tirsdag den 9. december 2014

Gang i træningen med blodspor..

Ja altså kameraet skal man ikke bruge til blodspor, men ellers..blod og æsker med guffer i
Ja, så er vi startet på at træne nogle af de delmomenter der gerne skulle sidde LIGE i skabet til maj når jeg påtænker at vi går til prøve i 400 meter 20 timer schweissspor.

Vi mangler at træne: opsøget (kassen), wiedergang (har vi trænet lidt tidligere, men det skal genopfriskes) og så markering af schweiss/sårleje, det er netop det vi skulle ud at træne her.

Æsker lægges først synligt sammen med trampet underlag og rigeligt blod, senere graves æsken længere og længere ned, så hunden skal grave efter den.. til sidst er der SLET ingen æske, men der kan klikkes og belønnes for at hunden graver/markerer at der er schweiss :-)

Der er nok at træne på med det schweiss, denne type træning kan heldigvis klares langs landevejen så man ikke kommer på tværs af en jæger i en skov.

Opstart kan jeg godt træne her ude på vores genbos byggegrund (da grunden ikke er solgt endnu)

Wiedergang har jeg tidligere også, med STOR succes trænet langs landevejen, og så når jagten slutter engang i februar kan man låne skov igen, så jeg kan få trænet det hele sammenhængende.

Jeg glæder mig til at træne spor videre med Emma, hun elsker det simpelthen sååå meget, dog har hun lidt for meget gang i poterne i forhold til hvad hendes næse og hjerne kan følge med i..imponerende af en hund som nu hedder senior..

Jeg havde også planer om agility, men ved nu ikke helt om vi nogensinde når der til, kan i hvert fald mærke at jeg lige nu mest har lyst til blodsporet. Tiden er desværre ikke til at kaste sig over en masse projekter, det tilfalder ligesom Findus at få lov til. Men Emma får så lov at hjælpe herhjemme, med at samle vasketøj, affald op, bære posten ind, bære vasketøjskurve tilbage i bryggerset når tøjet er langt sammen og lagt på plads, og det nyder hun også i stor stil.

Endvidere går vi nogle skønne ture på stranden for tiden, hvor hunde flere steder må løbe frit

søndag den 7. september 2014

SHIT NOGLE DEJLIGE HUNDE!!

Jeg VED DET GODT, men sommetider bliver man bare SUPER bevidst om hvor skønne ens hunde er.  Jeg elsker dem hele tiden, men nøøøj når vi er ude og samarbejde, og vi begge nyder tiden med den sportsgren vi nu er i gang med!Denne her weekend har virkelig budt på SKØNT hundearbejde, fra både Emma og Findus.
 I onsdags var jeg ude og gå spor med Emma, jeg fik lagt et SMUKT U-spor, for målet var at det skulle være let inden vores prøve i dag søndag. Sporet lå i 4,5 timer og hun kom ud at gå det så fint.
Da hun havde gået sporet skulle hende og Findus da lige en tur i Køge Å, og som altid var der vild fart på. Så desværre var der kommet et snit i den ene tå, det blødte noget, men jeg valgte lige at se tiden an, det var jo ikke første gang hun havde skåret sig.
Onsdag aften blødte det ikke mere, jeg havde skyllet det og der var ikke noget at se. Torsdag aften begyndte hun at halte, jeg kunne ikke se noget særligt.
Fredag morgen brugte hun slet ikke bagbenet og jeg ringede til dyrlægen og fik en tid om formiddagen, der var ikke noget i poten, så den blev skyllet igen og så en antibiotikakur.
Jeg så vores sporprøve forsvinde, hvilket jo heller ikke er vigtig hvis ikke Emma har det godt. Allerede fredag da vi kom hjem haltede hun ikke mere. Ej heller lørdag, så her søndag valgte jeg at deltage i prøven.
 Vi havde katalognummer et, men på schweissprøver trækkes der lod om sporerne, vi var tilmeldt 400 meter 3 timers spor, egentlig var vi kvalificerede til at stille op i en 400 meter 20 timers, men jeg har simpelthen ikke fået trænet det nok, og valgte derfor at booste Emmas selvtillid ved at lade hende gå til prøve i noget jeg vidste hun har trænet over (vi træner pt. at sporet har ligget op til 5-6 timer og at det er mellem 600 og 1000 meter) de krav som der er til en 400m/3t, så det var i hvert fald lettere.
Vi kom til at vente i 3,5 time (nøj jeg var ved at være utålmodig, for vi stod kun to personer og ventede, de andre fra vores hold var nede og gå deres 20 timers spor, men vi kunne jo ikke tale med dem når de var færdige), men det gik...heldigvis.
 Endelig var det vores tur til at køre ud på sporarealerne til os, og de ellers bortmanede sommerfugle viste sig langsomt.
Emma var godt nok tændt, men hun har jo også holdt sig i ro siden i onsdags... :-0 ..hmm stakkels labrador! Men dejligt at hun fortæller mig, at hun i den grad godt gider den situation jeg har sat hende i!
 Arealet var rigtig fint, en blanding af nåleskov og løvtræer og så dejlig mosbund. Jeg havde sagt ja til et par ekstra folk på sporet,  så der var fire med, sporlægger, dommer, hornblæser (altid dejligt hvis der er noget at blæse af) og så en som gerne ville se på.
Da jeg først satte Emma på blodet tænkte jeg dog OVERHOVEDET ikke på de andre, der var kun Emma og mig!
Det er som om jeg i prøvesituationer får 10 gram bedre evne til at læse hende, og min krop næsten uden at jeg tænker over det stopper op når Emma løfter hovedet, og al min energi går på at sørge for at hun ikke bliver viklet ind i linen. Jeg forsøgte at lede efter sårleje, men Emma leder ikke efter det og jeg har ikke lært hende at det er vigtigt, så det er ikke så mærkeligt at vi ikke helt har styr på det aspekt.
Til gengæld fandt jeg schweiss undervejs og fik udpeget det for dommeren (MEGET stolt var jeg).
Jeg fik varmen på sporet, og Emma nærmest LØB derud af, og jeg måtte aktivt holde igen i linen på de lange lige stræk hvor hun var HELT sikker på sporet, det gik altså for hurtigt.
Hun finder så fint det løb som er lagt ud (der kunne ikke skaffes skind nok til alle spor), og får fin belønning, og dommeren kommer med de to grene, en til mig og en til Emma.
Hun er virkelig sød og meget begejstret for Emmas arbejde, og jeg får også ros for remarbejdet og min tro på min hund.
Jeg er så stolt af Emma, og hun er bare så glad, jeg er helt sikker på at det her spor er noget vi kommer til at forsætte med så længe hun orker!
Til resultatoverrækkelsen sagde dommeren at hun gerne ville have en hund som Emma stående derhjemme, det gjorde mig rigtig rigtig glad, fordi vi har kæmpet sådan med at få samarbejdet til at køre, og selvom det har kørt godt i et års tid nu, ligger den grimme historie stadig i mig, shit vi er nået langt i vores samarbejde og vi er ikke helt i mål endnu, men har heldigvis også lang tid sammen endnu!

