lørdag den 13. september 2008

1.præmie og 1. vinder


Vi slog de border collier hele vejen hjem! Så kan de lære det!


Ja, som I kan se af overskriften er jeg en super glad prøvedeltager! Det gik over al forventning, jeg ryster stadig af glæde. Hold kæft hvor er det fedt at gå til prøve med en hund der er klar!

Der var en masse lykkeedderkopper og dem sender jeg også en taknemmelig tanke hertil aften.
Nå, jeg troede vi skulle op helt vildt sent, men jeg skal lige love for at Erling Olsen (Dommer i klasse 1 red.) havde fart på, så da klokken var henved 13:30 skulle jeg allerede i ringen med Emma. Der var Vicki og min mor kommet (det er rigtig lækkert med støtte hjemmefra på sådan en dag), selvfølgelig var Rune og Paul og Gitte der også.. men det var noget andet. Rune havde jeg selv taget med, Paul skulle selv op til prøve med Megan (OG DET GIK GODT.. TILLYKKE med lydighedschamp.titlen), Gitte var der måske for at få lidt snif af prøve, hendes hund Era er blevet skadet :( og kan ikke deltage i lydighed eller agility de næste mange måneder.


Så blev det prøvetid, først ville Emma nærmest ikke ind i ringen, der duftede alt for godt udenfor, så jeg nåede allerede der at tænke åh åh, men med det samme jeg sagde hendes navn og plads i ringen så var hun på.

Først tandvisning, der fik vi 10, ingen kommentarer. Jeg er altid lidt i tvivl om dommeren nu kan se for mit hoved, men det kunne han nok i dag.

Dernæst lineføring, her fik vi 9½, det er en pæn karakter, hun hang en smule hist og pist, og i løb havde hun snoren i munden et kort øjeblik til jeg så det og fik dirigeret snoren ud igen. Det kan godt være svært på en labrador at få dirigeret noget ud uden at hånden er under munden på den.

Så var det stå, 10 igen, dejligt, hun stod helt fint, hun kiggede kun lidt fra side til side, og stod fint til jeg fik lov at tage hende i plads.

Spring, 10, hun sprang fint på første kommando, jeg tror jeg skal have øvet en LP2 spring i morgentidlig, for det har forvirret hende lidt om hun har skullet tilbage eller ej.

Stillingsskifte, 9 :( her laver jeg en kæmpe førerfejl, mit håndtegn er alt for voldsomt og Erling vurderer at jeg trykker hunden ned. Det er i virkeligheden fordi vi har øvet slamdæk som vi ikke er færdige med. Men det gør jeg ikke i morgen det er sikkert, så må hun hellere kravle ned i dæk.

Indkald, 10, hun har haft lavet æresrunder et par gange til træning, så jeg var glad ved at hun fandt direkte ind i plads i dag.

Næseprøve, 10, DET VAR DET BEDSTE!! hun holdt næseprøven i munden til jeg fik lov at tage den. Det kunne hun ikke indtil i torsdags. Hun er så hurtig!

Fællesdæk, 10, her skulle vi nok have været trukket noget, for jeg gav en dobbelt kommando da hun skulle ned i dæk, jeg tror det var fordi jeg var lidt forsigtig.

Helhedsindtryk, 10, "Fint samarb. fornøjelse at se"


I alt 176 point, ud af 180 mulige! (3 point mistet ved stillingskiftet (DUMME DUMME MIG!) og 1 point i lineføring (det er mere okay))


Det var bare en fed oplevelse. Da jeg kom ud af ringen stod Eva, vores hvalpetræner der, det var en super overraskelse, hun har endda sendt nogle rigtig gode billeder af os. Vi har rigtig mange billeder fra dagen som jeg skal se m jeg kan lave et indlæg med. :)

I morgen går det så løs med en LP2, her ved jeg allerede at vi har en svaghed i fri-ved-fod og stillingsskifte (hvor hun rykker sig ca 30 cm frem) Men målet er en 1. præmie, bliver det over 200 point (ud af 220 mulige) så er jeg VIRKELIG glad!
Der tages forbehold for stavefejl, for hold op jeg er træt og glad..lige dele.

1 kommentar:

Paul sagde ...

Hej Camilla,

Det var superflot at overvære, hold da kæft hvor var I gode!!

Jeg håber I også har nogle gode fotos af Megan og mig.

Vi ses i morgen til endnu et par 1. præmier. Jeg regner med mindst 200 point til jer :-)))

Mange hilsner

Paul (fører af DKLPCH Happy Lean's Brown Sugar aka Megan).