig ikke så vigtigt mere, for Emma går jo faktisk et RIGTIG pænt spor!!! Det var raps vi skulle gå i, det har vi ikke rigtig trænet, for vi er blevet frarådet det, da det KAN være svært for hundene at gå i, da det efter sigende skulle have en skarp lugt. Det er der jo ikke noget at gøre ved, og det havde regnet godt i nat, så jeg var ikke rigtig bekymret! Jeg fik luret på hvor vi skulle knække og hvilket spor som ville blive vores, i hvilken retning vi skulle knække... og så hentede jeg Emma så hun lige fik lov til at få færtbilledet fra underlaget inden vi skulle gå sporet.
Det gik rigtig fint, men hun fik to overløb, både i første og andet knæk, det koster dyrt og sammen med lidt modvinds-flak på sidste ben kunne det "kun" blive til 7,7 for søget i dag, jeg synes hun gjorde det EMINENT, dommeren var ikke udtalt enig, pyt med det! :-D

Så tilbage til pladsen og til sidste dommerhold:
Fri ved fod: Emma hænger en smule og i anden vending (lige foran dommeren..øv) må jeg give en ekstra kommando og resten af vejen går hun rigtig pænt!
Stå, super fint som altid, Emma er glad for stå :-)
Fremsending, super flot udløb, hun stopper på min kommando, men vil ikke dække, så hun får ekstra kommando avs det bliver lige minus 2... og så sætter hun sig direkte i plads.. avs det er vist også minus 1...den sidste ved jeg ikke helt hvad han trak for..
Apport, super fint, hun er kommet flot tæt på og lige foran igen :-D

Så rundering, virkelig pænt, god fart ud til det tomme skjul, og retur til mig på første signal, finder figuranten fint og gør selv efter hun har fået snor på, den der godbids-taktik med at få godbid efter snoren er kommet på har givet pote!! :-)

Alt i alt, hold nu op hvor er jeg glad for det hele... jeg kom til at læse min blog fra vores træningsweekend sidste efterår... hvor HAR vi bare rykket os, nok ikke så meget på grund af træningsweekenden, desværre, snare på TRODS af træningsweekenden. Jeg er pavestolt af mig selv, min hund og dem som ikke opgav undervejs!

Hvad Emma og jeg skal træne på fremover (altså efter klubmesterskabet hvor vi rigtig skal sparke RØV!)..er ikke helt besluttet endnu, det skal bare være noget som er SJOVT!...og gerne lidt svært...og stærkt vanedannende! :-D Rigtig dejlig hundetrænings efterår til alle bloggens læsere! :-D
Smukke tøsen i efterårssolen

Mere efterårs sol

"Et stjålet æble... næhh det kender jeg SLET Ikke noget til!"

Vandhund altid!


søndag den 6. oktober 2013

Den er hjemme!!!!

174,7 point og 2. vinder på dagen! ...
(under præmieoverrækkelserne stod jeg og gjorde mig tanker om enten top 10, så top 5 og endelig podieplacering)

 YES!!! Anden halve oprykning til A-klassen kom i hus i dag. Siden vores forrige prøve på Stevns har jeg vidst at vi var klar, at det kun var et spørgsmål om at vinden skulle blæse i vores retning. Det gjorde den så allerede i dag.
Jeg var ellers ikke særlig forventningsfuld, jeg holdt nemlig familiefødselsdag i går, og kom først i seng til midnat, og skulle op allerede kl. 6 i dag, for at være i Fakse kl. 7, så jeg havde forudset at Emmas fører ville gå død undervejs, eller måske allerede i starten.

 Det skete HELDIGVIS ikke og her kommer tallene fra prøven, sammen med mine kommentarer.