Jeg glæder mig til at komme i gang med at træne de 20 timers spor for alvor...samt træning af anskudsboksen!

onsdag den 6. august 2014

Oppe i tempo igen

Arkivfoto af smukke Emma
Så er vores dejlig lange ferie slut.
Det blev ikke helt til så meget træning som jeg havde planlagt, vejret var ikke rigtig til det, forstået på den måde, at jeg følte at det var for varmt, og måske havde jeg mest brug for at slappe af?

Inden ferien havde jeg ellers både købt scweiss pulver til blodspor, og planlagt to omgange tricks vi skulle træne, men sådan gik det altså ikke.
Det vil sige, vi fik faktisk gået et schweiss spor mens vi var i Sverige her i sidste weekend, og det gik over AL min forventning, Emma har kun gået et par spor siden vi var til prøve i slutningen af maj, så jeg troede faktisk hun havde glemt det hele, det havde hun ikke, hun havde dog LIDT svært ved at komme i gang, men da først hun havde fået hjæp til at finde starten af sporet gik det i et flot tempo derud af, hun havde lidt kvaler i moseområdet, men det kan ligeså vel have været sporlæggerens skyld, da jeg blev overfaldet af en sværm af fluer der jeg gik der.

I går kom vi så i gang med både besøgshundeordningen og rallyen igen.

Det er lidt svært med det besøgshunde-halløj, når det er demente man skal ind til, hvordan er humøret i dag, hvor meget skal jeg presse på, hvor meget skal jeg bare "opgive" og gemme os til næste gang? I går valgte jeg ved vores anden "kunde" at gå ret hurtigt, hun var kommet til skade og virkede mere konfus end sædvaneligt, men det kan være lidt svært, når vi nu kun kommer hver 14. dag hos hende. Så er det godt at den første kunde altid er glad for at se os, han er så heller ikke dement, så hos ham er vi vel ventet hver gang. Skønt at kunne lyse op i andres hverdag!

I går aftes var vi så også til første rallytræning, jeg har og er stadig lidt i tvivl om hvorvidt vi skal forsætte med rallytræningen. I går sagde Emma helt klart at hun var frisk på at forsætte; træningen i hvert fald, så må vi se med prøverne senere..  ;-)
Hun var rigtig meget på, så meget som Emma nu er på når hun er sit søde og artige jeg...hun ville gerne og vi fik gået en bane med 16 skilte, alle fra øvet klassen, uden guffer undervejs, det er sgu lidt vildt, og så kørte vi på med jackpot-belønningen bagefter, MUMS sagde Emma til de store dynger af æbletern!

Hun fik også hilst på den dejligste lille krudt-i-røven kelpiehvalp..som ikke helt fattede at den ikke var inviteret med til leg, så det sagde Emma til den, så den vist til sidst forstod det..man kan godt gå hen og blive helt skruk, så er det jo godt Emma kan sige hvad hun mener om hundehvalpe... PÆNT NEJ TAK! :-)

Dejligt at være i gang igen. På fredag kører jeg til Slangerup og henter lidt mere blod så vi kan komme ud og gå nogle "rigtige" schweissspor!

mandag den 30. juni 2014

Mine tanker om konkurrenceforberedelse..



Der florerer i ofte mange kurser i at gøre sig klar til konkurrence, at gøre hunden klar til konkurrence osv.. I weekenden var jeg sammen med en del hundeførere som alle (stort set) mente at det var UMULIGT at gøre noget ved deres konkurrencenerver og deres præsationsangst, eller hunden kan godt til træning, men ikke til prøverne osv.

Jeg vil her gerne fortælle hvad der har nyttet rigtig godt for mig.

