torsdag den 25. oktober 2012

Tilbage på sporlinen

Så var vi ude og lufte sporlinen igen, ingen spor fra lørdag til torsdag.. Jeg ville lave slæbespor igen, da jeg havde planlagt vi skulle ud og gå på den nysåede mark.. I al min iver fik jeg også lagt godbidder og genstande. Jeg fik ufrivilligt lagt ekstra mange godbidder da min slæbepose gik i stykker mens jeg gik udad sporet.

Det lå en god halv time og Emma ville vældig gerne gå spor!
Det gik fint de første 15 meter, så begyndte hun at bruge øjnene :-/ og sten og affald løb hun ud til, hun gik henover gufferne (så de skal kasseres som sporguffer!) hun gik også over nogle af de ufrivilligt udlagte slæbe fiskedunsestykker :-/ hmm er der form mange guffer? Jeg roser stadig når hun samler en guf op, tænke tænke er sikker på Susanne ved hvad jeg skal gøre :-)

lørdag den 13. oktober 2012

Tilgiv mig at jeg har syndet...

Emma kan nok godt tilgive mig..
Åh altså, reglen var, ikke træne andet end lette ligeud spor med Emma.. men så var det at jeg lige ville lege lidt i haven i går formiddags.. ups, jeg kom til at lægge et  blødt U-spor, med en blød bue i stedet for to knæk, med en masse genstande (og de skal slet ikke på før efter vi har lært knæk!)..ups altså..
Egentlig ville jeg have lavet det som et "frit søg", men så "kom jeg til" næsten helt ubevidst at lægge et lille bitte spor...
Men ved du hvad? Emma synes det var en fest! ...hun fik ikke line på, og havde lidt for meget fart på i starten og vupti, så fandt hun genstand, og reglen en pind for en pind (tørret "beefbar" for en genstandspind) blev indført, Emma gik så fint og fandt alle 8 genstande med gejst og glæde...

Jeg vidste godt det var uden for planen... :-( og jeg skammede mig.. men så i morges havde jeg glemt det, og gjorde det igen bare i den anden ende af haven, og det gik bare SÅ fint..helt uden snor, så kan jeg jo ikke styre hende :-) så er det vel okay eller...

Ej, okay, tilgiv mig at jeg har syndet, men min hund syntes altså at det var en FEST!

fredag den 12. oktober 2012

Sommetider skal man træne..

Sommetider skal Emma "bare" være familiehund, fordi det er der brug for 
I onsdags gik jeg et lille spor med Emma, selvom jeg gør det som Anette foreslog, med kun at gå lige ud spor, tester jeg alligevel hvilke godbidder Emma reagerer bedst på, og jeg ville i onsdags lige teste om det var noget med at store guffer kunne få hende til at sætte farten ned, da de tager længere tid at tygge, OG måske var de "det værd" at lede efter, hvor jeg har på fornemmelsen at hun leder efter jackpot når vi går spor med små godbidder, selv små stykker lækkert fiskefrikadelle, salatost eller alm. frikadelle.
Resultatet var at det hjalp en smule, jeg har lidt på fornemmelsen at Emma synes at det gerne må fylde i munden og i maven, og så er det næsten lige meget hvad det smager af.. og når man ser hende spise giver det da også meget god mening, hun sluger simpelthen det hun får, så hvis hun skal nå at opdage at der var en godbid er man enten nødt til at have MANGE, eller STORE godbidder :-)

Senere blev det tur til en lille lufte runde på stranden med Gustav, han havde sin madkasse med, som havde ligget på køl med den medbragte morgenmad til børnehaven.. helt urørt kunne han så tage en næsten frisk leverpostejsmad med på stranden, og vupti, så var der dømt picnic, i hvert fald for Gustav.. Emma fik godbidder af mig :-) Super dejlig tur med badning, løb, gø og bjæf af fugle, kigge på drage, tegne stooooooore racerbiler i sandet, og lidt fotos for så var mor også glad!