Vi lagde ud med øvelse 9 Sporsøget, det var en græsmark den var sådan lidt fårefoldsagtig, meget ujævn, men kl. 8 om morgenen har man stadig lidt dug, det var heller ikke blæst op endnu, så jeg var rimelig fortrøstningsfuld... Så så vi (jeg og de andre hundeførere) marken og undrede os over om der OVERHOVEDET var et system i de pinde, normalt kan de fleste nogenlunde erfarende B-klasse hundeførere tage et kig på en spormark og vide ret præcist hvor sporerne ligger, hvor der skal knækkes osv.. jeg gjorde mig klar til at lade Emma overtage magten i dag... og det skulle vise sig at være...KLOGT! :-)

Vi var ekvipage nummer 3 i gruppen, så jeg nåede at se en hundefører på sporet, det så fint ud, men gav mig ingen ide om systemet.... så ned og hente Emma, tilbyde hende vand (hun var TØRSTIG!)..så stille og roligt ud mod sporene, heldigvis kunne vi gå lidt på det "rigtige" underlag og hun kunne gå og snuse lidt til færten fra dem som var gået ud over marken..
Hundefører nummer 2 blev stoppet i andet knæk..uhh altså, sommerfugle i min mave, jeg havde stadig ikke helt luret systemet med alle flagene, så da jeg satte Emma på skulle jeg VIRKELIG læse hende, havde hun fært af sporet eller ej?? ... jeg var nemlig i tvivl om sporet gik vinkelret på græsrækkerne eller diagonalt.. Emma gik af mod venstre med vinden og så forsvandt sporet jo for hende, så hun blev startet op af flere omgange på første ben...endelig fik hun fært af første genstand, det var fedt, for så fik jeg en meget bedre fornemmelse af sporets retning, og kunne slappe LIDT mere af :-)
Vi nærmer os bagkanten og pludselig svinger Emma skarpt og forholdsvis sikkert til venstre, DET DER MÅ VÆRE KNÆKKET.. så mig efter..hun retter dog lidt ind, så hun har nok været gået lidt over knækket, men ikke noget dommeren har noteret. Jeg ser nogle flag længere fremme og regner med vi skal hen i retning af dem, men pludselig svinger Emma atter til venstre og mavefornemmelsen siger at det er HENDE og IKKE mig som har styr på sporet, jeg vover pelsen og følger hende, med en fornemmelse af at vi skal stoppes, men vi bliver ikke stoppet, Emma har SELV MEGET UDEN MIN HJÆLP, taget andet knæk, MEGET SIKKER stil af hende!... ca 3 meter fra sidste genstand stopper hun op, hun er igen blæst af sporet, hun får opmuntring til at søge sporet og kommer fint tilbage, og vupti, sidste genstand kommer i hus!! SÅ STOLT af Emma! ...min egen tanke er at præstationen er til 6,5-7 og så 10 for genstandene, så stor er glæden da vi bliver begavet med 8,2 for sporet (faktor 3, så det gør da en forskel)..og prøven er godt i gang, og jeg er meget lettet, og begynder at se en FED stabilitet i Emmas arbejde på sporet! Hendes tempo var faktisk RIGTIG flot, roligt så man både når at finde genstande og knæk...der hvor jeg kan hjælpe hende til at blive endnu bedre er ved at lære hende at holde sporet når der er sidevind og modvind, så det skal vi ud at træne med en masse dejlige guffer!
 Meldingen fra pladsen var at det var ved at være vores tur, så jeg kørte sammen med ekvipage nummer 1 tilbage mod pladsen. Ganske rigtig var gruppen før os færdige med dommerholdet og det var vores gruppes tur.
Jeg tog Emma ud og varmede en smule op, fri ved fod (forud for følget fremmod dæk), indtagelse af dæk i plads og indtagelse af dæk foran...det virkede lidt rustent, men ikke noget vi havde tid til at rette op på der, vi må tage det som det kommer!...
Fremsending er første øvelse, hun virker ret klar, løber flot lige frem, jeg giver dækkommando, måske 2 meter for sent, hun stopper og går lidt mod venstre, jeg trækker lige tiden lidt, men hun dækker ikke og får et dæksignal mere. Hun dækker langsomt, resten af øvelsen, indkald og indtagelse af plads går fint...7,6 for ekstra kommando og langsom dæk.
Så dæk under gang...Emma følger RIGTIG pænt med, men hun dækker ikke, og jeg er ikke rigtig overrasket efter vores opvarmning og manglende dæk på første signal i fremsendningen. Der skal trænes dæk med lyst frem mod næste søndag.
Derefter rundering som vi har haft det lidt svært ved de seneste to prøver, så jeg var lidt spændt i dag, jeg har ikke haft tid til at træne det her i løbet af ugen.
Emma løber flot ud til det tomme skjul, kommer på første kommando, jeg får sendt hende fint ned til figuranten som sidder med strakte ben på jorden, hun gør fint, og vi får 10 for øvelsen :-D