Emma har altid arbejdet under et forholdsvist stort forventningspres fra mig, og jeg har ligeledes arbejdet under et stort forventningspres fra mig selv! ..kun 10 taller til prøverne er det bedste, og kunne man hive en 1. vinder titel med hjem SÅ var det da i hvert fald gået som det skulle! (dermed ikke sagt, at jeg ikke nemt kun finde en masse ting som jeg ikke var tilfreds med, var der røget et halvt point var det KONSEKVENT det jeg valgte at fokusere på, også selvom jeg påstod at jeg var glad og tilfreds.)

Det jeg undervejs slet ikke fokuserede på var, at jeg og Emma også, er vildt dårlige til at arbejde under forventningspres!

Forventningspres forstået som at vi skal præstere vores bedste HVERGANG, uanset glæde og samarbejde, bare høje point og gode placeringer, bloggen her hedder jo også "Emmas vej til toppen", hvorimod Findus' blog hedder "Fantastiske Findus", et MEGET konkret eksempel på mit pres som startede allerede da Emma var ca. 6 mdr. gammel og jeg kunne se hvilken vej det bar med os. Et super godt samarbejde, nogle øvelser som blev leget ind, med stor præcision, en hund med fantastisk "pleaser"gen og øje for sin fører. ..midt i alt det her glemte jeg bare at se det hele lidt fra oven, glemte helheden og kærligheden, for lidt hunde"ejer" for meget hunde"bestemmer".
Jeg pacede Emma frem, folk omkring mig sagde det til mig, jeg prøvede at høre efter, men kunne ikke styre mig, for det vigtigste for mig var titler og point. Det titler og point efter vores 3. LP3 titel ligesom udeblev og der heller ikke i træningen var specielt meget plads til sjov, hunden KAN jo øvelserne, så hvorfor skal vi træne, den kan da bare gøre hvad der bliver sagt, valgte jeg efter een officiel prøve i LPE at skifte til DcHs lydighedsprogram. Her udeblev titler og point også, hvilket jeg slet ikke kunne forstå, men årsagen er såre enkel, det var ikke programmet eller øvelserne den var gal med, det var hele min indstilling.

Hvis vi ikke træner for samværet skyld, for processen og udviklingen, hvis vi kun stræber efter at få successen og rygklapperiet til næste prøve, så løber både vi, men især hundene hurtigt død i det.
Her kommer en vigtig pointe igen, FOKUS... som en mentaløvelse der er MINDST lige så vigtig som fri ved fod.
Dvs, du kan ikke bare dukke op med din hund på prøvedagen og gå til prøve og gøre det godt hvis du slet ikke har trænet øvelserne inden, det er der naturligvis ikke nogen af os som kunne finde på.  Men jeg stillede glædeligt til mange prøver med Emma uden at have trænet mit mentale fokus.
Jeg lavede dog en del visualiseringsøvelser, øvelser jeg spillede i min mentale-videomaskine, Emma som lavede PERFEKTE øvelser.. men aldrig nogle billeder af hendes "perfekte" fører, altid fokus på hende og hendes præstation.

Først da jeg som skrevet i et tidligere blogindlæg besøgte en coach for at finde ud af hvad jeg skulle gøre ved mig selv for at være et bedre menneske for Emma kom der for alvor gang i hjernecellerne.
Jeg skulle træne mig selv i at se positivt OVER ALT, så en træningsøvelse (som jeg i den periode gjorde op til 10 gange om dagen!) var at hvis jeg greb mig selv i negative tanker, eks. om en fremmed jeg så på gaden, skulle jeg straks! forsøge at tænke "men hvad kan han/hun lære mig..hvad kan jeg lære af ham/hende"... det er VOLDSOMT svært og sådan er det med vaner.

Hvis hunden har haft en forkert position i fri ved fod i 3 år er den for os at se næsten umuligt at rette det, sådan kan det også føles med den mentale træning, men hvis man ikke gør en indsats, så kommer der heller ikke noget resultat.

Jeg træner stadig at se positivt, fordi det gør livet så meget mere behageligt. Og fordi det hjælper mig med at gøre mig mentalt klar til konkurrencerne.
Jeg kan når jeg sidder i min bil, nemt fremkalde nervøsiteten/præstationspresset som jeg tidligere lod mig vælte bagud af, og på den måde kan jeg aktivt arbejde med at få den væk, uden at udsætte mine hunde eller min pengepung for en "rigtig" prøvesituation. Når jeg eks. sidder i min bil i en myldretidssituation, eller endnu bedre en aften i sengen hvor jeg ikke kan falde i søvn, så kan jeg fremkalde sommerfuglene som på kommando, og øve mig i at få fyldt maven, benene, armene og især hovedet ud med min varme, beroligende lykkefølelse, og så træner jeg fokus.

Jeg flytter fokus VÆK fra øvelserne, VÆK fra point, VÆK fra konkurrenter, VÆK fra prøveunderlag osv osv ...over til at være rolig, dybe vejrtrækninger, genfinde en lykkelig følelse i maven (konkretiseret ved en følelse af en varm bold i maven, som kommer når jeg især har hele min familie omkring mig i Høve skov (hvad er din lykke følelse???)), få ro på min vejrtrækning, at få kontakt til min hund, elske den som den er, fokus på de steder jeg skal gøre min hund klar mellem øvelser, inden vi går til start, visualisere mig selv, huske inde til prøven at det er min hund som er vigtig IKKE dommeren!

Hunden kan jeg kun styre, hvis jeg styrer mig selv!
Ligner meget det som Niina Svartberg kalder træningsmål.