Jeg har en sten mor, så kan vi tegne FLERE STORE BILER! :-D
Emma pev lidt, og Gustav mente hun var "ked af det" så kan man da lige trøste lidt med et smil, Emma var ikke ked af det, hun ville bare gerne ud i vandet til de tarvelige drille måger, som flyver ganske tæt på hende, lidt frem, lidt tilbage, og Emma hun løber og løber, svømmer, gøer osv, herlig tid synes hun.
Tre tilfredse væsener kunne efter 1,5 time trække hjem over og lave lidt dejlig mad. Jeg fik dog ikke tid til at spise, da jeg havde booket mig selv til et aftenforedrag med super hundefører og foredragsholder Niina Svartberg arrangeret af Lysholdt Consulting!
Hun skuffede ikke, jeg var til et lignende foredrag sidste år, og havde en bange anelse om at det måske ville blive en 100% gentagelse, det blev det selvfølgelig ikke!

Hvordan træner du overgangen mellem to øvelser, hvordan belønner du og hvilke rutiner har du frem mod næste øvelse?
Her er mine noter, sådan lidt løseligt kastet ind i bloggen:

Bruge tid fra man får hvalpen hjem på at samle en "belønningsbank" så man har en masse forskellige slags belønninger, så man kan belønne forskelliget med forskellige typer af belønning, afhængig af hvor meget gejl man vil have i bellønningerne.

Vi så et skema med 10 forskellige måder at belønne med mad, give karakter efter hvor meget det gejler hunden op og hvor gerne hunden vil have det. Afsked med myter som at alle hunde bliver beroliget af mad, og at alle hunde kører op ved leg med legetøj. Hvilket stemmer helt overens med hvad jeg kan se hos Emma.. en sulten og madglad hund kan SAGTENS stresse op over mad :-)

Belønningssignalet fortæller hunden at der er belønning OG at øvelsen er slut. Vær tydelig med dit belønningssignal, brug det samme hvergang, om det er en klikker eller et ord er lige meget, bare det er det samme hver gang, så det er TYDELIGT for din hund hvad der nu skal ske.

Være opmærksom på hvor længe der går fra belønningssignalet til belønningen da adfærden mellem også belønnes.

Det er ikke belønningen som forstærker men oplevelsen med belønningen.
Føreren skal være en del af oplevelsen.
Eks. Kun leg med føreren, kun mad med føreren, kun positive oplevelser med føreren.. sørg for at være der når hunden får sin belønning.

Når hunden er ny i en øvelse er belønningen i en retning som er nem og simpel for hunden. Vi så eksempler med at belønningen lå i den retning som hunden skulle løbe i slutningen af øvelsen, at belønningen lå modsat af hvor hunden skal bevæge sig hen, og at den lå til en af siderne.

Senere skal hunden være uberørt af hvilken retning belønningen kommer i.

Eksempel på hunden som ikke synes det er en belønning at få en bold mens to bolde er en fest.

Hunden er facit:  det er ikke sikkert at godbidder er en beroligende belønning, det er ikke sikkert at stress kommer ved bold belønning. Variation af belønningen, er kun en belønning hvis hunden kan lide variation af belønningen!
At lade hunden selv bestemme hvad den bedst kan lide og give den det gør at vi hurtigere kommer videre.

Bruge tid på at iagttage og udvikle, lure på hvad der bliver behov for at træne, ikke hvad man tror, eller hvad andre træner med deres hunde!

Fremfor alt andet, attitude og glæde samt vilje!

Hvilken følelse tror jeg min hund har under den tidlige træning! For det smitter jo også af på vores indbyrdes forhold og omvendt.

"Løbeglad"eller mere "rolig hund", støtte det som er svageste. Nogle få ligger i midten.

"Pleaser som gerne vil være tæt på føreren" eller "selvstændigt arbejdende på afstand"? Igen styrke det svageste, da hundearbejde kræver begge dele.

Evne til at koncentrere sig? Hvis den ikke magter det så vent, eller vær opmærksom på langsomt at sætte niveauet op.

Forstyrrelsesfølsomhed? Hvis den er nem at forstyrre så lave lette ting i svære miljøer og sværre øvelser i nemme miljøer.

Træne hver delmoment GODT! (120 forskellige slags adfærd i en LPE i følge Kenn Svartberg.)
Linke delmomenter til at blive til øvelser tidligt.
Træne hunden til at præstere i konkurrencesituationer: 

-konkurrenceomgivelser/situation
-rutiner før øvelsen
-forstyrrelser
-flere øvelser i træk
-konkurrencebelønning

Brug energi på delene, det er også lettere at blande frugtsalaten hvis man orker at skære frugten ud inden man blander!