Bortset fra vores udfordringer med at få Emma ned i dæk er jeg VIRKELIG lettet og glad for vores besøg ved dette dommerhold.

 Der var ikke meget pause før det var tid til atter at kommer i "ringen", nu med fri ved fod, stå og spring, øvelser som jeg synes kører okay.
Fri ved fod, hun hænger lidt især i vendingerne, så meget at jeg engang kigger efter hende, dette her kan vi godt træne lidt sjov ind i inden på søndag. Jeg opdagede pludselig, at jeg gik og smilte midt i fri ved fod, det var ret syret, for det var HELT ubevidst, jeg følte mig bare SÅ glad..og det er netop noget jeg har arbejdet med gennem kognitiv terapi... så det virker altså! 9,2 for fri ved fod.
Stå bliver til 10
Spring bliver også til 10.. Det går sgu da meget godt.
 Sidste dommerhold var der heldigvis lidt luft til. Det var meget rart for de tre første havde nærmest været uden pause, så både Emma og jeg kunne nok bruge lidt luft og ro. Emma kom i bilen og jeg fandt en plads i solen som var kommet frem.
 Da første hund i min gruppe gik i gang med øvelserne gik jeg op og hentede Emma så hun lige kunne gå sig lidt i gang, jeg følte mig afslappet og samtidig lidt spændt, fordi der er lidt knald eller fald over vores sit og feltsøg. Men var faktisk ret godt tilfreds med vores præstationer allerede, og derfor ret afslappet. Jeg gjorde en ihærdig indsats for IKKE at begynde at regne point ud, men fokuserede på de øvelser vi skulle have og hvordan jeg bedst muligt kunne gøre Emma klar og støtte hende undervejs.
 Første øvelse var sit, jeg synes det gik rigtig fint, men bliver trukket 1,5 point for temposkift i det jeg giver signalet...vidste slet ikke at man kunne blive trukket for temposkift...og jeg synes egentlig at 1,5 point er meget når vi tænker DcH regi... så 8,5 for sit.
Så til apport, hun sidder skævt foran mig, men det så dommeren åbenbart ikke, for vi fik 10 :-)
 Så til feltsøget, det sammested som det plejer at være, men der er kommet mere busk-værk op i mellem træerne hvilket gør det svært for vinden at føre færten rundt i feltet. Genstandene lå i øvrigt nede i det der buskads, og den første (en handske) sad fast så Emma måtte hive den løs, heldigvis blev vi ikke trukket for det. Jeg havde svært ved at se Emma i feltet, men fik at vide at hun var en del ude af feltet, det trak en del sammen med at hun kom til at tisse en smule i starten af øvelsen ( øøøv, troede vi var kommet over det stadie,  tilbage og træne flere lette og gradvist sværere felter) Det blev til 8 for søget og 10 for genstandene.

Jeg er virkelig godt tilfreds med vores prøve i dag, og fik nogle aha tanker imens jeg ventede på at komme ind til sidste dommerhold.. jeg har jo været meget fokuseret på at Emma skal være gladere når hun arbejder... sådan "Findus-glad", men Emma er jo glad, på SIN måde, Det er jo sådan en hund hun er, kontrolleret og afdæmpet når hun arbejder og hun vælger at arbejde flot.. hun sidder endda og stress piver lidt både inden spor og inden fri ved fod og sidste dommerhold! ..Jeg er virkelig glad for min smukke og super skønne Emma!


