tirsdag den 31. marts 2009

Endnu en herlig oplevelse med træning :D


Hurra hvor det bare kører for tiden, og hurra hvor det bare smitter ned i hunden og tilbage i føreren.
I går var vi til træning hos Charlotte i Holbæk, det var rigtig godt.
Først skulle vi træne opmærksomhed med hunden, og så nogle øvelser fra weekendens kursus med Andreas Rundquist fra Sverige, det var noget med at hunden ikke måtte være for langt fremme, og noget forstyrrende træning med en targethånd som hunden ikke måtte dutte på. Hverken Emma eller jeg fattede vist helt denne øvelse.
Så blev vi delt i to hold, et spring hold og et indkaldshold.. først kom vi på indkaldsholdet, vi dækkede hundene af og skulle sætte os helt klare mål med hvad vi ville få ud af øvelsen. Jeg ville gerne have at Emma kom direkte hen til min hånd på hendes navn (efter kurset med Helle har jeg besluttet mig for at droppe plads da man vist ikke både må sige navn og pladskommando), jeg lavede det som et klasse 3 indkald, og faktisk var der flere forstyrrelser end man måske lige i første omgang tænkte på. Da vi var 4 personer som mylrede rundt mellem hinanden og kaldte ind "hulter til bulter", og alligevel kunne hundene fint finde ud af hvornår de skulle komme og hvornår de bare skulle blive liggende. Vi lavede 3 gode indkald, og så måtte det ligesom være nok.
Springholdet blev delt i to grupper, nogle der sprang og nogle der lavede stillingsskifte, jeg lavede dæk-stå skiftet med Emma, og hittede på at lægge den lækre, saftige, skønt duftende godbid bag hende, for hun ikke skulle tro at det gjalt om at komme så tæt på mig som muligt for hurtigt at kunne få godbidden, og det virkede... 3 gode skifter på ca 1-1½ meters afstand, og så lidt pause inden springet ventede. Emma skal hoppe 50 cm til prøven, så det skulle den også stå på i dag. Jeg valgte at øve klasse 3 da det er den der er vores mål. Først et tilbage spring, hvor jeg satte Emma foran springet med en super metalapport i munden, og så gav hende lov at hoppe, ikke med en pladskommando, men bare med et opmuntrende "JA!", hun sprang fint, og kom nogenlunde hurtigt i plads. Så tog jeg en fuld springapport øvelse og den gik endnu bedre, med mere fart og præcision end vores forøvelse. Så jeg valgte at stoppe der.
Så var det tid til fællesøvelser med forstyrrelser, først i dækken, hvor vi blev sendt ud og stå med ryggen til hundene, en masse hvor vi gik forbi vores hunde, og endelig en omgang hvor vi gik i ring om alle hundene.
Så en sid, hvor jeg belønnede efter ca 35 sek. (JUHU det var flot), og igen belønning efter 20 sek.
så blev det tid til felt, jeg ville gerne se Emma storme ud i feltet og stille sig i midten bagtil og så bare blive stående til jeg sagde at hun var dygtig. De sidste mange gange til træning har hun løbet lige ind i feltet for så at dreje til højre og stille sig helt ude ved stregen i højre side.. MEN! hertil aften gjorde hun præcis det jeg havde "visuliseret"/ ønsket mig.. og jeg var så glad, her fik Emma aftenens største ration godbidder, og ikke mere felt der.
Inden vi gik i gang signalerede Emma HELT klart at hun havde set feltet, så jeg droppede vores forkommando, for hun ville bare AFSTED, så hun fik værsågod at spurte kommandog med det samme. Jeg ved at jeg til prøven skal være SUPER SUPER klar og vågen, for hvis hun signalerer til mig at hun har set feltet, så kan hun godt finde på at løbe på forkommandoen, og det mås hun ikke.
Mens de andre talte om..noget jeg ikke helt kan huske lavede Emma og jeg lige lidt stop/frys øvelser med godbid kastet overhovedet.. og så var det vist også ved at være slut med godbidder i min lomme..
SUPER SUPER træning og jeg kunne ikke falde i søvn da jeg kom hjem.. det er så fedt at føle at jeg er kommet tilbage på ret kurs igen, efter at have brugt lidt tid på at spekulere på, hvordan alt det her træning skal skrues sammen, og hvordan det skal føles inden i. :0)

tirsdag den 24. marts 2009

Sæt pris på din lalleglade hund.. det er bedre end en ligeglad hund..