Fokus på det jeg skal.. ikke fokus på det jeg ikke skal!

Hvis vi får en dum prøve, gør det ikke noget hvis min hund bare kommer ud med en følelse af at være stjerne, hellere efterlade en første præmie hvis min hund kommer styrket ud fra banen, end omvendt.

Jeg arbejder også på vores relation i dagligdagen, at Emma som elsker at blive nusset og putte, får en masse af den opmærksomhed, så hun føler sig elsket på forhånd.
At Findus som måske ikke er SÅ meget til nus, får noget ekstra leg med mig, bare fordi jeg elsker ham.
Jeg tror ikke at mine hunde tænker at de bliver elsket, men jeg tror det skaber en tillid og afhængighed mellem os, som vi kan trække på når jeg TRODS alt min mentalforberedelse alligevel bliver mærkelig!

Men vil man gøre en indsats for at blive bedre til konkurrencer koster det noget af os, det er ikke nok at gå på nogle fine og dejlige kurser, der skal lægges arbejde til bagefter, trænes med hundene, trænes med vores mentale tilstand. Det er i hvert fald min erfaring og det virker for mig :-)

fredag den 6. juni 2014

400 meter på 14 minutter

Smukke rolige og kloge Emma!
 Vores første sporprøve blev gennemført på 14 minutter. 400 meter 3 timers schweissspor i en jysk nåletræsplantage.
Jeg er SÅ stolt af Emma, og faktisk også af mig selv, fordi jeg ved hvor lang vejen har været for os begge.


Da vi fik besked om at alle os som havde tilmeldt prøven var kommet med gik der lidt panik i mig, så aftalte et møde med Susanne Bach, min evigt fantastisk dygtige træningsmakker som især hjælper mig med sportræning, men også med mit hoved, og allervigtigst min tro på EGNE og Emmas evner!

Det var LIGE det jeg og Emma havde brug for, vi fik nogle gode fif, og en ny slags underlag at træne på. Målet i alle træninger var at give Emma tillid til at hun godt kunne, og langsomt hæve niveauet, det lyder jo let nok, og når jeg træne med Susanne bliver træning let, og mine frustrationer fordamper fuldstændig!
Så vi kørte på med træning langs landevej, med slip, med wiedergang, og de forstyrrelser det nu giver når der næsten ikke er noget id-fært. Emma blev i løbet af de 5-6 træningsgange vi havde på 1,5-2 uger RET dygtig til landevejssporene!

De sidste to træningsgange inden prøven (søndag og tirsdag) havde jeg valgt skulle foregå i skov, da jeg var HELT sikker på at prøven ville foregå i skov, og jeg havde brug for at Emma forstod at sætte vores landevejstræning ind i skov-kontekst!
Det gik bare SÅ godt, søndag tænkte jeg, WOW, hun har virkelig fanget noget, jeg begyndte at kunne læse hvornår hun havde tabt sporet og søgte det (hvilket jo er "lovligt" i schweiss til en vis grænse), hvornår hun var tilbage, hvornår hun var usikker osv... det var en virkelig FED fornemmelse, at kende sin hund og nøøøj jeg kunne slappe af.
Tirsdag, anden skov, to forskellige underlag, først bøg med forskelligt i underskoven, der så gik over i nåleskov og så tilbage i bøgeskov, kryds af een grøft og een vej, to wiedergange.
Jeg havde ikke markeret sporet, men kunne ud fra naturen huske knæk osv. men det var fuldstændig ligegyldigt, for Emma var BARE LIGE I SPORET hele vejen!!!..hun missede den sidste wiedergang (måske bevidst!?).. resten fløj hun bare afsted på, det eneste som bekymrede mig lidt var hendes tempo, som var MEGET højt, hvilket IKKE er tilladt i schweiss!

Men egentlig var jeg ligeglad, for den tirsdagstræning beviste mig at Emma syntes at det her schweiss er FEDT og hun gider og hun tror på sig selv og det er bare OS to sammen som ET HOLD! Og så var jeg HELT ligeglad med om vi bestod sporet fredag... den PERFEKTE indstilling til en prøve for Emma og mig!


Da vi ankom til mødestedet søndag, var jeg SLET IKKE nervøs, ikke det mindste (jeg har nok været en smule nervøs, men jeg mærkede ingen uro, lidt spænding måske)...jeg ville bare gerne ud og være i sporbobbel med min hund! Fed fed fed fed følelse...meget lig den følelse jeg havde til vores sidste DcH prøve.."pyt pyt, bare vi er sammen med hinanden, så bliver det FANTASTISK!"... og sammen var vi!
Vores spor lå et andet sted, jeg har trukket det første spor i vores gruppe, og det var egentlig meget rart, kl. var 11 og det begyndte at blive lunt, så det var rart at komme i gang.

Vi fulgtes med dommer og stifinder ud til sporet, dommeren er også hornblæser og en rigtig hyggelig fyr, så det var ekstra nervøsitets dæmpende.

Vi fik lov at gå i gang, anskudsstedet var markeret med en bregne som pegede i sporets retning, det var fuld af blod, og min erfaring sagde mig at Emma skulle bruge rigeligt med tid der, så jeg sørgede for at vente med at give hende snor til at forsætte, hun slikkede schweiss i sig og jeg tænkte det var en fin måde at få det helt ind i systemet.

