søndag den 24. november 2013

Sidste DcH prøve..



Mig og Emma i marts 2011, der var stadig lang vej til at knække sporkoden, men vi gjorde det sgu!

Sidste prøve er gennemført.. hulk hulk...og samtidig er jeg uendelig stolt af min hund, og især mig selv. Hold kæft hvor er jeg omtrent det mest stædige menneske, jeg kender, og jeg formår at omsætte min stædighed til noget positivt!
Før jeg fortæller om prøven i søndags, vil jeg gerne fortælle om vores "opvarmning" træningen i fredagen før prøven.
Fredag inden prøven var jeg ude og træne i Risby (der hvor jeg plejer at træne med Sus), det er et skønt STORT område, med masser af forskelligt terræn, og jeg valgte at jeg ville lægge et LANGT konkurrencespor til Emma med flere genstande end normalt samt ganske få godbidder på. Til Findus lagde jeg et par opstarts spor.
Derpå gik jeg over og lavede et felt til feltsøg, jeg kom til at lave det for stort, ved jeg nu.
Så satte jeg op til tre fremadsendelser, to med genstande på og en uden.

Så kom Emma ud, jeg ville arbejde med dækken, og valgte at gå LANGT tilbage, faktisk helt tilbage til frivillig indtagelse af dækken. Jeg havde nogle super dyre og super lækre godbidder med, tørret lever i et fint paprør til ca 500 kr. kg...men det viste sig at være det værd... først fik Emma en godbid gratis. Så fik hun en dækkommando, som hun reagerede promte på, klik-DYRgodbid, vente vente.. Emma dækker på eget initiativ, vupti, klik-DYRgodbid osv.. så satte jeg den sammen med lidt fri ved fod...og vupti, Emma glemte ALT om at hun ikke kunne lide at dække. Det her foregik endda i højt græs, vi har nemlig haft udfordringer med at dække når det ikke var på alm. græsplæne.

Dernæst fremsendingerne, den første var LIGE I øjet, de næste gik der lidt rod i, men hun syntes det var SJOV og så er alt andet lige meget...og den FØRSTE var lige i øjet og det er jo kun den vi skal bruge til en prøve ;-)

Dernæst fik hun pause mens Findus gik spor.
Så ud igen, MEGET tændt da hun ser sporpindene, men et rigtig godt og roligt tempo..opstart i medvind, hun går lige i sporet! Finder både genstande og godbidder..begge knæk finder hun også rigtig godt, da det er medvind i opstarten betyder det ellers at det KAN være svært for hende at finde første knæk, da hun let kommer til at blæse med vinden ud over knækket, men det går fint, andet knæk er lettere fordi hun nærmest får det i hovedet inden hun når knækket. RIGTIG fin træning.

Dernæst Findus ud og lave feltsøget, han arbejder med stor intensitet og meget lidt fokus..hmm..

Emma ud til feltsøg..og øv altså.. det går ikke rigtig godt, og jeg fortryder DYBT at jeg ikke stoppede efter sportræningen. Jeg forsøger at redde feltsøget ved at kaste genstande ind mens hun ser det, men hun kan ikke rigtig samle sig om det og efter hun har fundet et par genstande roser jeg vildt og pakker sammen... og nu til prøven søndag..

Her kommer lidt om prøven, klubmesterskaberne i søndags i DcH Herfølge.

Vi blev delt i to hold, det ene hold kørte først til sporet, dernæst til feltsøg samt rundering, det andet hold modsat. Jeg var på det andet hold, og vi startede således med feltsøg og rundering. Grundet min ikke særlig velovervejede felttræning om fredagen med Emma var mine forventninger MEGET lave til feltsøget, da jeg kommer ind og ser at der er tidsler uden for feltet stiger de ikke ligefrem.. men tættere på feltet kan jeg se at der ikke er nogle tidsler i selve feltet. Jeg ser at vinden kommer fra højre side, og vælger modsatte side så Emma får modvind som hun plejer.
Jeg sender hende ind midt for, hun løber straks ud mod højre, helt til bunden af feltet, langs med den modsatte side og finder i fjerneste hjørne første genstand. På vej tilbage med genstanden, får hun fært af anden genstand, hun er faktisk ved at falde over den tror jeg.. hun lægger første genstand, jeg hører dommeren (som er sådan en rigtig sød hyggeonkel type (Arne Søgaard til DcH-læsere)) sige "ÅH naaai!".. Emma snuser til anden genstand, samler første genstand op, afleverer, og løber fint ud og samler anden genstand op! ...pyhhh 10 og 10 for genstande

