onsdag den 28. oktober 2009

Tilbage til shaping..

Billed fra efterårsferien i Rørvig.. så smukt at gå i skoven om efteråret når solen titter ned.



Ja, som overskriften siger, så er jeg gået i gang med at shape Emma.

Det startede med at jeg ville aktivere hende, se hvad hun tilbød, og vupti, en flot stå-sid, med det rigtige bevægelsesmønster, det blev klikket og vold belønnet!!


Tror hun tilbød netop dette fordi vi har leget rigtig meget kaste bold bagover, hvor jeg står tæt på, så det bevægelsesmønster efterhånden sidder rigtig godt fast. Jeg nåede helt op på 1,5 meters afstand og stadig flot bagud-bevægelse med forbenene, og så fik jeg ellers blod på tanden.


Emma har nemlig også et “hul” når det kommer til at samle næseprøven op, og bære den. Jeg vil gerne have at hun gør som med apporterne, tager dem på midten og HOLDER FAST. For at gøre det nemmere for hende at forstå at det er det jeg vil have, måtte jeg få næseprøven til at ligne en apport. Det gjorde jeg ved først at tage nogle store papstykker (2X2 CM) og klistre på enden af næseprøven, det gik fint, hun tog den lige midt på da hun ikke kunne komme til andet.

Derefter tog jeg en anden med nogle mindre papstykker på (2X1 cm) fordelen er at jeg så kan dreje den, når den ligger på den ene led, så er den også løftet fra jorden, og lettere at få fat i, og når jeg så ligger den på den anden led, bliver det lidt svære fordi den ligger i samme niveau som jorden/gulvet.

Hver gang jeg starter, starter jeg lige et skridt længere bagud end hvor jeg sluttede, så jeg er sikker på at starte med en succes.

Hertil morgen startede vi med en uden pap på, og den tog hun lige på midten, vi sluttede med at hun sætter sig i plads uden at den ruller, så nu mangler vi bare det midterste, at løbe med den i munden uden at den ruller, det er bare lidt svært at træne på 2X2 kvm, så det gemmer jeg til jeg kommer ud hvor der er plads og hvor jeg husker at det også skal trænes :0)


I går var vi et smut forbi stranden på vejen hjem, jeg har tidligere haft stor succes med at træne ved vandet, og bruge det at Emma får lov at jagte fugle som belønning (hvis der ingen fugle er, er det også super fedt at hente en tennisbold i vandet). I går ville jeg gerne introducere hende for løb til kegle efterfulgt af apporten. Normalt vil jeg jo dele tingene MEGET op, og slet ikke vise hende at keglen har noget med andet at gøre. MEN øvelserne i eliten er noget andet på en måde. Der er nemlig to gange hvor hunden skal til en kegle og dirigeres videre derfra. Og for at Emma kan lære at der er to forskellige kommandoer til keglen (som forkommando til hvad der skal ske bagefter) så vil jeg gerne sætte det sammen. En anden fordel er at Emma både er glad for apporten og for at løbe til feltet, derfor kan jeg bruge de to øvelser som belønning for at løbe hurtigt til keglen og stille sig rigtigt, på den måde får jeg lavet en sammenkædning tidligt. Hun får dog kun lov at få sin belønning (resten af øvelsen) HVIS første del er udført rigtigt. På samme måde som med næseprøven, starter jeg lige et trin længere bagud end vi sluttede på sidst.

I går betød det at jeg stillede keglen, lagde godbid ud, sagde kommandoen (Emma er ligeglad, bare jeg siger noget løber hun), og klikkede da hun nåede ud bag keglen og skulle til at spise godbidderne. Så prøvede jeg igen, ingen godbidder derude, men klik og så ud og fodre med godbidder. Næste trin var at lægge tre stk. legetøj 2-3 meter fra keglen, for at se om hun stadig ville stoppe ved keglen. Det gjorde hun, blev klikket, fik guffer fra mig og så sendte jeg hende til legetøj på højre side, det legede vi med sammen og sluttede med flere guffer. (puha en masse godbidder min hund får ;o)) Vi tog et par gange mere på samme måde, dog kort afstand til kegle og legetøj, så ikke noget der skulle være svært.


Derefter gik vi langs vandet, Emma fik lov at jagte et par fugle efter flot plads, og sidste træning blev indkald med stå og dæk, trænet hver for sig, dog som Helle lærte os.. skal hunden dække, starter den indkaldet fra stå, skal hunden stå starter den indkaldet fra dæk. Så gik vi en lang tur oppe i det grønne skovagtige område, hvor Emma bare fik lov at rende og snuse. Rigtig dejlig dag og god træning med en super glad hund og en lige så super glad fører. :)

søndag den 18. oktober 2009

Emmas vej til toppen, hvordan synes du selv det går?

