mandag den 26. marts 2012

Endnu en B-prøve med vores deltagelse..

Smuk solopgang da bilen kørte mod Kalundborg i morges.. så flot tur derud :-)


Så fik Emma og jeg endnu en DcH prøve tur... :-)

Jeg syntes selv jeg var i god tid, følte mig velforberedt, og havde en RIGTIG god mavefornemmelse, jeg synes at vores træning med sporet er gået rigtig godt, og jeg glædede mig til at se resultatet af det i dag..

Emma og jeg skulle have sporet til sidst, det glædede jeg mig også til at se om måske kunne blive en god oplevelse, da vi kun har startet med sporet og hun har været lidt vel frisk der..

Til start skulle vi lave Fri ved fod, stå, sid, fremsending og rundering...

Egentlig var vi nummer 3, men nummer 1 kom ikke og nummer 2 var løbsk.. og vupti, der røg lige min opvarmning lidt.. der er altså forskel på at have 25 minutter til at hente og varme hunden op, og de 15 minutter man føler man kan tillade sig at tage når man er første hund.. men op med humøret, så slap vi i hvert fald for at vente.. :-)
Første dommerhold var Preben, som dømte os i Herfølge til for sjov prøven, en rigtig flink og rar dommer.

Fri ved fod (10) Ok... jeg var jo ikke 100% tilfreds, men en helt anden oplevelse i Hvidovre, og så absolut også et ganske andet underlag... (i dag græsplæne for 14 dage siden græsmark)

Stå (9) Emma hænger og snuser lidt, så hun får en lille rømmer, det hedder ekstra kommando og det trækker altså... ET point, helt fair ;-)

Sid (10) OK...det var helt fint, både i opmarch og indtagelse af position.

Fremadsendelse (4) Hund mangler 2 meter i at være helt ude ved baglinjen, meget skævt udløb, direkte mod pind (bagpind til at markere baglinjen) længe om dæk kommando... Jeg sender Emma ud, hun løber mod pinden, og jeg skynder mig at dække hende af.. ikke noget jeg gør til træning, måske derfor hun dækker lidt langsomt..

Rundering (2) 1. skjul OK, - påvisning og - halsgiv... Tja, Emma løber SÅ smukt ud til første skjul, men ved 2. skjul løber hun gennem det levende hegn.. og dumme hundefører kalder flere gange og så siger dommeren altså tak.. jeg tror at Emma løb den vej for at få fært fra figuranten, men det får jeg altså hinderet hende i...

Andet dommerhold var klart mit yndlingssted efter når jeg sådan ser tilbage på prøven.. Emma var så glad, og jeg belønnede hende på en for mig HELT ny måde..

Første øvelse var dæk, og 98% af hundene havde misset deres dæk.. det tog jeg mig ikke RIGTIG af for jeg ved at vi har en stærk dæk øvelse og så det som en udfordring at de andre ikke havde taget øvelsen. Derefter var det apport, springapport og feltsøg

Dæk (8,5) kommando ned, hund bakker på plads (TOTALT FØRERFEJL!!.. jeg glemte at sige at Emma bakker ind, og så fik jeg nok givet mit "ned" lidt højere end jeg plejer.. :-/ og jeg må ikke sige andet end "dæk".. jeg testede Emma efter prøven ved at sige sit og dæk og det fatter hun selvfølgelig sagtens, hun taler bare flere "sprog" ;-)

Apport (10) Ok, her siger jeg heller ikke apport, men det kan jeg lige så godt gøre, for Emma ved udemærket hvad hun skal når jeg siger noget efter at have kastet apporten..

Spring (9,5) Emma sidder skævt foran mig da jeg har stillet mig ude i siden af springet, IGEN en førerfejl af de dumme.. havde jeg manglet 0,5 point i opryk ville jeg virkelig have hadet mig selv..!