Dernæst rundering, en øvelse som vi ikke rigtig har trænet siden sidste prøve inden efterårsferien, så igen, ikke de store forventninger...åbenbart et ret godt træk... Emma løber fint ud til det tomme skjul, jeg kalder på hende een gang..hun skifter retning, men ikke tilbage mod mig, så jeg giver lige to klap, så kommer hun, næsten henne ved mig sender jeg hende ud mod figuranten, hun løber lidt forbi, får færten og gør så HØJT som jeg aldrig har hørt hende gø før, hun synes det er FEDT! :-D ..det gør jeg egentlig også... kommer helt hen, får snor på hende og hun gør videre.. vi får ja tak, og leger trækkeleg med snoren ud til stien hvor der falder KÆMPE belønning, shit jeg er lettet efter vores fredags træning!! 10 for rundering.

Så går turen RASKT videre til sporerne, jeg ville have givet Emma vand på det tidspunkt, men da der kun er 4 hundeførere på hvert hold, skal vi skynde os ud til sporerne så de ikke når at blive for gamle, tænker at jeg kan give hende vand når vi når derud...Da vi når til spormarken, er sporerne allerede klar, og jeg glemmer alt om vand til min søde fir-benede makker... FYY To-benede makker! ..ud mod sporet vurderer jeg vinden, jorden, Emmas tilstand, hun spiser korn, så hun er nok moderat stresset..har en tro på at det er af arbejdsiver og ikke manglende selvtillid (i gamle dage var det ALTID det sidste, men det er slut nu!) ... vores spor har samme vindforhold som vi trænede om fredagen! :-D) ..så jeg ved at det første knæk KAN være en udfordring, og det sidste knæk, BØR hun finde hurtigt.. og at der KAN opstå flak på sidste ben som er i modvind, men lad os nu se... :-) ...vi kommer i gang, og jeg kommer til at gå INDEN Emma har helt styr på sporet, så hun flakker en del allerede på første ben!? ... Hun finder første knæk, jeg tror hun går lidt over og så får færten som blæser imod hende.. hun flakker igen, finder fint andet knæk..og flakker også en smule på sidste ben, hun slår lidt fra 5-7 meter før genstanden og jeg har lært at så STOPPER man, så hun kan nå ud i fuld line inden hun finder sidste genstand, men jeg siger ikke noget.. hun finder sidste genstand og WOW en fest vi har os! 9 for søget!!!! og 10 for genstandene!  .. så stolt af min søde tøs.. har egentlig mest lyst til at stoppe hele konkurrencen der, for hvor har det bare været FEDT indtil nu..men vælger dog at køre tilbage til klubhuset og forsætte med de sidste øvelser!

Efter lidt pause ved klubhuset hvor Emma ENDELIG fik vand!!! og  vores to dommere Arne og klubbens egen Preben (hyggelig sporfætter), er kommet "hjem" fra spor og feltsøg, starter anden omgang af konkurrencen, lydigheden..
Vores første øvelser er: Apport, sit, fremadsendelse og stå, fedt sammensætning synes jeg!
Apporten går bare strygende, måske en lidt skæv foran sid..  10
Så sit, er lidt spændt på om hun tager den, så jeg får nok sagt "sit" lidt for hårdt, men hun sætter sig og sidder fint tiden ud. 10
Fremadsendelsen, regner med hun tager den, er jo lidt i tvivl med dæk, men hun laver bare en FIN fremadsendelse... flot lige ud, dækker liiiiidt langsomt, men starter lige efter mit signal, kommer FLOT TÆT og lige ind og sidde foran, og fint på plads! JUBI 10
Stå går som det plejer, helt forrygende.. 10
Preben kommer over og siger "Tillykke", hvilket betyder at vi har fået 10 i alle øvelserne! :-D

Bagefter vælger jeg at blive ved lydigheden, der er ca 400 meter op til bilen og jeg vurderer at der max vil gå 20 minutter inden vi skal ind til anden runde lydighed.
Der går nok snare 40 minutter, men det er hyggeligt at stå og slappe af og se på de andre.