Hun kom fint i gang, alle mine bekymringer omkring tempo var unødvendige (som bekymringer ofte er!)..da jeg havde noget for mig usynlig nervøsitet i maven, som åbenbart var ganske tydelig for Emma, dæmper hun sig en smule ved at bevæge sig langsommere på sporet. Jeg havde faktisk flere udfordringer end Emma, da linen gav Emmas utrænede fører store kvaler når jeg troede jeg kunne passere en anden vej rundt om nogle småtræer end hende, for så at opdage at der var grøfter..ihh altså.

Ca. 30-50 meter inde i sporet begynder Emma at flakke rundt, jeg følger hende lidt rundt, men forsøger at stå der hvor hun sidste har markeret sporet til at være, da hun har gået rundt i hvad jeg vil skyde på er ca et minut (og dommer og stifinder har sat sig på et par træstubbe for at vente)..kigger hun spørgende op på mig, og jeg kan ikke hjælpe med andet end at hun skal søge efter Bambi (signal til schweiss)...så sætter hun næsen i jorden..genfinder sporet og tonser videre i samme retning som vi startede i... resten af sporet går hun SÅ fint!

Ind i mellem tænkte jeg at det da VIRKELIG IKKE kunne passe at stifinder var gået DEN vej, men så kiggede jeg bare på Emma og tænkte at det MÅTTE hun bare være..for Emma gik i hvert fald schweiss spor!... pludselig er vi nået hele vejen rundt, synes ikke det tog ret lang tid, Emma står på skindet og kigger på mig, jeg ved ikke om jeg må belønne der, eller skal vente... dommeren spiller skindet-er-fundet-melodi på sit horn og man får da HELT gåsehud! Hun er jo ganske fantastisk hende Emma...ikke at jeg havde behøvet at tage HELT til Jylland i en nåleskovsplantage for at finde ud af det, for jeg ved det jo godt i forvejen! :-)
Emma bar skindet HELE vejen tilbage til bilen, ca 500 meter, SHIT hun var stolt.. men så igen, det var jeg fandme også, selvom jeg ikke tvivlede på hende, hvis vi bare fik en god start, vidste jeg godt at hun nok skulle komme rundt.
Det sted hvor hun flakkede rundt længe, havde der få minutter inden vi kom ud til sporet været rådyr over sporet, vi så den inden vi gik ned til sporet. Og det var altså det som havde forstyrret hende lidt...MEGET...men hun kom faktisk selv tilbage til sporet efter en minimal opmuntring fra mig! :-) SÅÅÅÅÅ glad for min hund.

Dommerkritikken fra vores prøve

Vi er nu gået i gang med at træne til 400 meter 20 timer, vi er tilmeldt endnu et 400 meter 3 timer i september, ved ikke om jeg vil forsøge at få det lavet om til 20 timer...det må vi lige se efter sommerferien hvor langt vi er nået med træningen :-)

mandag den 19. maj 2014

Så klør vi på!

Emma som altid flyvende
Så er der kun 1,5 uge til Emma og jeg skal debutere i blodspor/schweiss.
Jeg har en underlig følelse i kroppen, spændthed, glæde, usikkerhed (kommer af at jeg ikke kender til prøveformen)...men mest glæde.

For at forberede Emma bedst muligt lægger vi rally og andet til side og bruger i stedet for den reserverede tid til at få lidt flere blodspor under fødderne og i næsen.

Vi var ude og gå regnvejrsspor i går langs landevejen, det var lidt udfordrende...og MEGET vådt.. Hun flakkede en del når der var slip, og hun overså min wiedergang, men tog tydeligt knækket.

I morgen tager vi et tørvejrsspor på et andet stræk med landevej og arbejder videre med "slip" og "wiedergangene".

Smuk, smuk, smuk og dejlig er min elskede Emma!

Når nu vi er ved hele det der "PRØVE"halløj, har jeg besluttet mig for ikke at tilmelde Emma flere rallyprøver foreløbig. Hun er ikke glad når vi træner spiraler, cirkler og de nye rallymomenter. Indtil jeg har knækket koden, for selv at synes at rally er et hit, kan jeg ikke forvente at hun gør det. I dag fik hun lov at gå Lone Sommers øvede bane sammen med mig, og hun døde fuldstændig på alle de spiraler og slalomen samt det med skilte som står TÆT..Så når vi har været til rallyprøve i forbindelse med Hundedagene i Sydkystens Hundeskole, så kommer der ikke flere prøver med rally, der er SÅ meget sjov vi kan lave, og hvis Emma ikke er en prøvehund...eller hvis jeg ikke er et prøvemenneske til Emma, så skal vi bare ikke den vej!

Emma er en fantastisk svømmetræner for Findus, her ved vores skovtur i fredags ved Høve skov/strand
I dag har vi fået første aftale i hus til besøgshundeordningen, så på fredag skal vi ud og besøge et plejehjem, tror det falder rigtig godt i Emmas smag, og der er ingen forventninger til at hun skal kunne lange stræk af alt muligt, bare være søde og dejlige blide og rolige Emma!
Men trænes skal hun selvfølgelig stadigvæk! :-)

tirsdag den 13. maj 2014

Ny jobbeskrivelse til CV'et

Emma i sin nye uniform, nu venter vi bare på besøgsaftaler
I går var jeg med Emma på besøgshunde session i Greve. Det foregik på Strandcenteret, som er en slags plejehjem. Det blev arrangeret af Trygfonden, som står for hele besøgshundeordningen.