Frit søg (10 og 10 på genstande) Jeg fik skrevet på Facebook at dette var et LET frit søg, og det var IKKE løgn, feltets første 10 meter var græsplæne, genstandene lå lige inde på den anden side af det levende hegn, ca 7 meter fra hinanden, så havde hunden først fundet den ene, vil de fleste hunde løbe dertil igen for at se om der er mere, og så vil de let kunne få færten fra den anden genstand, men SUPER fedt for Emma og mig som har brug for lidt rygklap i det frie søg :-) Som så i dag blev klaret uden toiletbesøg!! :-D

Min særlige belønning bestod i at jeg tog mit hoved ned til Emma og lavede legemund, det tændte hun helt op på og gengældte med sin legemund... så det gør vi igen til næste prøve og ser om det er samme succes.. det er mange øvelser uden guf når man er en guf fokuseret labbehund.. og jeg er ikke sikker på hvor meget man må rose og lege.. men legemund kan godt laves mens man lige klapper hunden lidt.. :-)

Tilbage var blot feltet, som endte med slet ikke at være så sjovt endda.. Emma trækker med den skrå bagvind og går allerede 20-30 meter inde i sporet langt ud af sporet, jeg havde besluttet mig for at følge hende, og det var så lidt dumt, for vi får en anvisning, vi går lidt i det anviste spor Emma finder fint genstanden... og vi går videre og videre og henover knækket og dommeren siger "ja, tak"... vi får lov at gå resten af sporet sammen med sporlægger og det virker PIVskævt det spor..  Emma går af flere gange, da hun er en meter ved siden af sidste genstand sætter hun sig ned og tisser... hmm... måske tror jeg nok at den der hundefører går ALT for hurtigt frem.. jeg har konfereret med min personlige sportræner og dommen er klar.. jeg må lige træde 2 skridt tilbage i Emmas sportræning hvis hun ikke skal knække sin lyst til at gå spor.. :-) altså på med godbidder igen..
Det blev til sølle 0,2 point for sporet...og 4,5 for genstandene.. og der var ikke meget nydeligt sporarbejde over Emma i dag... jeg tror at det er en kombination af flere ting..forkert træning, underlag som vi ikke har haft mulighed for at træne på, vinden og så tror jeg altså at hun var træt efter at have gennemført alle de øvelser nede på marken inden, jeg skal have trænet Emmas mentale udholdenhed, selvom der er pause mellem dommerposterne tror jeg at det trætter hende alligevel. Jeg håber stærkt på at noget af hendes mentale udmattethed og MIN bliver mindre jo mere prøveerfaring vi får... :-)

I alt endte vi med 127 point.. 22 mere end i Hvidovre (trods et spor med 1,3 point mindre!) :-) Jeg er godt tilfreds, ved godt mod og ved at der bare er masser at træne på.. Det skal lige nævnes at det var en fra vores hold som vandt hele prøven i dag, det var bare SKIDE flot, og så fik hun sin første oprykning!!! SÅDAN LENE, skide godt gået! :-D

onsdag den 21. marts 2012

Jamen så arbejder jeg altså generelt bedst med en deadline over hovedet...!


Ude at lægge spor, der er prøve på søndag, målet er klart at gøre det bedre og mere sikkert i knæk end vi gjordet i Hvidovre.. og det kan man kun hvis man lader sin hund øve sig...

Så er man ude og lægge spor på marken.. her sættes sigtepæle op :-)



Udsigten kan man bestemt ikke klage over...

(et lidt mislykket HDR foto.. men shit jeg elsker denne diciplin.. eller udsigten når man træner i hvert fald! :-D)

Jeg er rigtig glad!!! I dag havde jeg planlagt spor igen, jeg var også afsted i går og konkluderede.. Emma går flot ligeud, men hun tager IKKE et eneste KNÆK!! hun vader bare afsted, hvilket holder mig fast i mine bekymringer om hvorvidt hun går spor eller om hun bare går i sine egne tanker...

Så, hvis du vil have et andet resultat må du ændre på den måde du træner.. så i dag atter på den nyharvede mark havde jeg besluttet mig for nogle relativt korte spor, men med RIGTIG mange knæk, genstanden skulle ligge 7-10 skridt efter knækket som belønning for at hun tog knækket flot!