Anden runde startet:
Spring apport, super flot øvelse..ingen kommentarer fra mig der! 10
Dæk, som vi jo som nævnt HAR haft udfordringer ved, men ingen problemer i dag, hun dækker, bliver selvfølgelig tiden ud, kommer flot lige hen og sidder foran, laver den fineste ind i plads, hun gør sig virkelig umage med at sidde lige! :-D 10
Fri ved fod skal vise sig at blive den øvelse jeg er mindst tilfreds med hele den dag, men ikke SÅ utilfreds at det ødelægger resten. Hun hænger allerede i første vending, samt anden vending, efter vores anden opstandsning går hun i snus i græsset og jeg må give ekstra kommando for at få hende med... resten går okay. 8,8

Da jeg kommer ud er det ligesom om jeg har fået en mavepuster.. sådan af følelser, hold kæft hvor var det fedt, ej hvor var det ærgerligt med den ekstra kommando for ellers var vi da VILDT tæt på mit gamle mål som hed over 190 point, FUUUUUUCK nu er det HELE SLUT... det var vores SIDSTE prøve.. har næsten lyst til at tuuuude..men prøver lige at sætte ting i perspektiv.. det var ikke vores sidste prøve...det var vores sidste prøve i B-klassen (måske i DcH)...Emma er ikke død, tværtimod, vi har ENDELIG fundet hinanden efter at jeg de første 4 år har sat mig på hende, har vi nu efter 1,5-2 års intensiv kamp (mest fra min side og kamp med mig selv!) opnået DET samarbejde som er grundlaget for både en glad hundefører, men endnu vigtigere end glad hund. Det er ikke fordi Emma ikke har nydt vores "sam"arbejde indtil nu, men jeg tror på at hun slapper meget mere af i det nu hvor jeg ikke forlanger eller forventer det af hende, men håber at hun HAR lyst til...og jeg stoler på at det hun gør er det bedste hun kan og det er SELVFØLGELIG godt nok!!!!

Jeg er ovenud tilfreds med denne prøve, også selvom fri ved fod "KUN" gik som jeg kunne forvente det i forhold til hvor meget vi har trænet det op til denne konkurrence!



I alt 194,6 point, og vinder af B-klassen.. hold nu kæft hvor er hun bare en fantastisk hund!
Emma med sin vandrepokal, og den til evigt eje, jeg havde da aldrig drømt om at vi skulle vinde den klasse... jeg havde i hvert fald ikke regnet med det..hvor er det bare fedt, og jeg er mega glad og mega stolt! ..verden bliver da aldrig det samme igen!

Emma når hun er gladest, uden snor på stranden... gerne med lidt fuglevildt. Nu starter vi stille og roligt op på lidt rallyøvelser og på schweiss spor, det bliver et forrygende nyt kapitel til min søde gule blide racertøs :-)

søndag den 17. november 2013

“En DKK-kvindes bekendelser” og “En hyldest til DcHs lydighedsprogram”



En glad vandhund, en vandglad hund, en hund i vand er glad... Emma min stjerne
Kære alle DcH hundeførere i Herfølge, her kommer beretningen om en ret frisk DKK-kvindes brutale møde med DcH-programmet:
Den friske DKK-kvinde er mig, Camilla, hundefører for Emma (gul labrador). 
Inden jeg vil bekende noget om DcH vil jeg gerne have at I kender vores forhistorie, da den jo som bekendt har det med at påvirke både nutid og fremtid...
Lineføring klasse 1 den 13/9 2008 til 9,5 point pga en hund som snuser en gang.