Så tog jeg mig endelig sammen til at tage til træning i Jersie. Jeg ved godt at vi liige var til træning i går hos Charlotte, men tidligere trænede jeg jo også raskt væk 6 gange om ugen, uden at Emma virkede som om hun gik død af det. Helt så meget skal jeg dog ikke op at træne igen :0)

I går til træning hos Charlotte lavede vi nogle stillingsskifte tæt på, og min indre visualisering hang ikke sammen med den virkelighed jeg så.
For mit indre øje så jeg Anne Kews Rocket, da de lavede stillingsskifte i Albertslund i efteråret 2008. En hund der for hver kommando logrede med halen af ren glæde over at få lov at indtage en ny postion. Den hund der lå foran mig denne mandag aften i en kold hal i Tuse, logrede ikke, faktisk var halen ikke engang ud fra kroppen, øjnene lyste ikke... Det var ikke sådan Emma skulle have det.

I dag i stuen skulle jeg lige prøve noget, så jeg lagde Emma i dæk, og lavede mit vildeste legefjæs (allerede her begyndte Emma at logre) og sagde ”OP!” med alt den glæde og jubel jeg kunne. Emma sprang i sit og logrede videre, og jeg jublede og hun fik lov at hoppe op af mig og kysse mine ører med åben mund (som ikke er det rareste, men jeg tror Emma kan lide det, så hvis hun vil sitte for mig, så skal jeg da også have slugt mine ører! ;0))

Så fik hun halsbånd på (hvilket altid er noget hun er glad for, for så kommer hun jo med), endnu større var glæden da Balder ikke skulle med, så hun sprang ud til bilens bagende med logrende hale (og det er altså noget tid siden jeg har set det sidst!) Jeg nåede dårligt at få åbnet bagklappen før hun sad i bagagerummet med snoren i munden. LÆKKERT MED EN TÆNDT HUND!

Det gik også fint ude på pladsen, Anita var der også med sine to sheltie hanner Ozo(sådan staves det med garanti ikke!) og Django. Mens jeg lagde feltet ud sad Emma og kiggede på mig, og med det samme jeg så på hende rejste hun sig og kom hen til mig. Efter at have hilst på de to herre hunde var hun igen VILDT fokuseret på mig.

Jeg ville gerne starte med en fællesdæk, hvor jeg lige ville lure på hendes kropssprog hvor længe og hvor langt væk hun skulle ligge. Det gik fint med 18 meter i 1½ minut, så der sluttede jeg, efter vild leg, jubel, trækkeleg og godbidder var det tid til fællessid. Den var jeg mere forsigtig med, for i går fik jeg ikke belønnet i tide (trak den til 30 sek. på ca 10 meter), så der nåede hun at lægge sig. I dag valgte jeg at belønne efter 25 sek. på 10 meter, og det gik fint, det gjorde jeg to gange og så afsluttede jeg med vil jubel og leg.

Vi øvede lige lidt kegle, for det fik jeg lyst til og hun stormede derud, først til en lav markeringskegle, som jeg måtte skifte ud med en kegle fra feltet (lidt mod min vilje, da jeg troede at hun ikke ville kunne skelne de to øvelser fra hinanden) ford hun troede den lille markeringskegle var et target. Det gik meget bedre med den store kegle! Og da vi efterfølgende lavede felt i forskellig afstand og fra forskellige sider gik det helt fint, hun blandede OVERHOVEDET ikke de to øvelser sammen.

Så fik vi leget fri ved fod i firkant, til sidst blev venstre vendingerne rigtig pæne synes jeg, både den måde jeg gik på og den måde Emma gik på. Vi fik øvet i tre tempi, mest for min skyld, for jeg fandt ud af i lørdags at jeg havde glemt hvordan jeg går når jeg går langsom gang.. hovsa..Det skal lige genopfriskes.

Lidt indløb med apport med hjælp fra Anita, gik rigtig godt, især anden gang var der tempo på.

Vi legede også med tennisbold, for generelt at træne hende i at komme tilbage, og jeg fandt ud af at hvis hun IKKE får lov at knalde er hun også hurtigere tilbage, hvor der venter en ny apporterings opgave/leg. Boldene blev ikke kastet så langt (20 meter ca.) og hun fik ikke lov at løbe før de lå stille, og i øvrigt på min kommando, hun var meget tændt under denne øvelse/leg, og den tror jeg at jeg skal lave igen på et tidspunkt.

Stillingsskifte med sid, i går øvede vi stå, så i dag blev det sid, og hun satte sig, efter min mening hurtigere end hun plejer. FEDT!
Indkald fra dæk med plads under gang, hvor jeg kun kalder hendes navn, og så har godbid i venstre hånd, så jeg er sikker på at hun søger den helt rigtige plads. Det går rigtig fint.