Vide præcis hvad det skal bruges til det man træner, eks. "Sit":
  • sit til fælles sit skal være roligt og stabilt
  • sit til positioner under gang er en anden måde
  • sit i fjerndirigering, som også afhænger af positionen hunden var i før sit

Så video med Skoj i dirigeret apport med spande og bolde. (minder meget om vores øvelse fra træningsweekenden)

Frit eller styret operant indlæring video eksempel med dutte-target, hvornår laver hunden mest, hvornår laver føreren mest.. (hrm hrm... jo, jeg ved det godt, jeg har min helt egen lille tanke her..)

Når Niina får det hun vil have, begynder hun at kalde det hvad det er, sige det efter adfæren, så hun ved at hun har fået den rigtige adfærd fra hunden.
Lp hunde skal lære at lytte tidligt.

Vigtigt at der er 2 sekunder i adfærden før man kan give belønningen navn og nå at belønne mens hunden er i adfærden. Efter videoeksempel med en hagetarget på hånd som skal blive hagen i græsset, man kan risikere at give navn til løft af hovedet, i stedet for, hovedet ER i græsset.

Belønningskriterier: glæde, fart eller præcistion? Eksempel med indkald med stop, dårlig stop, er det reaktionstiden som er for lang, mens teknikken er god, eller måske omvendt.

Eksempel på video, med collie som dækker, reaktionstiden er god hunden starter på øvelsen med det samme, men teknikken er skidt, den tager fire skridt ned. I stedet for at træne hurtighed dem den, skal den træne teknik.

Fejlsignal. Kun information, ikke noget social, ikke noget irritation. Hellere humor, "hæ hæ *griner* du gik glip af guf!" (lys tone) for at få hunden tændt til at gøre det rigtigt, ikke noget med at hunden skal blive trykket.

Eksempel i video sætte momenter sammen til små øvelser (stillingsskifte). Allerede når hunden kan momenterne godt.

Ved belønning adfærd-ro-belønningslyd og så belønning, så hunden ikke selv afbryder øvelsen.

Fejlmelding skal være i den adfærd som ikke er god nok! Ikke efter at hunden eks har indtaget en position langsomt, skal den meldes mens hunden indtager positionen.

Nogle hunde laver en øvelse langsomt fordi de har mere fokus på belønningen end på øvelsen, kan tage belønningen væk, sætte en anden øvelse i mellem som hunden kan, og så give belønningen.

Konkurrencesituationstræning:
Nogle hunde lurer hurtigt at gøre det samme som de plejer, andre synes at det er noget helt andet at gå til konkurrence i stedet for at træne, og reagerer kraftigt på oplevelsen og opfører sig meget anderledes.
Kunne træning og konkurrence forholdene være mere forskellige? næppe, men så må vi jo træne på at det ligner mere konkurrence til træning.

Ting som kan forstyrre:
-Føreren er nervøs, trænes ved at være nervøs til træning. Sæt scenen så du bliver nervøs, med fremmede træningsmakkere, træne steder hvor du kan blive kigget på.
-Hunden skal kunne præstere når den er træt, dog trænes der kun lette ting.
-"Træne hunden over" i forhold til konkurrencen, længere, svære. Så max præstationen ikke kun finder sted ved konkurrencer, ligge i 7 minutter i stedet for 4 til træning, kaste apporten med vilje skævt, eller langt. Det lette kommer til prøverne, ikke til træning.
-Veltrænede førere fungerer som coach for sin hund. Hvis din hund kunne tale, hvad skal den så sige når den kommer ud om min præstation som guide og coach.
- Husk at træne "første forsøget", der er ikke tre forsøg til prøverne!
-  Gå til prøver når hunden kan alle øvelser i første forsøg! (hrm hrm, det bliver mit motto til næste år og alle fremtidige hunde!)
- Træne at føreren bliver kommanderet med, i starten er det der hvor hunden lettest og nemmest kan få de bedste godbidder, så hunden bliver gladere for at der bliver kommanderet med føreren.
- Stilhed og kropssprog.. Lære hunden at når jeg står slasket kan den ikke lokke sig til en godbid, kun hvis jeg står stift.
- Træning mellem øvelsernes-tid... Hvad skal der ske, ikke ske. Se foto af slide. Træne til at gejle op til næste øvelse, ikke for at belønne den forrige.
- Aktivitetsniveau, varme op med ord, lyd eller signaler som en for rutine. Ikke nødvendigvis noget som skal skabes som nyt, det kan være vi allerede har det i vores relation. Videoeksempel med rutine for "indkald med stå" og bøh!
- Give/vise retning, ved opmarch, gennem træning, fjernkontrol bakke til startpunkt.
- Give et signal præcis inden start, som fortæller hunden nu hvad skal der ske. 

