søndag den 7. september 2014

SHIT NOGLE DEJLIGE HUNDE!!

Jeg VED DET GODT, men sommetider bliver man bare SUPER bevidst om hvor skønne ens hunde er.  Jeg elsker dem hele tiden, men nøøøj når vi er ude og samarbejde, og vi begge nyder tiden med den sportsgren vi nu er i gang med!Denne her weekend har virkelig budt på SKØNT hundearbejde, fra både Emma og Findus.
 I onsdags var jeg ude og gå spor med Emma, jeg fik lagt et SMUKT U-spor, for målet var at det skulle være let inden vores prøve i dag søndag. Sporet lå i 4,5 timer og hun kom ud at gå det så fint.
Da hun havde gået sporet skulle hende og Findus da lige en tur i Køge Å, og som altid var der vild fart på. Så desværre var der kommet et snit i den ene tå, det blødte noget, men jeg valgte lige at se tiden an, det var jo ikke første gang hun havde skåret sig.
Onsdag aften blødte det ikke mere, jeg havde skyllet det og der var ikke noget at se. Torsdag aften begyndte hun at halte, jeg kunne ikke se noget særligt.
Fredag morgen brugte hun slet ikke bagbenet og jeg ringede til dyrlægen og fik en tid om formiddagen, der var ikke noget i poten, så den blev skyllet igen og så en antibiotikakur.
Jeg så vores sporprøve forsvinde, hvilket jo heller ikke er vigtig hvis ikke Emma har det godt. Allerede fredag da vi kom hjem haltede hun ikke mere. Ej heller lørdag, så her søndag valgte jeg at deltage i prøven.
 Vi havde katalognummer et, men på schweissprøver trækkes der lod om sporerne, vi var tilmeldt 400 meter 3 timers spor, egentlig var vi kvalificerede til at stille op i en 400 meter 20 timers, men jeg har simpelthen ikke fået trænet det nok, og valgte derfor at booste Emmas selvtillid ved at lade hende gå til prøve i noget jeg vidste hun har trænet over (vi træner pt. at sporet har ligget op til 5-6 timer og at det er mellem 600 og 1000 meter) de krav som der er til en 400m/3t, så det var i hvert fald lettere.
Vi kom til at vente i 3,5 time (nøj jeg var ved at være utålmodig, for vi stod kun to personer og ventede, de andre fra vores hold var nede og gå deres 20 timers spor, men vi kunne jo ikke tale med dem når de var færdige), men det gik...heldigvis.
 Endelig var det vores tur til at køre ud på sporarealerne til os, og de ellers bortmanede sommerfugle viste sig langsomt.
Emma var godt nok tændt, men hun har jo også holdt sig i ro siden i onsdags... :-0 ..hmm stakkels labrador! Men dejligt at hun fortæller mig, at hun i den grad godt gider den situation jeg har sat hende i!
 Arealet var rigtig fint, en blanding af nåleskov og løvtræer og så dejlig mosbund. Jeg havde sagt ja til et par ekstra folk på sporet,  så der var fire med, sporlægger, dommer, hornblæser (altid dejligt hvis der er noget at blæse af) og så en som gerne ville se på.
Da jeg først satte Emma på blodet tænkte jeg dog OVERHOVEDET ikke på de andre, der var kun Emma og mig!
Det er som om jeg i prøvesituationer får 10 gram bedre evne til at læse hende, og min krop næsten uden at jeg tænker over det stopper op når Emma løfter hovedet, og al min energi går på at sørge for at hun ikke bliver viklet ind i linen. Jeg forsøgte at lede efter sårleje, men Emma leder ikke efter det og jeg har ikke lært hende at det er vigtigt, så det er ikke så mærkeligt at vi ikke helt har styr på det aspekt.
Til gengæld fandt jeg schweiss undervejs og fik udpeget det for dommeren (MEGET stolt var jeg).
Jeg fik varmen på sporet, og Emma nærmest LØB derud af, og jeg måtte aktivt holde igen i linen på de lange lige stræk hvor hun var HELT sikker på sporet, det gik altså for hurtigt.
Hun finder så fint det løb som er lagt ud (der kunne ikke skaffes skind nok til alle spor), og får fin belønning, og dommeren kommer med de to grene, en til mig og en til Emma.
Hun er virkelig sød og meget begejstret for Emmas arbejde, og jeg får også ros for remarbejdet og min tro på min hund.
Jeg er så stolt af Emma, og hun er bare så glad, jeg er helt sikker på at det her spor er noget vi kommer til at forsætte med så længe hun orker!
Til resultatoverrækkelsen sagde dommeren at hun gerne ville have en hund som Emma stående derhjemme, det gjorde mig rigtig rigtig glad, fordi vi har kæmpet sådan med at få samarbejdet til at køre, og selvom det har kørt godt i et års tid nu, ligger den grimme historie stadig i mig, shit vi er nået langt i vores samarbejde og vi er ikke helt i mål endnu, men har heldigvis også lang tid sammen endnu!

Jeg glæder mig til at komme i gang med at træne de 20 timers spor for alvor...samt træning af anskudsboksen!