Så var der ikke mere træning til Emma, hvilket hun havde svært ved at acceptere, så hun kæmpede sig til et par godbidder for at være ihærdig for at få lov at træne videre, men nogle rigtige øvelser blev det ikke til, vi ventede på at Anita og Uzo (mon det så staves sådan?) blev færdige med træningen.

Konklussion, jeg vil tusind gange hellere have en hund der ikke kan stå stille på sine ben til træning af ren forventning over hvad mon belønning eller næste øvelse er, end en hund der skal hives afsted, eller skubbes bag i. Så jer derude som har de der damphunde og går til lydighed.. I har fået en gave, sæt pris på den, det ved jeg at jeg gør med min, når hun bliver ramt af damp som i dag. :) Det fik mig nemmelig til at føle mig vigtig (at det så mest var frolicerne der gjorde er noget andet ;o))

Rigtig god træning :)

søndag den 15. marts 2009

Men tror du selv på det?

De fleste som har set Emma, ved at hun er den lækreste mest artige labrador (nu ligger det vist nok til labradoren at være ret lydig, men alligevel), hun har rigtig mange øvelser som hun er helt sikker på, fordi jeg har formået at træne hende på den, efter min mening, helt rigtige måde.
Fra starten vidste jeg hvordan jeg ville bygge ALLE LP1 og LP2 øvelser op. Jeg startede fra første dag med hende med at træne delmomenter, mine kriterier var ikke urimeligt høje, men jeg vidste at jeg ikke ville acceptere en skæv plads, et langsomt indløb m.m. Jeg trænede det bare så Emma var sikker på succes, det forstærkede mig i at det jeg gjorde var rigtigt. Alt jeg har trænet har virket. Emma og jeg var rigtig dygtige til at aflæse hinanden, så der var tryghed og sikkerhed i vores kurs mod toppen.
Der dukker altid nogle øvelser op hvor man går i stå.. for mig var det tilbageløb med apporten, stillingsskifte og fællesøvelserne. Jeg spurgte min daværende træner til råds.. og meget af det føltes ikke som noget jeg kunne bruge, jeg troede ikke på det, derfor virkede det ikke. Det var her min første usikkerhed blev sået.
Efterfølgende har jeg prøvet flere trænere, og deltaget på flere kurser: Canis kursus i Roskilde, kursus hos Charlotte Lyngholm om mentaltræning, kursus med Helle Damkjær om træning mod LP3 og eliten.
Mange kurser og træningsomgange med væsentligt mere erfarene hundeførere end jeg selv, samt det at jeg har kastet mig over en ny hundesport(apporteringstræning), har gjort mig til en usikker hundefører, med det resultat at jeg ikke helt tror på det jeg gør, fordi det er noget jeg har fået at vide, at jeg skal gøre, istedet for noget jeg selv har resoneret mig frem til. Det bliver derfor en famlende måde at træne hund på, for husker jeg nu alle de gode råd jeg har fået. Jeg er ret autoritetstro, derfor gør jeg ofte bare hvad jeg bliver bedt om, medmindre det ganske tydeligt ikke er fornuftigt.

Derfor skal jeg nu igang med at gradbøje det jeg har lært, så det passer til min måde at træne hund på. Jeg skal gøre det hørte/lærte til mit eget materiale, ellers kommer vi ikke videre. Alle de træningsgange jeg har lagt på facebook har jeg ikke været dukket op til. Om jeg er flov over min måde at træne på, eller om jeg bare ikke formår at lægge en plan for hvad jeg vil træne ved jeg ikke.
Men jeg tror jeg for en tid vil lægge alle de gode råd til side, vende tilbage til min EGEN form, og det som hænger ved af det jeg har hørt, er det jeg kan bruge. Træning med Emma skal være sjovt, det er ikke sjovt at føle sig usikker. Jeg vil gerne nå langt, og hele vejen kan man ikke gå uden hjælp, men alle de dygtige hundetrænere kan ikke gøre Emma til elitehund, det kan kun jeg. Jeg skal være bedre til at vurdere om ikke det er GODT NOK det jeg gør, GODT NOK på det niveau som jeg er på nu. Måske er det mig der ikke skal paces til at vide mere om træning end jeg er klar til at modtage og forstå og inplementere?
Jeg vil forsat høre efter hvad der bliver sagt, men jeg vil forsøge at tage ansvaret for det jeg udsætter mig selv og min hund for rent træningsmæssigt, og det har jeg ikke gjort i den seneste tid.
Jeg vil sætte jagttræningen på pause, og så træne Emma som jeg ønsker det, ikke som andre tror hun skal trænes. :)
Jagttræning, spor, agility, tricks m.m. må trænes når Emma har fået sin DKLPM titel, for jeg kan ikke rumme mere forskellig træning i øjeblikket. :)