Belønningsdelen:
- hundene bemærker nok at der ikke kommer godbidder
- tre mulige udfald: skuffet, frustreret, nervøs
- det vigtigste for hunden udebliver ved konkurrencer
- træne at der går lang tid i fri ved fod før første godbid kommer
- træne belønne uden belønninger (godbid, legetøj), men social belønning
- hvalpen: træne, social, træne, social (med social hvalp)
- piske stemningen op med klap og jubel eller rose roligt på brystet
- bruge øvelse som belønning

Super fed aften, meget af det var kendt stof, som godt kan tåle at blive genopfrisket, men især det med ikke at dømme hvalpen før man kender den, er lidt nyt for mig, at to hunde af samme race og samme køn kan være så forskellige at man tror at de er forskellige racer. Så jeg skal i den grad bruge tid på at se hvordan min næste hvalp er, og så fra starten tilpasse træningen til DEN! :-)

Torsdag sneg jeg mig med til den praktiske afdeling af Niina kurset i Roskilde, rigtig godt! Der kom mange guldkorn på banen, jeg fik taget en masse fotos, et udsnit af dem kan ses herunder.

Jeg håber at Niina kommer igen til næste år, og at jeg skal bare have mulighed for at deltage på kurset!! ;-)























mandag den 8. oktober 2012

Hvordan går det så en uge senere?

Smukke dejlige Emma, jeg er vild med dig og dit sind!
 Nu har vi været i gang med den "nye" træningsform i en uge, det er umådelig svært for mig ikke at få lyst til at styre Emma med linen eller stemmen, når hun ikke går hvor jeg gerne vil have hende til at gå! Når hun ikke lige bliver i sporet, når hun flyver over godbid efter godbid. Mit fokus ligger det forkerte sted. Jeg skal sætte pris på de godbidder hun får, for det er dem der skal være flere af, men det bliver der ikke hvis jeg stresser over dem hun ikke tager. Dette her er i langt større grad et spørgsmål om at jeg skal aflære MIG en adfærd som hindrer Emma i at gøre det jeg gerne vil have hende til! Nemlig at arbejde selvstændigt på sporet, og så længe jeg i min mave føler at jeg skal være på tæerne og over hende, lige så længe vil hun være utryg og gøre det hun TROR jeg vil have, i stedet for at slappe af og arbejde med sporet ud fra hendes næse, i stedet for den sele jeg har styret hende gennem.
Men Emma hvorfor er du så trist at se på?
Jeg har også set hende gå symaskine spor,  zigzag en meter over på hver side af sporet, se, jeg kan allerede nu gå for hurtigt frem, i bonus er det så en labrador, som er trænet til at arbejde med fært på den måde, og hun har haft succes med det. Frustreret hundefører skriver til sin træner som foreslår noget så simpelt som at lægge et medvindsspor når det stormer... DOH! selvfølgelig.

"Jeg er ikke trist! JEG venter bare på jeg får lov til at spæne ned på stranden!" 
I dag var vi så afsted på spor igen, lige i medvind og lige ud i modvind. Medvindssporet gik fint, hun gik over nogle af godbidderne, men tempoet var fint og hun var tæt på sporet.
Modvindssporet gik hun MEGET hurtigt på, så hurtigt at jeg måtte løbe, hun fløjtede over ALLE godbidderne de sidste 20 skridt, tror hun kunne dufte depotet, som det er svært at gemme i modvind på en mark med nysået korn.