Alle billederne er taget i dag hvor vi gik en tur ved Køge Marina som i øvrigt er et STORT byggerod!...





mandag den 9. september 2013

Årets sidste planlagte prøve...

Min aller mest elskede Emma!
 Søndag den 1/9 stod den på prøve i B-klassen til SM (Sjællands mesterskaber) i DcH på Stevns.
Jeg synes ikke selv, at jeg havde vildt høje forventninger til vores formåen...men havde en god ide om at det nok skulle blive en ret god og måske rimelig sikker præstation.

Planen var den samme som sidst. Fokuser på hver enkelt øvelse lige inden du skal ind, og glem videst muligt øvelsen bagefter, for at fokusere på vores næste øvelser.



Det gik som følger:
Dæk, 0: Jeg kunne mærke at Emma ikke helt "var der"...syntes jeg havde hende, og hun fulgte også med i fri ved fod, men hun virkede forvirret, jeg havde ellers sagt at vi skulle lave "dækøvelse", konklusion, træne dækøvelse i andre omgivelser end på sportsplads/græsplæner.

Feltsøg, 10,10: Lidt svære felt end jeg troede, men Emma løste det fint, det er stadig noget vi skal træne mere på så det bliver en mere sikker og SJOV øvelse for hende.

Spor, 6, 10: MASSER AF BLÆST, i modsætning til hele sommeren og højsommeren gav det sig til at blæse voldsomt, Emma og jeg kæmpede derfor en del med at blive på sporet, første knæk forsøgte jeg at hjælpe hende igennem, men hun KUNNE simpelthen ikke finde det, og vi fik en anvisning af sporet, andet knæk tillod jeg mig at være lidt mere insisterende, og endelig fandt hun det, vi skal virkelig ud og gå spor i blæsevejr frem mod de næste prøver så hun vænner sig til det. Men hun var på og arbejdede hårdt selvom sporet trak noget ud, er SÅ glad for vi kom hele vejen rundt og fik begge genstande, når jeg ved hvor svært hun syntes det var!

Tilbage på pladsen var det hurtigt vores tur, og rækkefølgen på øvelserne hos vores 3. dommerhold var desværre byttet rundt :-(

Rundering: 0, lige inden vi skal ind, går dommeren ned i hjørnet langs med udløbet til det tomme skjul, for at lade vandet, det sidder både Emma og jeg og ser på... jeg tænker desværre ikke at det bliver et problem at kalde Emma ind, for så havde jeg kaldt med det samme efter jeg havde sendt hende ud.. ØV.. Emma løber ud i buskadset for at finde den figurant der dufter af.. og derfor får jeg ja tak :-( Heldigvis lader jeg ikke Emma mærke min harme på dommeren, jeg får sagt at det nok ikke var det smarteste sted at gå ud og tisse, og dommeren påpeger at min hund uanset skal komme når jeg kalder, det har han jo desværre ret i, jeg gider ikke bruge mere tid på den øvelse (her ved jeg at uanset hvor flot det går i resten af øvelserne får vi ikke en halvoprykning mere...

Apport: 9, jeg mangler vist en kort pause et sted og Emma sidder for langt fra mig med apporten, jeg vil eksperimentere til træning med min blikretning når hun laver tilbageløb, så jeg ikke utilsigtet får stoppet hende i tilbageløbet for tidligt.

Spring: 10

Fremadsendelse: 10

Så er det sidste dommerhold, jeg har bare fokus på at vi skal have fest og rart i de sidste 3 tunge øvelser. Lige inden at det er vores tur begynder det at regne meget, og dommeren vælger at tage en pause, jeg kan se på Emma at det passer os meget godt. Men på den måde bliver starten ikke helt som jeg havde visualiseret.

Fri ved fod: 10, hun var ikke helt hvor jeg ville have hende, men okay når man tænker på at det er sidst på dagen, og at hun sikkert godt kunne mærke min rest af irritation over runderingen.

