mandag den 18. februar 2013

Med tårer i øjnene...


Min fantastiske og skønne hund en grøn januardag i Trylleskoven i Solrød
Var ude og gå spor hertil morgen da der var tikket en aflysning ind, først lagde jeg et spor til Emma, ca længde som et konkurrencespor, 4 terrænskift undervejs, to knæk, 3 genstande (ingen på 2. ben), opstart i modvind.
Dernæst lagde jeg spor til Findus, og trænede lidt med ham. Da han var tilbage i bilen kom Emma ud.

Vi varmede op med lidt fri ved fod, masser af guffer.
Derefter ENDELIG ned og gå sporet, som havde ligget en god halv time (som til prøverne), Emma er SÅ selvsikker, og det er en sand oplevelse at gå med hende, jeg er blevet MARKANT bedre til både at slappe af og til at læse hende, hvor jeg skal sige noget og hvornår jeg skal være stille, i dag lærte jeg at jeg skal være stille når hun tager knækkene, som hun tager SÅÅÅ fint, for jeg bliver SÅ glad at jeg får rost for højt, så næste trin er at tie stille eller rose MEGET stille ved knæk, men hvor er det dog skønt at hun bare GÅR DET SPOR, halen kører og næsen er i sporet, genstandene bliver fundet, og afledninger løser hun bare så flot.

Da vi havde gået sporet i dag var jeg først VIRKELIG glad, at se sin hund arbejde koncentret med noget den er bygget til er SÅ lækkert (det vil de fleste med brugshunde nok kunne nikke genkendende til).... dernæst blev jeg rørt...

Jeg er så taknemlig over at der findes mennesker og hunde derude der tror på dem som har mistet troen på sig selv... havde Emma været et menneske ville hun nok have opgivet mig forlængst. Emma har aldrig opgivet mig, selvom jeg opgav mig selv. Susanne fandt greb mig og gav mig troen tilbage både på mig selv, men også på Emma, jeg er SÅ glad for at hun insisterede, og hvor har rejsen været hård, men den har været det værd, og jeg tror atter på at det man vil lære sin hund kan lykkes, hvis man læser hunden og træner målrettet og positivt... OG TROR PÅ SIG SELV OG SIN HUND!

Med tårer i øjnene... TUSIND TAK SUSANNE!


onsdag den 13. februar 2013

Vi er her stadig

Smukkeste Emma
 Vi træner stadig, det hele går ikke op i Fantastiske Findus, Emma får faktisk også en del førertid.


 Vi træner en del fri ved fod, at få glæden og gejsten tilbage, det betyder en masse belønning, men også lidt alternativ træning, nemlig at "presse" hende til at vælge mig til og til at vælge fri ved fod hos mig i stedet for forstyrrelser, hun virker som om at det er lettere for hende når der ER forstyrrelser at gå pæn fri ved fod, muligvis fordi det kræver en anden attitude og at det er den vi skal have fundet frem igen.
 Udover fri ved fod arbejder vi på søget, der er meget mere arbejde fra min side i hjemkaldet, jubel og vild trækkeleg, som ser ud til at gøre udslaget, hun søger i øjeblikket 3 genstande og får lov at se dem lagt ud, plus at jeg gasser hende lidt op inden hun sendes i feltet, jeg holder hende også lidt tilbage mellem søgene for at lave noget spænding i hende.
 En tredje øvelse vi træner er fremsendingen, i lørdags til træning fik hun nogle flotte udløb, først til bold og for første gang siden vi var til prøve i august var der ikke noget derude i anden omgang, hun løb så fint og tog min dækkommando i første hug, STOR JUBEL, BOLD, masser af tag-selv-fra-posen-guffer... håber vi fik puttet lidt værdi i den øvelse.
Dernæst igen med bold. Fremover hjælper vi Ulrik med at huske at fremsendingen skal flyttes rundt så hundene får generaliseret øvelsen lidt mere.
 Endelig går vi jo spor sammen med Sus, det er så fedt og Emma stresser efterhånden en del op, hvilket jeg synes er FEDT, for det skal vi bruge til prøverne hvor hun jo falder drastisk i energi, selvsikkerhed og gejst (fordi jeg har trænet forkert!)... men vi skal til at træne rolig at gå frem mod sporpinden, pt. får hun lov at trække mig i gang og vise hvor fuldstændig meget styr på færten hun har. Jeg glæder mig til vi skal ud og gå spor igen med Sus på onsdag.

Jeg elsker min fantastiske Emma, hun er verdens bedste puttegris, det passer perfekt til mig! :-D