Billedet er taget af Charlotte Lia med Marianne Jensens kamera.. TUSIND TAK FOR DET :0))



Ja, lad os lige få en opdatering på hvordan det går med at nå toppen..


Med prøven i dag har vi været til 11 lydighedsprøver i DKK på 1 år og 2 mdr. det er blevet til 2 anden præmier og 9 første præmier. En prøve i klasse 1, fem prøver i klasse 2 og endelig fem prøver i klasse 3. Og det er jeg egentlig ret godt tilfreds med! Målet er stadig at blive klar til at gå op i Eliteklassen i løbet af efteråret 2011, og gerne nå en første præmie inden Emma skal pensioneres MEGET langt ude i fremtiden.


Både Emma og jeg har udviklet os igennem det her år, vi er begge blevet mere modne, Emma i forhold til sit sind og tryghed. Jeg har modnet mit syn på prøver og styrket min tro på at jeg kan træne denne her hund rigtig godt, dog vil jeg stadig helst have flest 10-taller, og i hvert fald vide at de øvelser vi laver til prøverne er noget vi kan RIGTIG godt.


Vi har stadig et stykke vej til toppen, men det går den rigtige vej og jeg lærer rigtig meget om at træne Emma og om at tænke mig til forskellige måder at træne forskellige ting, hvis en metode ikke fungerer for os, så finder jeg bare på en anden måde, det aller vigtigste jeg har lært er: "Tro på det du gør!", hvis jeg stoler på mig selv og træner Emma med ro, selvsikkerhed og selvfølgelig de “klassiske klikkermetoder" jamen så virker det faktisk HELT fantastisk.


Frem mod vores debut i LPE skal vi have trænet MEGET på følgende:


  • Lære at løbe frem til kegle med forkommandoer så hun ved om det er en fremsending til felt, eller om det er til apportering.
  • Stillingsskifte, men med rigtig bevægelsesmønster, hun tager mine signaler (også selvom jeg FUCKER TOTALT OP i de signaler “vi har aftalt”, det skete til prøven i Fensmark)
  • Fri ved fod, vi skal kunne gå længere og vi skal have pillet to spor af, vi skal have trænet på følge især i løb, det har jeg nemlig forsømt, her i min graviditet da jeg får ondt bare jeg løber en lille smule.
  • Næseprøven, tilbageløbet med genstanden er FRYGTELIGT, tempoet er ok, men hun jonglerer med næseprøven, så det skal trænes rigtig meget.
  • Placering i feltet er heller ikke helt sikkert hver gang.
  • Fællesøvelserne skal da også lige nævnes, vi skal træne hendes balance og udholdenhed, så ud i skoven og ligge på store væltede træstammer, hvor hun så kan ligge i længere og længere tid og få belønning for at ligge helt stille og træne balancen, selvfølgelig skal der også trænes med forstyrrelser hvor fremmede mænd og kvinder skal tage en runde om Emma mens jeg ikke er synlig. Sid skal ligeledes trænes, da jeg har observeret at hun sommetider sidder og løfter på forpoterne, som om hun er træt i ryggen, det vil jeg se om jeg kan træne væk med noget svømning, hun skal også til at sidde mens jeg er i skjul, men kun hvis der er nogen der kan observere om hun sidder stille med poterne.
  • Indkald med stå og dæk skal også pudses af, da hun kun liiige har lært stå og det med både verbalt og visuelt signal, til gengæld mener jeg at hun kan dæk, men tror ikke hun reagerer hurtigt nok, så det skal lige trænes igen.
  • Selvfølgelig skal hun også vænnes til at der ikke kommer 2 håndfulde godbidder mellem hver øvelse til prøverne, det tænker jeg at træne i LP3, ved at tage de sjoveste øvelser uden at hun får guf imellem hver øvelse, men bare verbal opmuntring. Jeg regner med at afprøve signaler og mindskelse af gufgivning i LP3, frem mod LPE, så overgangen ikke bliver nær så brat.


Og så skal der altså filmes til træning, så man kan se hvordan Emma ser ud, og hvordan mine signaler ser ud, jeg observerede at jeg lavede frygtelig meget om i går i forhold til vores “faste” signaler, og det synes jeg er synd for Emma, for det er ikke den støtte som hun har brug for, hun tager det dog rigtig flot og “gætter” rigtig godt på hvad føreren mon mener med de mærkelige lyde og signaler.