Stå:10

Sit:10

Sådan skal den bare køres hjem! ...i alt 151,5 point.. på mine to 0'er smider jeg i alt 35 point, i øvelser vi godt kan... suk og øv...især når 3 pladsen går på 184 point, men sådan er DcH, og andre hundekonkurrencer, det er ikke dem der statistisk set kan lave flest point som vinder, men dem som formår at få alt til at gå op i en højere enhed hele prøvedagen, og under de forhold som vi er blevet givet til prøven.

Jeg er MEGA glad for Emma, jeg har stadig en klar følelse af at være en del af et fantastisk team når jeg tager til prøven med hende, og at hun VÆLGER at være en del af vores team!
Derfor har jeg også valgt at tilmelde yderligere to prøver i oktober, udover vores klubkonkurrence i november. Jeg kan "risikere"at vi får den anden halve oprykning i år, så nu giver vi bare los og hygger os med de sidste prøver :-) ...og således blev prøven på Stevns ikke årets sidste planlagte prøve :-)


søndag den 18. august 2013

JUHUUUUU!!!!!



Sikke en FEST! Vi var til prøve i dag og fik HELE 8,5 POINT på sporet!!!! :-)

Nå... tilbage til den kronologiske rækkefølge.
Jeg troede at jeg vidste hvor vi skulle til prøve i dag, men havde fået byttet om på to klubber i hovedet, og var først lidt "øv", og bagefter "pyt, vi gør det så godt vi kan".

Programmet var som tidligere skrevet sendt ud på forhånd, og jeg var rigtig glad for den måde at DcH Vordingborg havde fået spredt de lidt "tunge"lydighedsøvelser, så der ikke var så mange øvelser ved hvert dommerhold.

Første dommerhold indeholdt øvelserne:
Spring: 10 ok (ingen problemer)
Frit søg: 6, genst.: 5, tja...det ses nok af vores karakterer at vi havde lidt udfordring i feltsøget, jeg startede Emma op i modvind som jeg plejer, underlaget var en meters penge langt tørt græs, og det var ikke let sagde hun, efter godt et minut og MANGE søge kommandoer og omkring kommandoer finder hun første genstand...anden genstand finder hun desværre ikke vi bruger alt tiden og Emma nåede at miste troen på at der virkelig var to genstande i feltet. Vi har ikke trænet denne øvelse særlig organiseret eller intensivt, så jeg er ingenlunde skuffet over Emmas indsats!

Andet dommerhold indeholdt øvelserne:
Fri ved fod: 9, YEEEES, vores anden fokusøvelse, få glæde ind og engagement, det var bestemt IKKE vores pæneste fri ved fod, men Emma opgav ikke, hun hang dog mest når vi var nede ved dommerne, på vejen til prøven i bilen forestillede jeg mig at jeg gik på banen og at dommerne stod og beundrede hvor dejlig Emma er, og hvor flot hun arbejder på banen, tror jeg skal overbevise mig selv endnu mere om at dommerne ikke kun kigger efter fejl, men også på alt det pæne vi laver.. men efter en fri ved fod uden en eneste kommentar og henstilling var jeg super glad!!
Stå: 10, ok (ingen problemer)
Sit: 10, ok, jeg valgte at give håndsignal, ikke så meget for Emmas skyld, hun kan godt øvelsen, men jeg bliver sgu så nervøs og når det nu er gratis med et enkelt håndsignal og det hjælper Emma til at skelne øvelsen fra stå, så bruger jeg gerne det.
Apport: 9,5 hunden sidder for langt fra fører, korrekt, jeg måtte strække min arm en del for at nå apporten, vi kan vist roligt træne indløb en hel del, for det var ikke den eneste gang vi blev trukket for noget i afslutningerne.

