mandag den 27. februar 2012

 Jo jo, vi træner skam stadigvæk selvom der er stille på bloggen...
 Vi træner ihærdigt frem mod første prøve den. 11/3 i Hvidovre, første prøve på udebane ud af mange.. Vi skal jo gerne have noget prøveerfaring i B-klassen, og det er svært at få til træning. På billederne her i dette indlæg ses træningen i lørdags, hvor vi var i Vordingborg hos trænerens svigerforældre, SMUKT område, meget kan man sige om DcHs lydighedsprogram, men der er virkelig mulighed for at komme nogle skønne steder hen at træne.. her fik vi både hørt gæs og lærken sang endvidere fik jeg set første vintergæk i år, jeg føler mig fyldt med energi og det er jo GANSKE nødvendigt med alt det vi skal få trænet..
 Vi træner stadig MEGET sportræning, da det jo som tidligere nævnt er vore ABSOLUT svageste punkt i programmet, vi har trænet intensivt på at dække ved genstande, vi er ikke i mål med dette endnu, men det går meget bedre, dog kom Emma til at gå 4 meter forbi en genstand i lørdags, det var sidst på sporet (som var ca 300-400 meter langt) så hun var nok lidt træt der, men det er sådan noget som sker, så ved jeg det og kan træne imod det..
 Jeg er så stolt over Emmas og mit fremskridt i sportræningen, for et år siden cirklede hun stadig rundt i sporet fordi hun troede at det var godbidssøg, nu kan hun gå pænt lige ud, når hun er frisk og der ikke er for meget vind.
 Emma skal dække af ved genstandene, med en pote på hver side af genstanden, uden at røre den eller lægge sig på den, dvs hun er nødt til at have et roligt tempo, ellers går hun for langt og får lagt sig ovenpå den...
Sporet blev gået i stubmark som var for fugtigt til at blive pløjet i efteråret, det er super at få trænet på mange slags underlag, så hun vænner sig til at fært kan ligge forskellige steder og lugte forskelligt afhængig af om det er stub, pløjet jord eller græs.. vi kan til prøven blive udsat for lidt af hvert, så hvis jeg synes der var meget at forstyre sin hund med frem mod DKK prøverne, så er det INTET mod hvad hunden skal lære i forhold til omgivelserne i DcH! :-)
God træning til jer alle derude.. glæder mig til at beskrive vores prøver her i år.. indtil videre er vi tilmeldt 8 frem til august...