Dagen på dagen derpå...


Så har jeg lige haft tid til at sunde mig. Jeg fik DVD'en af Paul i går, så jeg lige kunne se vores præstation igennem, det gik jo ret godt også sådan på films :0)

Dernæst har jeg besluttet mig for hvordan min træning kommer til at ligge frem mod jul.


Alle ugens dage bliver der 10-15 minutters morgen træning i forbindelse med morgenmad.

Jeg har tilmeldt mig træning hos Charlotte Lyngholm om mandagen fra 19:40 til 20:40, vi starter på mandag. Jeg har ellers været lidt i tvivl pga afstand, samt mit bodycombat, som jeg nu må undværre. Men efter den søndag så er det det værd. JEG VIL VÆRE KLOGERE! Og det bliver jeg altså ikke af at tulle rundt derhjemme og træne selv og lave fejl.

Tirsdag holder jeg fri fra træning, måske tager vi på stranden eller i skoven og ligger på træstammer og træner fysikken sådan lidt uden systematik.

Onsdag bliver træning i Jersie fra kl. 14 da det jo efterhånden bliver mørkt fra kl. 15:30, hvis der er nogen der har brug for lidt træningsmakker er de velkomne til at dukke op hvis tidspunktet ikke koliderer med vigtigere ting. Arbejde f.eks., uden penge ingen prøver, og jeg vil allerede nu begynde at spare sammen til vores første LP3. :0)

Torsdag, måske træning med Marie Louise og Audi, hvis vi kan forene vores travle hverdag :0)

Fredag og Lørdag bliver hviledage, sommerhusdage.

Søndag formiddag kommer der sommetider træning i Jersie med nogle andre flittige. Pt. regner jeg bare med at tage derud så ofte som muligt. Dog ikke de to først kommende søndage. På søndag skal jeg rydde op efter festen, næste søndag er jeg til foredrag i Roskilde om hundetræning. Men derefter burde der være mulighed for at se mig i Jersie søndag formiddag fast. Der kommer vist også en weekend hvor jeg skal til Charlottes landsted og undervises af Karen Ulrich om noget konkurrencetræning. :)


Så har jeg i øvrigt også lavet en oversigt over LP3, hvad vi mangler, hvor vi er, og hvad jeg skal have hjælp til (hvilket sikkert er mere end jeg selv tror).


Fællesdæk: Hun kan ligge i 2 min. på 5 mtr. afstand uden at pive eller gø.


Fællessid: hun kan sidde i 1 min. på 5 mtr. afstand uden at begynde at hænge.


Fri ved fod: Alm gang (Flagrer ind i mellem), løb (hænger næsten hele tiden 20-30 cm.), langsom gang (ok, tror jeg nok), skridt øvelser, skal trænes mere hyppigt, med klik for lige plads.


Stillingsskifte: Prob. med afdækning fra plads ved prøver, altid dobb. kommando og ret kraftigt håndsignal. Dæk-sid er ok på 2 mtr. afstand, dæk-stå er ok på 4 mtr. afstand, sid-dæk er ok på 1 mtr. afstand, sid-stå er ok på 4 mtr. afstand, stå-dæk er ok på 4 mtr. afstand, stå-sid er ok på 30 cm. afstand. I øvrigt ønsker jeg mere fart i indtagelse af positionerne (eks. stå-sid er meget langsom) Jeg tror der vil komme mere fart når vi begge er blevet mere sikre i øvelsen, men det er noget jeg vil være opmærksom på. Jeg ved ikke hvor mange skift hun kan klare.


App. af udlagte genstande: sidde i plads og se på dommer (OK), følge med til kegle (ok), venstre vend.(lidt svært, vi skal til at øve at gå rundt om kegler på alle mulige måder uden at stoppe og med at stoppe), dirrigeringen (ok, for det meste, der har vist været to gange hvor det ikke har virket), tilbageløb (ok, men hold øje med galop!), plads med stor apportbuk (skal øves, evt. med baljen.) Gider ikke lave en perfekt dirigeret apport og så blive trukket for at skulle sidde skævt med app. når hun nu ellers plejer at være rigtig dygtig til at sidde lige i plads.


Springapp.: Blive siddende selvom app. bliver kastet(ok), Spring frem (ok), app. opsamling (ok, men kan godt øves så hun ikke løber forbi), tilbagespring (er jeg i tvivl om med app. om hun hellere vil udenom, så det skal øves rigtig mange gange som delmoment), plads med app. (skal øves som delmoment, at springe med app. og sætte sig i plads med den)


Stå-sid-dæk under gang: Følge(ok), stå(ikke uden at jeg stopper+håndkommando), sid(ikke uden at jeg stopper), dæk (ok)


Indkald med stå: afdækn. (problem til prøven), blive liggende(ok), indkald (farten er ok og reagerer på første kommando), stå (kan vi ikke, jeg skal spørge Charlotte), plads m. fart (trænes ved vild leg, når hun gør det af sig selv, dvs. uden at blive lokket.)


Fremsending/afdæk./indkald/plads under gang: Fremsending (plejer at være ok, er trænet på 25 mtr. 8/9 gange er hun midt i feltet, skal til at bruge target igen), afdækn. (de gange jeg har prøvet det på 10-15 ok men noget tøvende, skal trænes op igen), blive ligggende mens fører går rundt om hunden (ok), indkald (fint), plads under gang (fint, husk at træne med drej eller vending lige når hun er ved at nå mig)


Næseprøvesøg: Blive (ok), søge fra venstre mod højre evt. i to rækker (det skal trænes, for det gør hun ikke nu), øge afstand (skal trænes, selvom det ikke burde være noget problem når hun ser den blive lagt ud.), opsamling (skal trænes, hun samler dem op i enderne), tilbageløb (hun lunter, evt. mere afstand?), plads lige (skal og bliver øvet), holde genstanden uden at rulle den rundt i munden eller tygge (skal øves)


Helhed: hun skal være glad (skal finde på noget belønningshalløj, ikke noget problem når man scorer høje karakterer og ingen fejl laver = hurtig dommerkommentar til sekretær :))


Det glæder jeg mig til at få øvet. Der er lang vej, men vejen er tid sammen med Emma, se hende forstå og få de der aha oplevelser, når hun finder ud af hvordan hun kan få lokket et klik og godbid ud af mig. :0)


Kommentarer

Populære opslag