"ENDELIG!"
 Da jeg havde gået sporet kom jægeren ud, og vi fik os en hyggelig snak om det at have og træne hund. Han har selv været i hjemmeværnet med sine tidligere rottweilere, og han skal snart have en ny hvalp.
Vi er heldigvis meget enige om det med de hunde, og vi er meget enige om at det er mig som er for utålmodig og at JEG skal tage mig sammen.
"JUBII JUBII!!"
 Så det gør jeg, tager mig sammen, husker på de simple råd, og napper MINDST en uge mere med ligeud spor. Bare frem og tilbage, ca 100 skridt, løs line, svagt ros når der samles godbid op, lidt mere når hun kæmper for at finde den og finder den alligevel! Ikke for svært, og masser af "hvor kan du bare det der"!
"Se mig, vandhunden!"
Udover det laver vi en masse sjov og hygge, ala strandtur med rigelige mængder vandapport, for det er da det sjoveste, ihh, bare jeg dog gik på jagt, er sikker på at Emma ville have en fest med det!
Men vi holder os til DcH for nu og får en udfordring ud af at Emmas fører skal arbejde med tålmodigheden, og det er jo fedt nok :-)

Emma, du minder mig om en hvis IFFER som går på mussejagt, men det gør du jo selvfølgelig også ved enhver given lejlighed! :-)

Apporterer til min arm ikke kan kaste mere..


Gejst og engagement hele vejen, med den glæde vil jeg se hende lave DcH og alt mulig andet hundesport, for så ved jeg hun synes det er FEST!

VOV VOV VOV.. når ikke der bliver kastet hurtigt nok efter hinanden

"Jeg ligger kun sådan så du får lyst til at kaste til mig igen.. bare lige så du ved det"

"Er vi snart færdige med at bare skulle ligge stille!?"

"Kom an lille måge fis, så skal jeg nok lige give dig en sang med på vejen!"

"Nå så det tror du!?"

"Juhu jeg fandt den!"

"..og fundet igen"

"OG igen!"

"MERE SJOV!"

"Ej, det er da ikke allerede slut,  nå så det siger du, jamen så får du lige min mening om den sag med på vejen!"

tirsdag den 2. oktober 2012

Rejs dig ved det træ du blev fældet ved!



Artige Emma håber at det snart er hendes tur til at komme på græs og tjene guffer..
Jeg havde glædet mig meget til den træningsweekend i Fakse sammen med de andre DcH folk fra Herfølge.
Jeg glædede mig især til sportræning med en instruktør fra Jylland, som tidligere selv har trænet i Herfølge, og jeg havde hørt meget positivt om hende og hendes skarpe øje for detaljer. På forhånd en instruktør jeg mente ville kunne give mit og Emmas samarbejde lidt krydderi!
Der bliver talt meget sammen om metoder, det er super fedt, 
man lærer hinanden at kende rigtig godt på 
sådan en weekendtræningslejrtur!
Jeg gik ind til weekenden med åbent sind, og en indstilling af at der nok skulle være et eller andet jeg kunne få med hjem.
Jeg havde fået Rune til at køre campingvognen ned til spejderhytten, så jeg havde et sted med varme at lægge Emma ind, og muligheden for at sove i "egen" seng. 
Fredag aften var bare sådan lidt hyggeaften uden træning, dvs dem som kom sidst på eftermiddagen havde været ude at træne, men da vi først kom ved 18-tiden nåede jeg ikke at være med, så vi sparede på kræfterne til lørdag.
Lørdag morgen startede vi med fælles morgenmad kl 8, dernæst ud at træne med vores instruktør, hun havde planlagt det smart, så vi startede på pladsen med stuedressurøvelser. 
Her har Emma og jeg en udfordring i forhold til især fri ved fod, og det er primært fordi vi ikke træner det, grundlæggende er det på plads, men da vi ikke træner og kun går fri ved fod til prøverne er Emma ved at lære at fri ved fod er dødsygt.. Dumt, men jeg har simpelthen alt fokus på sportræningen.
Til gengæld har jeg rimelig styr på hvad jeg skal gøre når jeg træner fri ved fod med Emma.. Og Anette (vores instruktør) var helt enig.
Det er ikke elendigt.. men heller ikke perfekt..
Ditto
Emma bryder sig ikke om at være tæt på andre mennesker når hun går 
fri ved fod med mig, og hun tror hun lige er nødt til at tjekke det ud