Ordningen går ud på at frivillige med deres hunde laver aftaler med et eller flere plejecentre, hvor de så kommer forbi en gang om ugen eller hver 14. dag, som det nu passer ind.
Formålet er bl.a. at give lidt liv, at give hundene mulighed for at komme ud og se nogle hyggelige mennesker, at lade nogle hyggelige mennesker få lidt adspredelse på det sidste stykke af deres livsrejse.

Grunden til at jeg har valgt at lade Emma forsøge sig som besøgshund er, at jeg mener hun der kan være HELT sig selv, og jeg er ret sikker på at vi begge vil få noget ud af det, så det bliver nogle gode oplevelser med andre som vi har sammen.

Hele forløbet med at blive udvalgt til besøgshund, starter ved at man, når man har overvejet om det er noget for en selv og sin hund, skriver sig på venteliste til en session. Når tiden nærmer sig, modtager man noget information, og man kan logge ind og booke en tid.

Og i går var så dagen for vores session, først fik vi tjekket forsikring, dyrlægepapirer og så kom vi hen og snakke med en dyrlæge. Emma tog det rigtig pænt. Der blev lyttet og mærket og jeg fik at vide at den næsespray som er brugt til vaccine mod kennelhoste gør at Emma får en pause på 3 uger efter vaccinen, pga den svækkede virus som måske vil kunne sprede sig til beboerne på et plejecenter.

Derefter var der lidt kø til at komme til mentalundersøgelsen. Vi sad på en lille gang, jeg fik Emma til at lægge sig lidt inde til siden ved siden af min stol. Det var meget heldigt, for rygtet om at der var mange hunde på centeret tiltrak mange beboere som ankom i kørestol, med rolator og gående, så det var godt vi ikke fyldte hele gangarealet. Emma lå bare og kiggede på dem, kiggede lidt på mig og så fik hun sommetider en godbid.

Det at der var andre hunde tog hun også RIGTIG pænt, det er så fedt at vores træning har båret frugt.

Så blev det tid til mentalttesten. Det var sådan en lille "indhegning", først satte Irene sig på gulvet, Emma var ikke hoppe i hovedet på hende, men gik rundt og snuste. Irene kunne godt kalde hende hen til sig, og så ville Emma gerne snakke lidt, og gik selv igen.

Så satte Irene sig op i en kørestol, og pludselig syntes Emma at det var en fest, så hun ville rigtig gerne snakke, og hoppede op med forpoterne på Irenes lår. Irene kørte frem og tilbage, Emma var stadig ret vild med det. (efterfølgende har Rune, min mand, mindet mig om at vi har besøgt en dreng/ung mand med muskelsvind, og der har hun også hoppet op med forbenene for at hilse, så det var derfor at hun blev så begejstret.)

Så var der lidt lydtest, først et gangstativ, ingen reaktion for Emma, så en krykke som først blev banket i jorden, dernæst tabt, Emma ænsede den ikke...da Irene tog godbidder frem, havde Emma ingen problem med at gå lige henover den og få sin godbid og så var Irene og Emma bedste venner! 

Så røg en stor metalkasse på gulvet, den var god, ved ikke om Emma kunne dufte maden inden i, men den var i hvert fald GOD!

Så snakkede vi lidt om at jeg skulle passe på med Emma, i forhold til at hun er så blid, så hvis hun efter 30 minutter signalerede at hun har fået nok, skulle jeg gå, ikke blive for enhver pris. Det var rart at hun sagde det højt, Emmas velbefindende er MIT ansvar, uanset hvor vi er og hvad vi laver, det ved jeg godt.

Da vi var færdige ved Irene, kom vi hen til Galina om generelle spørgsmål og vi fik udleveret pakken med det udstyr vi får brug for, tørklæde til Emma som signal for andre, men også til hende selv hvornår hun er "på arbejde" og hvornår hun har fri, et navneskilt til mig, et håndklæde til hendes poter hvis hun skal lave flere af de der"poter på lår" stunts, lidt håndsprit til at holde hyggiejnen og en flaske vand.

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang, jeg har allerede skrevet til et plejecenter her i Køge som ikke i forvejen har en besøgshundeaftale, men som er tilmeldt.

fredag den 28. marts 2014

My way or the highway..

Emma efter et knap 20 timers 700 meter blodspor, smuk smuk morgen, og kameraet lå alligevel i bilen
Endelig kender man sin hund (tror jeg i hvert fald lige pt.), det er fedt, fordi jeg kan støtte hende. Eks. hvis hun laver fejl i rally er jeg nødt til ikke at gentage øvelsen, fordi hun så bliver opmærksom på at det er en fejl, og så kan det hele godt gå lidt i hårknude. Og hvis det gør det...så er Emma ikke interesseret i at være med, hvilket måske ikke ligger SÅ langt fra min måde at have det på, hvis ikke det jeg gør er godt nok, så må du sku selv ordne de der opgaver, eller formulere dig klarere om hvad du gerne vil have!

Når vi træner blodspor, og hun har svært ved det, hjælper jeg hende forbi det svære sted, tilbage til synligt blod, jeg ved godt hun selv skal finde ud af det, men det er jo mig som har gjort det for svært, og jeg er ikke ked af at hun ikke kan løse det, fordi det giver mig klare indikationer på hvad vi skal træne fremadrettet for at hun kan blive bedre til at løse sporet. 
Vi havde et par steder på gårsdagens spor som var alt for svære for hende, og det er et eller andet sted HELT okay, for så ved jeg hvad vi skal træne, og vi har stadig GOD tid! (vi er tilmeldt prøve den 29/5 i Jylland og det er ikke en gang sikkert at der er plads til os).
Så jeg har besluttet at næste gang vil jeg lave nogle lange ligeud blodspor, for lige at styrke hende i at hun godt kan og at det er sjovt! Minde hende om hvad det nu er hun laver. Sommetider må det gerne være let. 