Tænk...
Det virkede!!! :-) jeg lavede en masse knæk som startede i medvind og knækkede så op i sidevind, tilbage i medvind, sidevind fra den anden side, medvind osv... det gik som det plejede, men hvergang kunne jeg stoppe hende og insistere på at hun SELV fandt sporet til at gå videre, det gjorde at hun blev NOGET forvirret, og KARTEDE rundt, men jeg havde med vilje ikke meget mere end 2-4 meter lines afstand til hende så jeg kunne stoppe hende når hun gik over knækket, og da jeg vidste at jeg havde MASSER af knæk at træne på, og at der når hun tog knækket lå en meget værdifuld belønning, kunne jeg bare træne løs.. vi havde 8 knæk hver vej.. så der var nok at øve på.. og hun havde ingenlunde mistet modet da vi tog turen tilbage til udgangsstedet....
Sporet tilbage startede således i direkte modvind, jeg lod hende rode lidt i starten dog kun i 2 meter line, og hun selv skulle finde startstedet, som jeg tydeligt havde skrabet med fødderne så jeg nemt kunne se når hun kom på sporet, og vupti... derudaf det gik..det første knæk tog hun helt selv, jeg var helt paf og af bare glæde stoppede jeg hende LIGE efter knækket og belønnede (egentlig OVERHOVEDET ikke planen, men det var ikke så skidt endda) næste knæk gik hun lidt over men fandt hurtigt den rigtige retning...
3. knæk tog hun SÅ SMUKT så jeg troede at det var en anden hund jeg havde med og jeg sagde ikke noget før hun var ved genstanden, men jeg strålede inden i!! min hund kan tage knæk INDEN hun går OVER dem!! :-D jeg er så glad.. det skal dog lige siges, at det er i så mørk jord, men jeg regner med at gå ned og træne igen i morgen og så tage et spor fredag på marken og se hvordan hun knækker der.. lørdag kan jeg så tage endnu en tur på vores egen mark og lave en skønt motivationsspor så vi er klar til prøve i Kalundborg på søndag kl. 8.. (7 pga sommertid).. godt jeg er kommet tidligt i seng lørdag.. host hos.. den tid den glæde, jeg må bare hoppe ombord i en redbull.. kan være Emma får en tår også ;-P nah...

Den dejligste sporhund i HELE verden!!! :-D
<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3





søndag den 11. marts 2012

Nøøøj hvor har jeg lært meget i dag..

Smuk start på dagen, vejret kunne IKKE have været smukkere :-D

Så kom dagen for vores første prøve på udebane, jeg følte mig klar, men ved at vi er midt i at træne nogle ting op.. feltsøg er vi eks. startet HELT forfra på.. sporet er slet heller ikke på plads endnu, rundering har også sine faldgrubber, og fremadsendelsen er heller ikke stabil..
Alligevel følte jeg mig ganske optimistisk, især efter en super præstation til vores klubmesterskaber i efteråret, der gik meget bedre end forventet..


Her er så tallene fra dagens prøve..Den vakse læser, vil straks kunne se at det ikke er helt så fantastisk endda.. især nuller er dyre i denne sportsgren.. og sporet er ikke SPOR imponerende..men en ting er tal, en anden ting er hvad der faktisk skete derude.. ;-)

Vi startede på sporet, ligesom jeg gerne ville, vejret var som jeg gerne ville have det... underlaget... øhm.. det var IKKE som jeg gerne ville have det (langhåret græsmark med masser af vand... OG MUS!!!), men sådan er det.. man må træne til alle forhold, og jeg tænkte at det kunne være Emma ville overraske mig..

Da det bliver min tur har jeg luret at det er U-spor,  altså spor som går frem knækker og knækker igen til samme side, så ved man da så meget... jeg får sagt at Emma dækker af ved genstandene, og vi går frem og tager os GOD tid til starten, præcis som jeg skrev på huskelisten i går, jeg koncenrerer mig og fokuserer på pinden forenden af første ben, og sætter Emma på sporet da hun virker rolig men klar på at komme i gang, hun går roligt og fornuftigt frem, er ikke gået i mussejagtmode endnu.. hun stopper op, jeg gør intet, hun kigger på mig, jeg gør stadig intet og hun går videre et par meter og lægger sig nervøst ned og logrer, første genstand er i hus, hun skrabede ikke på den hun duttede ikke på den, hun lagde sig bare PRÆCIS som vi har øvet!! :-D derfra begynder hun at cirkle en del.. og jeg har pludselig slet ikke styr på hvor sporet er, Emma er nu gået i mussejagtmode, og cirkler bare rundt, dommeren kommer med en henstilling til mig, min hund skal ud og arbejde i fuld line.. jo tak, det kan han sagtens sige.. dumme mus!!... jeg forsøger at få Emma på igen, men hun er i mussemode og trækker os ud over knækket, vi bliver kaldt tilbage og får anvist sporet, Emma cirkler forsat rundt trods gentagende ekstra kommandoer fra min side i let og lyst toneleje, jeg vil SÅ gerne have anden genstand.. Emma, hun vil bare finde mus.. så midt på 3. ben gider dommeren ikke se mere, og vi får et "ja tak" ca 15 meter fra genstanden...øv bøv, men er gooooodt tilfreds med hendes præstation i det underlag uden guffer, og jeg tror det kan betale sig at træne med færre guffer og flere genstande, så hun lærer at dem er der masser af og de giver godbidder og MASSER af ros.. 