Der tales om baggrunden for Emmas pt begrænsede energi og glæde ved at 
gå fri ved fod, samt mulige løsninger og delmål.
Fri ved fod skal trænes ved at gå tæt på andre og belønne inden hun slipper sit fokus på mig, trænes i forskelligt tempo og forskelligt underlag.
Træne opstart  af følge hvor andre hunde har siddet så der dufter også evt. af godbidder. Træne opstart fokus skal være hos mig, fra plads signal inden opstartstedet til fri-signal efter øvelse skal fokus være på MIG!
Endvidere har vi sommetider lidt udfordringer i fremsendingen, hvor Emma løber i den retning HUN TROR der ligger legetøj, sommetider lader hun sig lokke af flag, det gjorde hun også i dag. Anette viste os en fed øvelse til at træne at hunden skal tage retning, det fede ved dette delmoment er at det kan overføres så det kan bruges til fremsending,rundering og eftersøgning i A-klassen, øvelsen foregår som følger: 
Jeg holder i Emmas halsbånd til jeg er sikker på hun ser i den retning min 
arm viser.. så hun ikke får belønnet sig ved at løbe sin egen vej.
Hunden skal belønnes for at stå tæt på førerens ben med retning i næste 
løberetning.
8 spande med guf på toppen, hunden får lov at se de to sidste guffer blive lagt ud, første gang man laver øvelsen. Sende ud til spandene en af gangen! Hunden skal tilbage til fører mellem udløb til spandene, med Emma skal jeg lige holde igen i halsbåndet de første to fremsendinger til jeg kan se hun tager retningen, rose for at hun kigger på og følger armen. :-)




Og så er det bare derudaf mod gufspanden.
Afsted det går, Emma syntes det var en EMINENT leg, helt sikkert noget vi skal gentage derhjemme!
Jeg var bare så kvæstet efter formiddagen, når jeg sidder her og læser, lavede vi egentlig ikke så meget og jeg havde stort fokus på at give Emma pauser, da vi gik og trænede fri ved fod momenterne alene..

Efter frokost skulle vi til sporet, faste læsere på min blog vil vide, at jeg har bøvlet en del med netop sportræningen, som dog den seneste tid har rykket efter jeg er begyndt at træne med Susanne Bach. Jeg glædede mig dog vildt til at få flere guldkorn til denne svære diciplin. 
Sporarealerne lå en kort køretur fra hytten og var en stor fin stubmark med udlæg og den var godt fugtig! Der var en del vind, men den måde vi fordelte marken passede med at vi kunne starte ud i med/sidevind.
Vi fik til opgave at lægge et spor på maks 150 skridt, som skulle vise vores udfordringer på sporet. 
Emmas og mine udfordringer er mange, men især knæk har vi det lidt træls med.
Jeg lagde et spor som var 20 skridt, knæk med færtskrab, godbidder 3 skridt efter knækket. 30 skridt, knæk med færtskrab, godbidder efter knækket, 40 skridt, knæk med færtskrab, godbidder efter knækket, 30 skridt, knæk med færtskrab og godbidder efter knækket, 20 skridt og godbidder i større bunke.
Emma lå så artigt og ventede på det blev hendes tur til at løbe ved de 8 spande.
Vores spor lå sidst, vi var 8 hunde og der blev brugt god tid til hver hundefører, der kom gode og konstruktive løsninger til hundeførerne og jeg glædede mig meget til at høre hvad der kunne siges om vores spor...
Da jeg havde været med på 3 spor var jeg træt og gik op for at hente Emma og jeg ville lige lufte hende lidt og lufte mit hovede så jeg havde styr på hvordan jeg ville takle sporet. Bagefter satte jeg mig ved sporet med Emma og ventede.
Endelig blev det vores tur, der gik ca 6 hundeførere med os også Anette.. Jeg var nok lidt nervøs, selvom jeg helst ikke vil indrømme det. Emma gik en smule af sporet fra starten, hun gik over knækket som lå relativt kort efter start. 
Jeg stoppede hende, da jeg stod 2 skridt fra knækket, Emma gik på mussejagt, jeg halede hende ind og hun fik færten fra andet ben mens jeg halede hende ind. 
Andet knæk gik lidt bedre, jeg roste hende meget lidt. 
På tredje ben gik hun ikke så flot, og knækket skulle hun igen have hjælp til.. Det samme med 4 knæk, da hun nåede til slutbelønnongen roste jeg let.
Anette spurgte hvor meget Emma går spor og hvor meget jeg går spor... Jeg forstod ikke helt hvad hun mente, Anette sagde, at det det jo var mig som gik sporet, at hun var rystet og synes at det er synd for Emma, at der mangler motivation hos Emma, og at jeg skal overveje enten at droppe DcH lydighed eller få en anden til at træne hende i spor, for hun er virkelig rystet over det hun havde set. Jeg var meget i chok, hvor blev alle de gode konstruktive råd af (jeg opfattede ikke hendes opmuntring til at droppe DcH arbejdet som et konstruktivt forslag!?) vi gik op for at få the og kaffe, jeg med tårene stående i kanten af øjelåget. Jeg var stadig helt paf...
Da vi kørte tilbage til spejderhytten for at træne videre, kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere, jeg var ked af at nogle synes at jeg behandler min hund dårligt, især når jeg ikke selv synes sådan, og hvis det skulle være tilfældet, hvorfor er der så ikke andre som har sagt det til mig... Jeg havde mest lyst til at køre direkte hjem, det var ikke DET jeg var taget på kursus for, jeg følte, at jeg har fået en skideballe som var uberettet, i hvert fald leveret al for hårdt...! 
Tilbage ved hytten parkerede jeg oppe ved campingvognene, jeg var slet ikke i humør til at træne, jeg følte mig mejet ned, tromlet, skudt og FÆLDET!
Da jeg var færdig med at tude, bestemte jeg mig for at en eller anden træner fra Jylland sgu ikke skulle få mig ned med nakken! 
Jeg skal nok selv bestemme om jeg er færdig med at træne eller ej! Og det bliver et "EJ" herfra! 
Jeg tørrede øjnene og besluttede mig for at lægge et fint let træningsspor på græsmarken hvor campingvognene holder, bare et lille L.: 30 skridt med en genstand, knæk med færtskrab, godbidder efter knækket, to genstande og leg med mig!