Emma ude at løbe med Findus' søster Lucca, det er bare SJOVT!
Emma elsker faktisk at træne rallyøvelserne, det er jo et ret stort plus. Og til træningen i tirsdags fandt jeg ud af, ved træningskammeraters hjælp, ud at hun synes det kunne være rart hvis ikke jeg forsøgte at få banerne overstået i så højt tempo at hun har svært ved at følge med. Dette er så også løsningen i forhold til ikke at blive trukket for temposkift! holdda op, så meget bedre vi begge gik banen efter at jeg satte farten NED! Det er en gave med skarpsindige og erfarne træningsmakkere. Også her har vi GOD tid!... første prøve er i starten af juli. Vi har lidt svært ved at blive enige om den der højrehandling, men træner lidt på det dagligt, så mon ikke det kommer, så er det bare Emmas fører som skal holde styr på alle kommandoerne :-)

Jeg elsker Emma, alt hvad hun er, alt hvad jeg har gjort hende til og alt det vi kan sammen.

onsdag den 12. februar 2014

Forventninger, frustrationer og glæde; et spørgsmål om perspektiv

Emma i sit ES!

Jeg har fra 6/1 gået til rallytræning hver onsdag med Emma, med undtagelse af en enkelt omgang hvor der ikke var planlagt nogen træning. Jeg tilmeldte mig et hold som var noget over vores niveau, mest fordi jeg synes det passede bedst tidsmæssigt, og fordi jeg havde håbet på at vi ville være nået dertil inden holdstart, det gjorde vi bare ikke, hvilket burde være lige meget, fordi en dygtig hundefører godt kan træne momenter som konkurrencemæssigt ligger over det niveau hvor man er på. Eksempelvis har Findus lært både kegle momentet og felt momentet, selvom vi ikke er klar til en LP1 endnu.Den første gang vi var til træning var jeg næsten modløs da jeg gik hjem, der var SÅ mange skilte vi skulle lære til næste gang, samt højre handling, hvordan skulle jeg dog lære Emma det på en uge… det var desværre sådan jeg tænkte, jeg gik dog til opgaven med krumhals, og Emma fik lov at træne rallymomenter flere gange daglig med hendes foder som fungerer FINT som belønning herhjemme!Selvfølgelig lærte Emma og jeg ikke alle de nye skilte OG højre handling efter EN uge.. faktisk lærte hun/jeg dem ikke efter 3, 4 eller 5 uger… det er en process. Jeg er nødt til at lære at se de små succeser på de 8 uger vi har trænet intensiv rally expert/champion har vi begge (MEST EMMA) rykket os.. Af en eller anden grund glemmer jeg ofte at se tilbage når jeg træner, jeg ser kun frem, ser kun det vi mangler, tænker kun på hvordan vi kommer videre. Det gør også at jeg ofte kommer til at forvente at vi kan, eller BØR kunne noget mere end vi kan, derfor har jeg lidt forladt træningsgangene med en følelse af at vi ikke kan.. og at der skal trænes endnu mere for at være “gode nok”. Kan ikke lige huske jeg var på kursus i juni med Mona Kjerholm..ellers var det kurset med Maria Brandel, hvor hun sagde at det vigtigste var at hunden har haft en god oplevelse, og hunde er som regel ligeglade med point, det er kun os førere som bekymrer os om point, hunde vil faktisk hellere bare have at vi er glade (Emma vil i hvert fald).



I dag var det så sidste træningsgang og til min overraskelse skulle vi lege konkurrence, og det i ekspertklasse som holdet jo hedder. Emma bor i øjeblikket hos min lillebror og hans kæreste, fordi deres egen hund blev enehund her i starten af året og ikke kan være alene, Emma og Cille kender hinanden fra hvalpe, og Emma har en rigtig god virkning på Cille. Derfor havde min svigerinde Emma med i dag, måske ikke lige den bedste måde at komme til prøve med..?Første bane var hos Anita, der var en del momenter som jeg ved vi ikke har fået trænet godt nok, men troede alligevel at det nok skulle gå fint. Det gjorde det også, de første fire skilte gik fint, og så kommer vi til nogle at de der højre handlingsskilte som jeg OVERHOVEDET ikke er tryk ved.. og Emma misforstår et signal. Vi laver skiltet om og så pakker Emma sammen.. Senere kommer endnu et højre handlingsskilt og Emma pakker nu FULDSTÆNDIG sammen og går i snus, så efterfølgende skilt som er et af dem vi ikke har fået trænet nok kikser også og jeg tror jeg laver det om 2 eller 3 gange…Resten går nogenlunde skidt.. især da jeg selv vælger at lave en venstre om til en højre om.Emma var ikke glad.. fører er dumpet…Men det er ret interessant, at bare fordi at trænerne kalder det en konkurrence (Der var ingen præmier, ingen pinde på spil, ingen “rigtige” point at hente)…så bliver jeg DUM, forstået på den måde at mit fokus på Emmas glæde forsvinder over på point.Anden omgang skulle vi gå Pauls bane, også en del skilte som jeg mener at vi ikke kan, men jeg beslutter på forhånd at vi ikke skal lave om, det er et ALT for tydeligt signal til Emma om at det ikke var godt nok (uanset at fejlen er min!) …og det flytter også mit fokus ned i fejlen, i stedet for at fokusere på næste skilt og holde fanen højt og tempoet jævnt. Og tænk hvor det virker, vi bliver godt nok trukket for det første skilt, fordi føreren har to venstre fødder og Emma derfor ikke helt ved hvad der skal foregå :-/ men resten af banen går jeg i højt tempo, helt ligeglad med hvad Emma laver, jeg støtter hende bare så godt jeg kan, og halvvejs gennem banen kan jeg mærke at hun er mere glad, at hun er lidt tændt og det føles godt.

