Lidt om Emma og hendes første træning hos mig


Emma er en labrador retriever født 13. november 2007.
Det er lidt en tilfældighed at Emma havnede hos mig. Jeg har i forevejen to hunde som jeg både har dyrket lydighed og agility med. Da disse hunde ikke helt kunne leve op til mine forventninger besluttede jeg at det var på tide at få en mere arbejdsvillig hund.
Jeg var meget utålmodig, og ville ikke vente flere måneder på at få en hund med stambog (dette har jeg dog fortrudt flere gange efter), derfor lavede jeg et hurtigt søg på nettet. Jeg var ude og se to kuld hvalpe, Emma blev hende der kom med hjem. Det blev der fordi jeg syntes bedst om de mennekser der havde moren, og tæven var også rigtig sød. Emma var en kigger, hun sad ofte og observerede de andre i kuldet. Sådan en hund må da være meget klog med alle de tanker den kan nå at tænke når den laver lidt observation.
Vi fik Emma med hjem, i starten var hun lidt sky, men det fik Sif (min anden tæve) hurtigt pillet af hende. Sif lagde sig ned og ventede på at Emma kom hen. Sif kan nemlig ikke snuppe hvis hvalpe ikke gider at hoppe rundt i ansigtet på hende.

Jeg gik i gang med træningen af Emma fra starten. Med klikker selvfølgelig. De første øvelser var at belønne for opmærksomhed, at belønne for at hun reagerer på sit navn. Pladsøvelse med skuldertarget (senere hendes yndlingsfedte øvelse, tæt forfulgt af hoved i skød og store brune hundeøjne-øvelsen). Fra starten var hun glad for at apportere.. tæpper, hundekurve, sko, stikdåser, ALT der ikke var naglet til gulvet. En dag apportede hun sågar Sif, Sif var optaget af at ligge på siden og lege bideleg med Balder, så Emma hankede op i Sifs hale og trak afsted med hende henover stuegulvet, som dog er laminatgulv (pyha, godt det ikke er gulvtæppe). Jeg stoppede dog Emma i hendes leg, at apportere andre hunde på den måde er ikke okay, heller ikke selvom de ikke siger noget til det.
Så er det bedre med den måde hun apporterer Balder, når Balder har snor på lufter Emma ham, hun kan også lufte Sif.
Endvidere skulle Emma lærer targeten, som jo bruges i feltet, og et indkald med fart på (uden plads i starten, den skulle først være på plads HA HA HA) Ret tidligt (12 ugers alderen) var jeg til enetime hos Karen, primært med Sif, på det tidspunkt skulle Emma lære at slappe af når vi kørte i bil, så hun kom med alle steder, ISÆR når de ældre hunde var med, for så kunne de vise hende at den bedste måde at opholde sig i en bil er i liggende position med lukkede øjne. Så Karen gav mig en masse fif, dem tog jeg til mig og det bar frugt!
Vi startede på hvalpehold hos Eva Kølbæk i Albertslund (HIA Hundeklubben I Albertslund). Hun er min yndlings hvalpetræner, jeg har gået der med alle mine hunde, så vi kender hinanden godt, også fra tidligere igennem svømning. Eva vidste at jeg havde styr på det, så jeg fik ret frie tøjler på holdet. Når de andre trænede plads bagom føreren øvede jeg plads forfra og direkte ind på venstre side. osv. Jeg brugte også klikker der, og havde klare kriterier for mig selv. Vi fik også øvet en masse blive øvelser.
Med hensyn til bliv, så har jeg ikke brugt den som kommando, jeg synes det er fjollet. Sit betyder bliv siddende til jeg siger noget andet, dæk betyder bliv i dæk til jeg siger noget andet, STÅ betyder bliv stående, lige meget hvad, medmindre jeg siger noget andet. Så det var bare at klikke sig frem fra et millisekund til 30 sek. og så ellers lave øvelser med at gå rundt om hunden osv.

Siden da har jeg haft flere enetimer hos Karen Frost, jeg har trænet begynder konkurrence hos Susanne fra Hund og Træning, samt ved et LP1 hold hos Mads Møller i Værløse.
Desuden har vi trænet sammen med en masse andre entusiastiske hundeførere ude i Jersie, det har været helt fantastisk at dele sin glæde med andre. Og have nogen til at sige de ting som man egentlig god ved.

Nu har jeg haft Emma i 8 mdr. hun bliver snart 10 mdr. og skal til sin første prøve. Herfra vil jeg forsøge at skrive lidt om hvad der sker til træning og til de prøver vi skal op i.

God fornøjelse.

Kommentarer

Anonym sagde…
Kære Camilla og Emma

Sikken en fin blog i har fået og dejligt at vi kan følge jeres færden her. Jeg håber at I når jeres mål og med den flid i lægger for dagen kan det næppe gå helt galt :-)
Vi har lige været i sommerhus i Ellinge Lyng som jo er tæt på dit sommerhus - det er et skønt område og vi nød det meget må vi sige.
Rigtig meget held og lykke med begge dine kommende prøver LP1 og LP2 - du er sgu lidt sej !
Knus
Pernille og The Brown Hunt Gang
Anonym sagde…
Flot Blog . . . jeg savner nogle flere billeder. Har du nogle - hvor hunden er mere hvalpet.

mkh Figu

Populære opslag