Jeg tog Emma ud, lavede lidt fri ved fod, positioner under gang... Så kom en af de andre hundeførere og spurgte om jeg var indebrændt, det var jeg ikke, jeg var ked af det, ked af at der er nogen personer som kan finde på at tale så hårdt til mig når jeg har gjort mit bedste for at vise hvor vores udfordringer var.. Ked af at hun ikke havde sagt en eneste positiv ting, og at jeg absolut ingen redskaber fik til at gå videre. 
Han sagde at hun gerne ville tale med mig og samle op, og selvom jeg inderst inde slet ikke havde lyst til at se hende mere, bare tanken om det fik mig til at græde igen..
Men jeg sagde, at jeg gerne ville tale med hende. Bagefter kom en endnu en hundefører og gav et kram, vi fik talt lidt om episoden, hun sagde, at hun aldrig tidligere havde set Anette sådan, og hun var også lidt chokeret. Vi gik sammen det lette spor jeg havde lagt ud til Emma, det går så fint, ro på, finder alle tre genstande samt knækket, logrende hale hele vejen igennem.
Derefter gik vi en tur i skoven, det føltes rigtig godt!
Da jeg kom tilbage efter skovtur stod Anette og var klar til at tale med mig, der var ikke undskyldninger i luften, men jeg fik sagt, at jeg nok ikke havde meldt mig på det kursus hvis jeg ikke havde lyst til at lave DcH lydighed. 
Jeg sagde også at jeg har rodet rundt i metoder og forskellige eksperter... Hun sagde at jeg skulle holde op med at give andre skylden, at hun altid mener hun samler op, og hun tilbød at vi skal ud at gå spor om søndagen... 
Vi aftaler, at jeg kommer tilbage til hytten efter arbejde, ca kl 13:30 om søndagen.
Jeg havde det stadig underligt inden i, jeg fik ikke den afklaring som jeg havde håbet, resten af aftenen står i festmiddagens tegn, jeg var træt, stadig med en følelse af at være fældet... Og jeg var ikke rigtig i festhumør, men prøvede at fortrænge dagens oplevelse.

Søndag spiser jeg morgenmad med de andre og kører til Kbh og tolker... Jeg er tilbage ved hytten kl 13:45... Jeg pakker sportingene, og går med Mette og Anette til sporet. Mette er med får at få flere fifs til sportræning udfra mit eksempel.
Anette er meget pludselig meget mere venlig og fortæller konkret og præcist  hvad hun vil have mig til at gøre. 
Jeg skal lægge et ligeud spor på ca 80 skridt, godbidder i et vekslende antal hvert 5-8 skridt.
Imens lægger Anette et spor med to knæk på på samme måde med godbidder.
Da sporene har trukket længe nok, sætter jeg sele på Emma, Anette siger at det vigtigste er at Emmas line er løs hele vejen, så hun kan føle at det er HENDE som arbejder. Jeg SKAL rose undervejs, men det skal være så lavt at Emma ikke forstyrres af det.
Ca 50 skridt inde begynder Emma at sætte farten op og droppe godbidderne. Anettes teori er at Emma ikke er i stand til at gå et længere spor, og det er en slags måde at holde pause, uden at jeg i den anden ende af sporlinen bliver sur. 
Hun foreslår at jeg i fremtiden i stedet for lægger et depot på sporet efter 40-50 skridt, så hun får pause i 2-3 sekunder mens hun spiser. Resten går fint, synes jeg siger "dyyygtig" hele tiden. Emma reagerer kun på det ved at logre ekstra med halen.