torsdag den 5. marts 2009

Drømme, mål, mod



Som nogen ved er jeg ved at sælge mit sommerhus.. dem som kender mig ved også at det er noget af det i mit liv som kan gøre mig allermest glad. Når alt kikser rundt om mig, så er det i sommerhuset jeg søger tilflugt, fred, ro til at vende tankerne og gøre mig stærk igen så jeg kan vende tilbage til hverdagen, klogere og gladere end da jeg drog afsted.

Men hvorfor så sælge?

Jeg har en drøm... jeg har mange drømme, de forandres i takt med at jeg bliver ældre, og i takt med at de bliver indfriet. En af mine drømme er at få et hus med plads til at bygge det optimale sted at træne og have hund. Jeg er blevet inspireret hos Charlotte Lyngholm, for det er da bare et skønt sted hun bor.

Nu er min kæreste og jeg så gået i gang med at sælge boliger, eller forberede for salg af boliger, for det er jo det man gør når man forfølger sine drømme, man giver afkald på det som er mindre vigtigt.

Min veninde er lige kommet hjem fra Afrika, hun har været afsted i 4 mdr. sammen med sin kæreste/kommende mand (han friede til hende midt i ørkenen, smukt!) og jeg ville på en eller anden måde gerne have haft den oplevelse (rejsen, ikke frieriet), men jeg brænder ikke efter den, for mit mål er at træne hunde, at få et hus som er rigtig godt.. og skulle jeg begge dele skulle jeg arbejde endnu mere end jeg gør nu, og det har jeg ikke lyst til.

Man stykker selv sin tid og sit liv sammen som i et puzzlespil.. det er helt op til en selv at vælge hvad man vil og så gå efter det. Og når man gør det, så føles det rigtig godt!

Er der noget som man ikke kan lide, så må man fjerne det, og erstatte det med noget andet, måske skal man lave større rokeringer før det virker, men det er bare et spørgsmål om prioritering.. og frækt sagt kan man sige, at hvis man ikke er glad, er man selv udenom det. Det kræver mod at ændre sit liv. Jeg tog "springet" sidste år, jeg startede som selvstændig tegnsprogstolk, sagde mit faste job op, efter at have tjekket med andre tolke, for at høre om der var nok at lave. Jeg har ikke fortrudt mit valg en eneste gang, det var det rigtige tidspunkt for det valg. Men hvis jeg skulle blive ved med at sidde og se hvor "farligt" det ville være at være selvstændig, så ville jeg aldrig nå noget.


Så sommetider, må jeg sætte mig ned og se på mit liv, er jeg hvor jeg gerne vil være, er jeg på vej mod nye mål jeg gerne vil nå, hvordan vil jeg nå dem, og er der tidsramme på?

Det er også der jeg kan finde på at se tilbage.. til dengang hvor jeg ønskede mig et liv hvor jeg ikke skulle arbejde så meget, hvor jeg ville have fri når jeg gik hjem, og gerne have noget tid i løbet af dagen.. og tænk! det har jeg.. og jeg har også en hund.. nej, jeg har to :) altså har jeg al grund til at være glad. Jeg når mine mål, og det føles rigtig fedt! Mit liv, mine mål, mit ansvar og MIN FORTJENESTE :0) tag ansvaret for dit eget liv.


Jeg glæder mig til, at mit mål om en plads på lydighedslandsholdet bliver ført ud i livet. Jeg glæder mig også til vejen til målet, det er den jeg ser tilbage på når jeg står ved målstregen og tænker tilbage. Og drømmen om mit kommende hus, med superbe muligheder for træning, er en del af vejen til at få indfriet hoveddrømmen, det er en sten på vejen.


Vi ses derude.

mandag den 2. marts 2009

Har Emma det mon sådan?

Emma leger lille kat i et kattehus, hvor er det bare hyggeligt at være på besøg hos Nala og Cille også selvom man er lidt for stor til det der kattehus.. :)

Puha.. jeg har godt nok formået at stramme min hverdag helt op med arrangementer, overvejelser, træning, fremvisning, udflugter m.m... Mon Emma også kan mærke det?