Billedet er 5 år gammelt.. holdda kæft hvor var vi også
lækre dengang! :-)
Vi startede vores konkurrence-karriere i DKK (Dansk Kennel Klub). Vi startede med klasse 1 vi bestod i første hug med 176 point ud af 180 mulige. Emma var oppe i klasse 1 den dag hun fyldte 10 mdr. (som er den tidligst tilladte alder at stille til lydighedsprøve i DKK), dagen efter gik vi op i klasse 2, som allerede er meget svære, det gik jo som man kunne forudse ikke specielt godt (160 point ud af 220 mulige) ...Emma var for ung, til at kunne gå til to prøver i samme weekend og dag to i et væsentlig svære program, men jeg havde en tosset ide om at vi skulle skynde os op i klasse 3, og helst med det samme, for der er jo prestige i at nå langt hurtigt med en så ung hund som muligt.
Inden Emma er 2 år går vi da også allerede klasse 3, vi bliver DKLPM (Danske Lydigheds Mestre = 3x 1.præmier i klasse 3(ellers Champion hvis hunden har stambog)) Inden Emma fylder 2 år, og er dermed på papiret klar til eliteklassen...
PÅ PAPIRET!!!
Hverken Emma eller jeg havde brugt den tid vi havde brug for i de forskellige klasser, Emma er det artigste hundevæsen jeg nogensinde har mødt. Og da vi aldrig trænede andet end DKK øvelser, var det her hun fik afløb for al hendes jagthunde energi. Vi trænede MEGET, da jeg fik Emma var jeg lige blevet selvstændig tegnsprogstolk, jeg havde al tid i verden, og den gik på at stresse mig selv, men desværre også Emma op i Eliteklassen. 
Inden Emmas 3 års fødselsdag gik vi op i Eliteklassen og det gik selvfølgelig ikke specielt godt, for vi var jo slet ikke klar! 
I mellemtiden var jeg også blevet mor, hvilket gjorde det noget svære for mig bare at tage ud at træne som jeg havde kunnet før i tiden.
Jeg kunne ikke rigtig forlige mig med DKKs Eliteklasse, kravene til udførelse af øvelserne er ikke bare markant hårdere, men umuligt meget hårdere, når man har skyndt sig for meget, og ikke er klar til at lægge det arbejde med sig selv og hunden i det som der kræves. 
Jeg havde lyst til at prøve noget andet med Emma som nu var blevet 3 år, og det er her DcH Herfølge kommer ind i billedet.
Jeg snakkede med Dil, som dengang gik DcH med Joythi i B-klassen og hun anbefalede Herfølge, og jeg startede i november 2010, for 3 år siden.
Jeg opfattede prøvekravene i DcH som meget lette, og mente at det da ikke kunne tage lang tid at gøre Emma til A eller E hund i DcH, og nøj hvor skulle jeg dog blive klogere!
I starten havde jeg en forventning om, at kunne gøre Emma klar til en B-prøve på 4 mdr. og det var inden Emma og jeg lærte noget om at gå spor, rundere, lave feltsøg og fremadsendelsen.
Relationen og tilliden mellem hund og fører er alt afgørende for deres præstation når der kommer pres på,
ingen har brug for at deres sparingspartner bliver en ekstra forhindring eller modstand når der skal ydes ekstra,
heller ikke min hund!
Det som er så UALMINDELIG fedt ved DcHs program er at man ALDRIG bliver færdig med at træne det, der er SÅ mange aspekter i det, alene sporet er jo et helt program helt for sig selv. 
I DKK brugte vi næsten udelukkende at træne delmomenter, satte næsten aldrig sammen til en helhed, vi gjorde også rigtig meget ud af at træne med forstyrrelser, hunde tæt på, kaste meget med bolde, gå fri ved fod over godbidder, kræve at hundens opmærksomhed i fri ved fod KUN var hos føreren, eller afbryde og starte forfra, evt. sænke kriteriet. Dette oplevede jeg ikke meget af i DcH, og da jeg gik i gang med at træne spor med Emma gjorde jeg desværre heller ikke brug af samme måde at dele sporøvelsen om i forskellige momenter.