Hvad skal JEG så blive bedre til?


  • Planlægge træningen, ellers bliver vores stillingsskifte ALDRIG godt nok, jeg springer for meget i afstande, og ellers rykker jeg mig ikke hurtigt nok, det skal jeg have styr på.
  • Ikke træne for mange punkter til hver træningsgang, det giver langt hurtigere resultater hvis jeg kun træner max 5 forskellige delelementer til træning, og så må jeg træne noget oftere, så hun lige får den der tænkepause både i hovedet og i kroppen til at huske hvad det er hun er blevet belønnet for.
  • Huske at tage videokamera med, og bruge de træningsmakkere som jeg har, de vil nemlig gerne hjælpe, og de vil sikkert også gerne filmes i forbindelse med træning.
  • Huske at give Emma lov at lave lidt ballade ind i mellem, overvejer meget at starte til noget agility for at hun får lov at arbejde mere selvstændigt, så hun får mere tro på sig selv. Emma er en ekstrem lydig hund, nu hun er blevet ældre kan jeg mærke at hun sommetider vælger mig lidt fra, men i lydighedsringen gør hun ALT hun kan, hun er ikke den type hund som forsøger at lave fis og ballade, hun vil bare være gode venner, hvilket jeg selvfølgelig er RIGTIG glad for, men det skal stadig være sjovt for hende.
  • Holde op med at kigge på karaktererne i LP3, men se mere på videoen, er JEG tilfreds med det vi laver, set med elitekrav.


Der er sikkert meget mere, det kan jeg bare ikke komme i tanke om lige nu, men forslag er velkomne :0)


Og så til prøven i Fensmark, I skal da ikke snydes for at læse kritikken..


Fællesafdækning: 10 (20) ok. Fint nok, det så ud som om hun havde ligget helt stille og hun lå stadig i løvedæk da jeg kom tilbage.


Sid i gruppe: 9 (27) dækker efter 60 sek. Tja, ved faktisk ikke hvad der sker, men hun sad og kiggede meget til både højre og venstre og virkede noget urolig, igen noget vi skal have trænet på, langsomt flere og flere forstyrrelser.


Fri ved fod: 7 (14) hænger indimellem en del i følget derfor eks.komm., flere skævsidnin., ellers pænt følge. Ja, hvad der sker her, må videoen afsløre, der var nogle steder hvor hun synes hun skulle snuse, så igen, træne med godbidder og anden duft i græsset og belønne for at hun ignorerer det.


Stillingsskifte: 8 (24) flytter sig det tilladelige ellers ok. Hun rykker meget frem på skiftene stå-sid og dem var der to af.


Apportering: 10(30) flot. Ingen problemer der, var dog lidt i tvivl fordi hun kigger efter Erhard da han giver “værsågod” signal og han står til venstre, hun skal løbe til højre.


Springapportering: 10 (20) Ok. Tja.. vi kører LPE her og jeg tror det er ok.


Stå, sid, dæk: 7,5 (15) h. mister desværre 2. pos., går i plads før komm. ved sidste pos. Tja, det er rigtig nok og det skal trænes :)


Indkald med stå: 10(30) ok. Den bedste karakter i prøven, endelig ved Emma hvad øvelsen går ud på, det er trænet meget og skal trænes mere og så skal mit verbale signal pilles af igen :)


Fremsending: 8(32) et par eks. komm.,samt hund starter indløb før førers komm. Ja, det er desværre også rigtig, hun havner udenfor feltet så hun får to ekstra kommandoer til at komme ind i feltet. Og så løber hun på Erhards komm.


Næseprøvesøg: 9 (18) h. tager korrekt genstand, tygger en del. Egentlig tygger hun ikke, men hun holder ikke fast på den, der var 2 tandmærker på hele prøven, så jeg vil ikke kalde det at tygge, det lyder bare sådan og det er lidt nogle fjollede point at smide væk.


Helhedsindtryk 9 (9) flot samarbejde, glad og arbejdsivrig h. mangler lige den sidste sikkerhed og præcision.


Ialt 248 point (som er talt og regnet efter ;o)


Er godt tilfreds, dog smider vi nogle point væk på øvelser vi “plejer” at være sikre i.. stå,sid,dæk, feltet, næseprøve og faktisk også sid.. men så er det godt at vi har en lang pause nu hvor vi kan få fokus på det. :0)


Jeg glæder mig bare så meget til det fremtidige samarbejde med Emma, træningsmakkere, trænere og dommere.. :0)