Så til knæksporet, samme regler, ros når hun samler en godbid op, løs line, også hvis hun går over et knæk. 
Det går fint derudaf, samme som før at hun løfter hovedet efter 40-50 skridt og derved karter hun ud over det første knæk i fuld line, hun går op i vinden for at fange knækket, det må hun ikke, for til prøverne koster det to point, så det skal hun ikke belønnes for at gøre! Anette hiver hende ind, sætter hende på lige før færtskrab i knækket, hun får færten og stor ros, fint ud af andet ben, opsamling af godbidder og ros! Andet knæk går hun 1,5 meter over, finder selv ud af at hun er ude af sporet og finder knækket, ros igen.

Anette laver følgende forslag til en fremtidig sportræningsplan til os:
Trin 1: lave ligeud spor, i alle vindretninger, godbidder på, løs line, rose for at lede efter godbidder, ikke lade hende give op, hvis hun ser ud som om hun har fært af en godbid skal hun opmuntres til at lede videre, dette bliver gavnligt i forhold til at samle ALLE genstande op, også dem som forputter sig under beplantning.
Trin 2: NÅR Emma viser at hun har roen og modet til at samle alle godbidder op på ligeud spor, og har fået succes ved det på forskellige underlag, så kan jeg starte med knæk, da hun nu vil vide hvad det er at gå spor, og hun derfor med større sandsynlighed vil se færtskrabet. Her kan der trænes knæk med mindre og mindre færtskrab når hun har lært at undvære godbidder op til og efter knækket (langt trin)
Beslutte mig for hvor langt jeg vil acceptere at hun går udover knækket 1,5mtr eks. og der stopper jeg med at give hende line, det må ikke være et ryk, når hun er tilbage ved sporet og drejer hovedet i den rigtige retning løsne linen igen.
Trin 3: NÅR Emma har styr på knækspor, kan jeg begynde at lægge genstande på ligeud spor, dog uden godbidder.

Da vi var færdige med træningen og forklaringen kom der trods alt lidt ros for sporet om lørdagen, Anette sagde at det var dejligt at se, at jeg havde styr på hvor mine knæk havde været, og det havde jeg, for jeg turde ikke andet :-)
Vi snakkede også en del om udfordringen ved at være DKK hundefører og skifte til mere (for hunden) selvstændigt arbejde, om at være kontrol freak og skulle slippe kontrollen... Hovsa.. Ret rammende.! Og at jeg nu skal hjem og vælge en sportræningsvej for Emma og mig, så vi kan få ro på træningen og begynde at rykke.

Planen ser ud som følger:
*De næste 14 dage træner Emma kun ligeud spor, jeg skal eksperimentere lidt med mængden / hyppigheden af godbidder.
* jeg forsætter med at træne med Susanne, så vi kan få nogle fremmedfærts spor og en som holder øje med at jeg holder det jeg har sat mig for!
* når Emma er klar vil jeg krydre almindelige knækspor med Susannes knækfirkant.

Jeg skal huske reglerne:
*Rose Emma
*Hjælpe med at være vedholdende for at finde guffer
LØS line
*Gufferne skal være noget særlig godt som hun kun får på sporet ( jeg har valgt fiskefrikadelle som hun kan det meste for at få)
*kun gå videre når Emma oser af selvtillid og sikkerhed!


.. og selvom jeg BESTEMT ikke bryder mig om den tone der er blevet talt til mig i, så 

har JEG rejst mig ved det træ jeg er blevet FÆLDET ved
... og kommet styrket ud af det, må det være en lærdom til mig og alle som læser dette blogindlæg! :-)

Imponerende hvis du har læst med hele vejen! :-D