Da jeg efter ca 2 år i DcH ENDELIG forstod hvad et spor kræver af træning, jeg havde jo hørt det flere gange før, men mente at hunden nemt kunne overføre sin viden om spor..(bevares det er der nogen hunde som kan)..Emma kunne bare ikke.. Det gjorde mig DYBT frustreret, og hvis der er noget som er skidt for hund og fører så er det frustrationer, det går lige i samarbejdet, og har man en blød hund får man det at se med det samme!
Sporet var ikke det eneste som drillede, og samtidig med at vi kæmpede (ikke et dårligt ordvalg for min måde at arbejde med sportræningen) med sporet, fik vi ikke forstærket de andre øvelser, vi kunne jo mange af stuedressurøvelserne fra vores tid i DKK, men det er bare ikke nok.
Jeg blev ved med at forvente bedre resultater til prøverne end til træning, det er jo det samme som at planlægge en skuffelse som ledte til endnu flere frustrationer, en rigtig ond cirkel.
Vejen ud af den onde cirkel kom for Emma og jeg, da jeg var ved at kaste håndklædet i ringen efter sidste klubmesterskab.
Et godt billede på at DcH øvelser med fordel kan trænes i ALLE MULIGE OG UMULIGE omgivelser!
Jeg trænede fast med B-holdet, men derud over havde jeg lidt ekstra hjælp, til især sportræningen, jeg har mine egne spormarker, men hvis ikke jeg kunne få hjælp MENS jeg gik der og da jeg ikke havde nogle gode erfaringer med mig fra tidligere, så blev jeg bare ikke en bedre hundefører.
Jeg fik hjælp af en dygtig veninde, som har lavet brugshundearbejde med sin egen labrador, hun er ekstrem positiv, kan sige tingene direkte uden at jeg bliver ked af det, og var fantastisk til at læse Emma og mig. 
Når vi trænede spor var det altid hende, som i starten lagde sporerne, på den måde kunne jeg starte med at fokusere på at lære at læse min hund. Dette er for mig det aller mest væsentlige når man går spor... har min hund sporet eller ej.. og derfra kan man diskutere om man selv har styr på sporet, om det er for svært for hunden, om det er for kedeligt osv. 
At kunne læse sin hund betyder for mig, at kunne se på Emma om er hun i gang med at finde fodspor, har hun tabt sporet så jeg skal stoppe og give hende tid, om hun er gået af fordi hun er blevet/har ladet sig distrahere og skal have at vide at nu søger vi altså spor... og alle de nuancer som ligger i mellem, det lærte jeg ved at Sus (min veninde) gik bag ved mig, holdt mig tilbage, fortalte hvad jeg skulle gøre, fortalte hvad hun så osv.
Hvergang vi sluttede vores træninger, fik jeg lektier for, noget jeg skulle træne intensivt frem mod næste møde.
Sus hjalp mig med mine forventninger til Emma, men ikke nok, inden i mig boede stadig en sur hundefører som bare ville vinde det hele og Emma skulle klare det.
Jeg startede til coach for at få hjælp med at vende mine tanker. Træne i at tænke positivt, selv når det hele var allermest negativt..eks. “ser du en på gaden hvor du straks tager dig selv i at tænke, sikke nogle grimme bukser, skal du fluks finde noget positivt som du mener du kan lære af denne person”.
Træning i Fakse grusgrav i februar 2012
Langsomt gik det op for mig at jeg faktisk havde negative tanker om Emma, jeg fokuserede kun på ALT det hun ikke kunne, jeg ville have hende HELT anderledes end hun var! 
Herfra startede jeg på at se Emma i et mere positivt lys, når vi skulle til prøve lod jeg være med at fokusere på point og placering, tag en øvelse af gangen, koncentrer dig om at hjælpe din hund, se positivt på dommerne, de vil også gerne have lov at give dig gode point, så lad være med at spilde din energi på dem. 