Så tilbage til pladsen
Jeg fik taget Emma ud af bilen ALT for tidligt, har stadig lidt svært ved at vurdere hvor hurtigt/langsomt forskellige øvelser i DcH tager.. og det kan også variere meget, for hvis nogle bliver afbrudt midt i alle øvelser med det samme er de færdige efter 5 minutter, hvis man bruger al den tid man har kan det nemt tage 3 gange så lang tid.. og så skal man jo vide hvor mange der er foran en..
Non the less.. i gang med fri ved fod, jeg kom sådan til at tænke på et DM i DKK i Ølstykke med Sif tilbage i... for mange år siden.... hvor der var lidt højt græs.. det viste sig at det græs vi havde gået spor i, ligesom lagde stilen for det græs som var til alle øvelserne... det er lidt tricky at gå fri ved fod og kigge 3 meter frem og se glad og stolt ud når man føler at man er ved at stå på røven... og det synes Emma også, så hun måtte have 3 ekstra kommandoer undervejs i fri ved fod, og de er IKKE gratis.. suk.. tilgengæld duftede der fantastisk af mus!! SUUUK!!! igen, alt har en årsag, og vi skal bare træne endnu mere på vores langgræs mark som vi heldigvis har tæt på her, ud og gå fri ved fod, finde en teknik hvor fører kan gå sikkert og se stolt og glad ud uden at føle at hun falder på røv og albuer ;-)

Fremsendingen skulle foregå ud over noget semi-krat, det har jeg nok lidt glemt at træne Emma i, så hun løber ud som var det til et søg, alt for meget til højre og.. "ja tak"... dumt, jeg kunne muligvis have dækket hende lidt derude og fået en smule for afdækning og indkaldet.. så fik jeg også lært noget, jeg følte mig bare ret sikker på at hun ville klare den fremsending i dag, synes faktisk den er gået godt når jeg har trænet hende.. men ak..den skal trænes endnu mere altså og igen.. ned på den langgræssede mark..

Apporten, gik fint, jeg kunne dog personligt godt tænke mig en hund som virkede lidt mere afleveringsglad, men tror det er noget med Emmas forsigtige sind..man STORMER ikke bare ind i hovedet på sin fører..så det skal jeg have lært hende... på et tidspunkt, kan godt afsløre at det måske ikke står øverst på vores liste endnu..

Så kom turen til det frie søg, som jeg har et MEGET anspændt forhold til, det i sig selv er RIGTIG dumt, for det er jo ikke noget som giver Emma et afslappet forhold til det.. pointene er RIGTIG RIGTIG RIGTIG pæne og dem kan jeg sagtens leve med, MEN, hendes måde at arbejde på og reagere på duer ikke.. første genstand er MEGA nice, hun kom dog lidt ud af feltet, men kom pænt ind da jeg kaldte på hende.. finder den "sværeste" genstand først, får afleveret rigtig pænt, jeg tager genstand vinker med den og roser hende med klap og lys stemme som opmuntring og sender hende igen.. hun søger ned mod samme sted hun røg ud før første genstand, sætter sig uden for feltet og skider :-((((( øv igen øv øv øv øv.... jeg får af dommeren lov at sende hende igen og tage lorten bagefter, og får hende ind i feltet og søge og hun søger lige så fint og finder anden genstand som jeg dog ikke i første omgang anerkender som genstand (det ligner en gummisål), Emma taber så genstanden og fra DKK ved jeg at der jo ikke er noget at gøre, så jeg samler den op... i DcH skal hunden selv samle op så får man lidt ekstra alligevel.. vi får vores point og jeg jubler ud og leger med Emma og giver dejlige guffer!!