Lørdag startede jeg med at tage til Body combat tidligt om morgenen, dernæst kørte vi til sommerhuset for at vise det frem for en ejendomsmægler fra Danbolig. Hundene skulle lige have en god tur i den særligt dejlige hundeskov, og selvom jeg ikke rigtig havde travlt, synes jeg ikke at jeg slappede lige så godt af som jeg plejer. Så kørte vi hjem og der skulle lige gøres rent i hele hytten, og så tog jeg til KBH og besøgte min veninde, jeg var hjemme kl. halv et om natten.. det blev bare en af de der dage..
Søndag tog jeg til C-prøve i Kastrup storskov ved Fuglebjerg.. virkelig spændende, men også meget nyt, Emma ville jeg bare have til at sidde i bilen, hun skulle jo træne senere i Glumsø hos Gitte.. inden jeg kørte fra skoven havde jeg hovedpine med optræk til migræne.. men alligevel ville jeg liiiige køre forbi et hus i Roskilde som jeg har set på nettet.. og da jeg så kom hjem havde jeg en lille time til at lufte Balder, spise frokost og tage en hovedpinepille.. men men men.. der var ikke tid til at hvile, så afsted med mig og Emma til træning i Glumsø, det er første gang i MEGET LANG TID jeg ikke har haft lyst til at tage til træning. Jeg har selv en god ide om at det dels skyldes at jeg var træt, men også den lidt dårlige oplevelse jeg havde forrige søndag med min elendige skudtræning!! Men afsted skulle jeg i hvert fald.. ikke noget med at melde afbud, nixenbixen :) Træningen gik da også meget godt, men Emma er ikke god til de der markeringer, hun "glemmer" simpelthen hvor de der dummier lander, og det er jo et eller andet sted noget rod. Det er dog ikke alle retrievere der er født med evnen til at huske markeringerne lige godt.. desværre, for hun ville være meget bedre stillet hvis hun var. Tilgengæld har hun en god næse, og er glad for at løbe og hun mister ikke modet bare fordi hun ikke har fundet dummien efter de første 30 sekunder. Vi fik også trænet apportering fra vand, og Emma var SÅ SÅ dygtig til at komme HELT op i plads og aflevere før hun rystede sig, men det har vi også trænet ved stranden for noget tid siden.. alt i alt blev det en rigtig god træning!
Da jeg kom hjem tog jeg mig en lille lur på 30 min, jeg kunne slet ikke hænge sammen, så tog vi i biffen og så "Mænd der hader kvinder" og igen kom jeg i seng kl.. alt for sent.. og så op og på arbejde..
Jeg har selv valgt alt det jeg skal, men måske skal jeg alligevel sætte farten lidt ned, især det der apporteringstræning driller mig lidt.. for hvis jeg max skal træne Emma 3X30 min om ugen.. så er de allerede brugt på træningen søndag (apporteringstræning) og mandag (lydighed).. og jeg har konstant dårlig samvittighed over ikke at træne nok på apporteringstræningen (fremadsendelse, markering, dirigering, lyd osv), selvom det går rigtig godt om Emma er den yngste hund (HALLO! så slap dog af) og nok den mest lydige også, så er det bare ikke godt nok i min detalje orienterede hjerne!
Jeg havde på et tidspunkt en plan om at vente med alt mulig andet til hun var blevet lydighedsmester, men det kunne jeg ikke.. måske var det en god ide at overveje det igen.. der kommer også apporteringsprøver når Emma er blevet 2 og 3 år.. og sikkert også når hun er 4 eller 5, og så kan det være at jeg stadig synes det er sjovt at træne med hende og ikke er gået helt ned.. og at hun MEGET bedre kan koncentrere sig. Så lige nu overvejer jeg om jeg ikke bare skal lade min hund OG MIG SELV, slappe lidt af og droppe apporteringstræningen, det er ikke et nederlag, det er en sejr at kunne se at man har gabt over for meget, og det er ikke fordi hun ikke kan finde ud af det, men fordi hun skal blive ved med at synes at træning er sjov. Vi skal stadig lege med dummier ind i mellem, fordi det er sjovt at hente noget andet end træbukkene, men jeg tror jeg melder fra på den organiserede træning i Glumsø og hører om jeg må komme igen senere når både Emma og jeg har bedre "tid". På den led kan jeg også gøre hende "klar" og fokuseret på LP3 øvelserne, og hverken hun eller jeg risikerer at blande det sammen. :)
første helt ledige weekend i mit liv ligger den 24.-26. april.. og det er simpelthen for meget, der er alt for mange aftaler med udstilling, prøver, kennelbesøg m.m... så jeg skal lige gennemgå min kalender og sortere.. :)
For min og for Emmas skyld.. både fører og hund skal være med når der trænes og når ny viden bundfældes.
Rigtig godt forår til jer alle sammen.