Ergo, jeg skal lave en aftale om mig selv, uanset hvor meget for dyre jeg synes de rallyprøver er, at lige meget hvilke fejl Emma og jeg laver, skal vi ikke lave skiltet om.. så må vi miste de 10 point, det er ikke værd at lave det om hvis Emma bliver ked af det!





Endvidere kunne man også argumentere for at lidt mere træning til både Emma og mig, ville give os bedre mulighed for at klare skiltene bedre og med større overskud! ;-)Jeg har ikke tilmeldt os til næste træningsrunde, jeg har ikke rigtig lyst, det skyldes ikke træningen som sådan, jeg har det bare som om at vi har brug for at træne mere elementer end færdige baner, hvor jeg kommer til at dunke mig i hovedet med alt det der går galt, istedet for at forsøge at gøre rigtigt, og finde vores vej til at få flow i hvert enkelt skilt.Senere når jeg synes at højrehandling kører og alle (ca 10-15) nye skilte kører flydende så skal vi gå til noget træning igen med baner hvor skiltene bliver kombineret på sjove og forskellige måder :-)Vores næste rallyprøve er den 28/6, så vi har god til at træne i, både momenter og fulde baner og masser af ros og fokus på hvor meget vi FAKTISK har rykket os i de 8 uger, selvom vi er langt fra i mål, men vi har jo heller ikke rigtig travlt da jeg regner med at vi skal gå til rally mindst 6 år mere :-)

Rigtig god træning derude, pas på jeres humør og på jeres hunde :-)




fredag den 17. januar 2014

Stilhed = stilstand?

Emma i selskab af Findus og Kida (Findus' søster) ren hygge..
Sidst jeg har opdateret bloggen var umiddelbart efter vores sidste prøve i DcH, siden har jeg tænkt meget over hvad vi skal, det lå ligesom fast at jeg gerne ville til at arbejde med schweiss og samtidig rallylydighed som vi ikke har arbejdet med siden hun blev begyndermester tilbage i 2011.

Den 31/12 2013 var vi tilmeldt øvet klassen til Sydkystens Hundeskoles årlige nytårsrally prøver.
Det gik rigtig godt, vi nåede at få styr på at hun godt kan hænge i højrevendinger, men hendes langsomme indtagelse af dæk på hårdt gulv kostede 2X1 point, så vi fik "kun" 98 point og dermed ikke en oprykning til ekspertklassen på een gang, men må op yderligere mindst to gange, det gør nu ikke så meget, havde ikke regnet med at vi skulle i gange med rally før om et par år, så vi har masser af tid!
Vi er dog startet til rallytræning i Sydkystens Hundeskole på et ekspert/championhold, med Paul og Anita som instruktører, og der er nok at træne på... holdda op hvor er der meget som skal læres og det er fedt! Både færdigheder hos hund og fører skal finpudses og nogle elementer såsom højrehandling er noget helt nyt som skal trænes ind på grundniveau.

Vi er også kommet i gang med blodspor, Emma er HELT vild med det. TAK Sus fordi du introducerede os til dette.
Jeg må sige, at da jeg stod med 11 liter blod i bryggerset som skulle hældes fra en plastikpose til 1/2 liters flasker, havde jeg pludselig meget svært genkende mig selv..men det blev gjort og nu ligger det i fryseren sammen med løbene (bambi-ben) som skal bruges til at lægges forenden af sporet som belønning...jeg er blevet mere large med mange ting åbenbart! :-)
Men det går rigtig godt, og jeg er i gang med at øve mig i at lægge sporene, det er ikke så let at styre blod, retningsvisere og samtidig holde øje med at man ikke ender i en mose eller på en stor vej.. troede virkelig ikke at det skulle være så svært.. :-)

Sluttelig vil jeg fortælle om et kursus hos Johanna Allanach, K9 Nosework og Match to Sample, som jeg tilmeldte mig, egentlig var det min mening at det var Emma som skulle gå på kurset, men da Findus pt. ikke har noget betalt træning vi går til, er det ham jeg har med til undervisningen, jeg har også på fornemmelsen, at det er ham jeg har mest brug for hjælp til at træne med, da han er så ustyrlig hurtig til alting, så det er rart at få lidt hjælp til at observere hvad der foregår indenfor og udenfor hans hoved i trænings situationer.
Emma skal dog træne det samme, da det jo egentlig var et kursus til hende fra mig, så hun får lov at træne øvelserne herhjemme og hun ELSKER det!! :-)
I Findus blog kan du læse mere om hvad kurset går ud på! :-D

Heldigvis er der i øjeblikket ekstra meget tid til at gå ture ved strand og i skoven, det nyder vi begge MEGET.