Tredje dommerhold var sporet:
Samme sted som sidste år, græsmark, det havde smådryppet hele dagen og vist også regnet om natten, PERFEKT! ...vi skulle ikke vente så længe da de manglede hundeførere ved sporerne, så der var kun een hund foran os. Emma lå ved siden af mig og peb lidt, jeg tog det som et positivt stresstegn fra hende, hun var klar til at arbejde, ikke for at få sin belønning, men fordi hun synes at det er sjovt at gå spor (bevares, hun er stadig en labrador og vil MEGET gerne have "løn" for sin indsats!! ;-) )...
Først troede jeg at jeg havde styr på sporet, men de lå diagonalt og Emma havde bare HELT styr på det!! ud af første ben, Emma laver et udsving op mod vinden og kommer af sporet, jeg siger "niks" til hende fordi jeg gerne ville have hende til lige at koncentrere sig igen, kort efter finder hun genstanden (YES!!)...videre ud af benet, første knæk er op i medvind, ingen problemer, det var bare så fint!!..ud af tredje ben, der kommer hun ud over knækket, men opdager det selv, jeg når at stoppe inden jeg går over, og hun finder ned af tredje ben, her laver hun kort inden sidste genstand et udsving med vinden af sporet, jeg kalder hende tilbage, men vi er desværre så tæt på sidste genstand at hun ikke kan komme ud i fuld line og derfor trækker de 1,5 for sidste genstand, det er jeg bare SÅ LIGEGLAD MED! og egentlig er jeg også ligeglad med de 8,5 på sporet og 8,5 på genstandene....det er Emmas og min indsats jeg er så glad for, vores (og især min) kamp for at blive dygtig til spor(træning). Det jeg har lært om hundetræning og sportræning er helt vildt, vi er ikke helt i mål nu, men jeg synes vi kan ane noget målstreg forude.
Jeg havde det HELT fantastisk, også efter dommerne prøvede at "ødelægge" oplevelsen ved at trække os i point, i mine øjne var Emmas præstation til 10!... tænk at gå SÅ FLOT ET SPOR med sådan et nervevrag af en hundefører på slæb, vi har virkelig fået gjort hende sikker på sig selv Sus, og det er sgu det allerbedste ved det hele!

Fjerde dommerhold...havde jeg altså lidt svært ved at fokusere på, mens jeg rendte rundt med armene over hovedet..ja, tosset så jeg ud! ;-)
Dæk: 9, Emma går direkte på plads, måske fordi jeg så så tosset ud? :-)
Fremadsendelse: 9,6, Emma sidder skævt foran.. men sikke et fint og sikkert udløb
Rundering: 2 :-( Emma kommer fint ud til det tomme skjul, men jeg tror jeg har været for ukoncentreret i det jeg sender hende mod figuranten, efter tre galophop vender hun rundt (langt fra figuranten) og gør af mig og jeg får et "ja tak"... havde vi fået bare 6 point i denne øvelse havde vi fået vores anden oprykning.

Jeg er mere...MEGET mere, glad for vores 154 point i dag, end jeg var for de 163 point jeg fik i holbæk i maj! :-) Hun er bare min stjerne hende Emma... og en meget træt stjerne hertil aften :-)

mandag den 12. august 2013

Velkommen tilbage, nu venter snart en prøve

Smukkeste dejlige Emma, som bare har det bedst uden snor på hvor hun kan rende off-road og snuse
Ihh det er skønt at være tilbage, Emma har sat pris på 3 ugers sommerferie, hun er VILDT tændt både på fri ved fod og især på spor! Vi har begge haft godt af en træningspause, og selvom jeg havde vilde forkromede planer om hyppig træning sommeren over for at forbedre vores fri ved fod, blev det alligevel ikke til så meget.


 Dog har jeg stadig de gode råd jeg fik af dels Christina Ingerslev og dels af Helle Sejr Damkær. De er ikke glemt, og de kan stadig bruges.
 Programmet for søndag (hvor vi skal til prøve i Vordingborg) er ankommet med mailen, og jeg synes det ser rigtig fornuftigt ud med dommerhold, rækkefølgen, mængde af øvelser ved hvert dommerhold, så langt så godt.
 I tirsdags var vi ude og gå spor med Sus, det gik rigtig godt, Emma er bedre end jeg huskede hende! Det er bare fedt, vi er begyndt at pusle lidt med detaljer i forhold til opstart af sporet, hvor hun skal være bedre til at finde sporet, i stedet for at flakke så meget i starten, og endvidere finde knækkene på den rigtige side, altså uden at snyde hjørne eller lave overløb. Men hun har gejsten, hun vil løse det spor og det er bare så fedt.