Alt det jeg lærte her kom kun fordi DcH er så alsidigt et program, jeg kunne ikke bare gå op og gøre som jeg plejede til prøverne, fordi DcH programmet kræver langt mere af både hund og fører end DKK programmet gør:

- Hund og fører er “på” hele dagen

  • Det er ALDRIG bare det samme som sidst
  • Der er MANGE frie øvelser som kræver at hunden kan arbejde på egen hånd, og at hundeføreren er i stand til at lade hunden arbejde på sin egen måde.
  • At fører og hund formår at samarbejde i både de frie øvelser, men også i de mere kontrolerede lydighedsøvelser.
  • Hund og fører skal kunne arbejde i alle slags vejrforhold, som man kan møde mellem marts og november. DcH har ikke indendørs prøver.


En af de øvelser som jeg fik indlært godt fra starten, rundering, det er bare en dejlig ting synes Emma!
..sjovt nok elsker jeg også denne øvelse :-)
Derudover er der jo bonus i alle de mennesker man lærer at kende, det gør man også i DKK, men DcH er langt mere kørt af frivillige end DKK, og det er langt billigere at gå til prøve i DcH, tiltrods for at der ligger et endnu større arbejde i at arrangere og gennemføre en DcH prøve.
DcH prøve program er virkelig en fed udfordring for en DKK-kvinde, og jeg vil gerne give en stor hyldest til programmet og alt det som det har gjort for mig og min hund.
Een ting som jeg savner i DcH, og som nu er skyld i at jeg trækker mig fra sporten, er muligheden for at blive længere i hver klasse, denne mulighed har man i DKK, hvor jeg så valgte IKKE at bruge den, og nu hvor jeg ikke har den vil jeg gerne gøre brug af den. 
Med min nye hund, Findus kommer jeg helt sikkert igen på et tidspunkt, vi er allerede gået i gang med at træne mod vores første B-prøve, som endnu ikke er dato-sat, for jeg har nemlig lært ikke at lægge mere pres på min hund end den kan indfri.

Min smukke Emma, på vej mod nye lege sammen med en nu endnu klogere hundefører!
Tak for en masse gode og mindre gode, men givende oplevelser, tak for en masse venskaber, tak for gode og dårlige point, men først og fremmest tak til DcH-programmet for at gøre MIG til en bedre hundefører!

torsdag den 14. november 2013

En hyldest til smukke og dejlige 6-årige Emma

Svømmer gerne, også når det regner...
 Så fyldte Emma 6 år. Det sker samtidig med vi står ved en skillevej i vores træning, de seneste 3 år har vi brugt på at lære mig at stole på Emma, og at lære Emma at stole på sig selv.. det lyder simpelt, men det har været ret knudret, men vi er nået i mål med det. Samtidig har vi formået at gøre os stabile i et DcH B-klasse program, så stabile at vi nu er sendt til tælling, enten forsætter vi i A-klassen til næste år, ellers må vi finde på noget andet at lave.
Da jeg finder A-klassen mere udfordrende end sjov, har jeg valgt at Emma og jeg skal lave noget andet. I første omgang er vi tilmeldt en rallyprøve den 31/12 i øvet klasse..sidst vi var oppe.. som også var første gang var den 26/2 2011 hvor Emma med 100 point fik sin begyndermester titel, så man kan nok sige at der muligvis er lidt rust i ledene hos os, så det bliver nok til en enetime inden prøven så vi bare er nogenlunde på forkant med udviklingen på rallyområdet.
Løber gerne ....og gerne hurtigt og længe
 Derudover skal vi i gang med at træne Schweiss, altså blodspor, Emma er rigtig glad for at gå spor, og jeg nyder det også rigtig meget, og ved schweiss kan Emma få lov atil at gå på den måde som passer hende (og de fleste andre retrievere) bedst, nemlig ved at gå ud og fært differentiere mellem sporet og omgivelserne, det som på DcH sprog hedder at flakke.
Altid først under!
Jeg håber også på at jeg kan få trænet lidt videre med agilityen, det var rigtig sjovt for os begge, men jeg var nødt til at indstille træningen af hensyn til min familie. At være hundeejer med ambitioner, indehaver af eget firma og ikke mindst mor til den dejligste lille dreng kan sommetider føles som et kapløb med tiden.. og evig dårlig samvittighed er en bivirkning ved at have alle de bold i luften, men jeg ville ikke undvære en eneste bold, min kunst består i at holde boldene i luften i tilpas lang tid inden de falder på gulvet. ;-)
Altid først over..
De seneste 6 år har budt på mange titler til Emma..udover at være verdens dejligste labrador, som hun af en eller anden grund ikke har papir på!!?..
LP1, LP2, LP3, DKLPM, RBM, DcH B hund, DcH A hund.... imponerende!!
De næste 6 år ved jeg ikke hvad bringer, men det bliver ikke en jagt på titler, men en jagt på skønne oplevelser med den dejligste labrador..papir eller ej! :-) og jeg er ret sikker på vi når i mål med vores forventninger!
Altid størst i hjertet!

Jeg elsker dig Emma for evigt og altid!