Emma ryger i bilen med vandskål og bliver klappet mens jeg får lidt frokost..

Der er god pause til 3. afdeling af øvelserne som også er den hæftigste samling øvelser uden belønningsfelter... så jeg får lige en kop the med en anden fra vores klub, det er så super at være afsted sammen, så kan man heppe på hinanden og opmuntre og grine sammen, man får taget mavesurheden m.m. i opløbet på den måde..

Således følte jeg mig rigtig klar inden i til at give gas og hive en MASSE point hjem i de sidste øvelser som må siges at være vores stærkeste, sådan skulle det så ikke helt gå i dag.. ;-)
Ståøvelsen lever dog helt op til min forventning, omend Emma snuser noget til musseunderlaget i det jeg er på vej tilbage, jeg ser det ikke som et dæmpende signal, blot som uopmærksomhed fra en nu træt hund..
Dommeren prøver at stresse ved at gøre opmærksom på at næste øvelse er sit, samtidig med jeg sætter line på Emma.. men tænker inden i at han ikke skal ødelægge det for min hund ved at jappe os hurtigt til næste øvelse, Emma skal nå at føle at jeg er GODT tilfreds med hendes indsats..
I sit øvelsen sætter hun sig vist lidt langsomt, tror det var fordi jeg kom til at BRØØLE kommandoen til hende, af frygt for at jeg ikke sagde den tydeligt nok.. det behøver jeg nok ikke gøre i fremtiden.. :-o
Så er det dækøvelsen, og jeg har stadig en følelse af at det her går da godt, og jeg glæder mig til at få en god afslutning på dækøvelsen, det bliver der desværre ikke noget af, for Emma dækker ikke, og jeg kunne godt lure det ud af øjenkrogen.. ved ikke om hun er uopmærksom da jeg giver signalet eller hvad der har forvirret hende, men vi fik i hvert fald ikke lov at vise afslutningen på øvelsen.. øvbøv..

Springapporteringen her sørger jeg for at stille mig noget tættere på brættet, og det virker godt i forhold til at hun ikke synes at hun skal hoppe fra toppen, også da jeg kaster apporten er jeg DYGTIG til at lade den lande lige på den anden side af springbrættet, så der er ingen grund til at springe (ved egentlig ikke hvorfor de kalder det spring når hunden absolut ikke må springe!!!?? forhindringsapport eller kravleapport ville være mere på sin plads..) nå, hun sidder skævt ved sin afslutning og holder ikke 100% fast på apporten, dommeren ser dog at hun tygger, men ikke at hun sidder pivskævt, så vi bliver kun trukket for tyg.. (det der bør hedde apport ruller i munden)
Endelig tid til vores glansøvelse.. runderingen.. juhu, endelig skal Emma have belønning for alle de mange øvelser med noget sygt godt drift!!... Emma kommer FLOT ud til det tomme skjul og tilbage igen.. og da jeg så vil sende hende til figuranten får jeg vist stillet mig fjollet og hun ryger ind i busken hvor der er en lille sti, så jeg må give en ekstra kommando, for at få hende på ret spor.. hun bliver SÅ tændt at hun hopper op og skubber figuranten i brystkassen med BEGGE forpoter... så meget at jeg kan se figuranten vippe... åh åh... det må man altså ikke, så det skal trænes mere.. jeg har en ide til noget med at køre hende til flere tomme skjul OG så til figurant og afbryde hvis hun berører, så hun selvom hun er stresset skal stoppe ved figurant så hun ikke "kommer til" at blive for glad.. 

Det var dagens sidste øvelse for Emma.. jeg skulle øve mig i at se glad og stolt ud da jeg modtog vores karakterblad.. og det var IKKE nemt kan jeg godt hilse og sige.. men som I kan se herunder... jeg elsker stadig Emma VIRKELIG højt, jeg har masser af ideer til at arbejde videre med vores udfordringer og jeg er glad for at hun gider bruge en hel søndag sammen med sådan en fører som mig! :-D