Sus kommer med og tjekker Emmas fører undervejs, jeg har sagt at mit mål er at bevare fokus på Emma, på øvelserne, hvordan jeg kan støtte Emma, selvom der ryger point og i det hele taget ikke tænke på point før ALLE øvelserne er overstået!!! disse mål SKAL overholdes, for det er det som Emma og jeg har brug for.

I dag har vi været på fodboldbanen og træne, jeg havde sat op til en fremadsendelse, til en sit/stå/dæk øvelse og forberedt lidt fri ved fod. Min tanke var at blande de tre momenter og belønne efter fri ved fod... således kom vi til at træne:

Fremsending som det første, jeg havde lagt legetøj ud og stillet bane op inden Emma kom ud af bilen, hun tager fint retningen og jubel.

Dernæst stå-øvelse, belønningen udebliver, men jeg roser kraftigt efter linen er kommet på og vi går ned til start ved fri ved fod, vi går ca 80 skridt og efter en opstandsning belønner jeg (hun har til prøver sommetider mistet alle sit i opstandsningerne)... belønningen er kalles kaviar på tube.

Så tilbage til fremadsending, nu uden legetøj, men hun har retningen, det går fint, jeg dækker hende af da hun er godt bagud for linjen og løber ned og leger med hende, jeg efterlader uden at gøre hende opmærksom på det legetøj, og vi går ned og laver en dæk øvelse, efterfulgt at mere fri ved fod som udløser belønning, vi slutter af med fremsending hvor der ER legetøj.

Til allersidst trænede vi lidt indkald med belønning :-) En skøn omgang træning :-) Det er trods alt dejligt at være tilbage igen. :-)

søndag den 23. juni 2013

Fri ved fod... status?

Løbetur i hundeskoven i Albertslund, Findus er lige bag hende..

Altid rart med en svømmetur på en varm dag, og Emma, hun svømmer pænt.

Og hun svømmer gerne laaaaangt

Findus svømmeteknik er endnu ikke så smuk, her forsøger han at kravle
op på ryggen af Emma.. men det skal nok komme ;-)

Løbe er også dejligt!

Tja, sådan en tur i hundeskoven bliver man altså ikke ren af! :-)
MEN GLAD!!! (hvilket er meget mere vigtigt!)

Vi havde en enetime hos Christina Ingerslev, i slutningen af maj, vi fik konstateret at Emma ikke er ked af at gå fri ved fod, jeg har bare ikke trænet hende til at gå langt uden godbid, men belønnet for små korte afstande, derfor skal jeg træne hende stille og roligt op til at kunne gå en lang fri ved fod, ved gradvist at gå længere og længere før belønningen kommer.
Vi fik også andre fri ved fod lege, for at få hendes gejst op, eks. starte med side forflytninger og SÅ gå.. også søg pladsen selv, blive belønnet i plads og så kaster jeg en godbid væk som hun må spise og atter skal vende tilbage til korrekt position.
Jeg synes det allerede går meget bedre, jeg skal bare huske at sætte kriteriet ned når underlaget eks. bliver ubehageligt for hende at gå på. :-)
Jeg er helt sikker på at den fri ved fod ikke volder os nogle problemer når vi skal til prøve den 18/8 i Vordingborg.
Sportræningen forsætter vi med, det går godt og Emma elsker det. Vores normale kornmark er blevet for høj at gå i, så vi går på en mere udfordrende kommunal græsplæne/mark, med tidsler og ujævnheder, igen skal man huske på at når underlaget ændres kan Emma have mere brug for støtte og hjælp, så hun holder gejsten oppe og bliver bekræftet i at det hun gør er rigtigt.