Dumme sygdom

Ja, så blev jeg lige ramt af noget forkølelses agtig lungebetændelse og skal holde mig i ro.. Så ingen træning i dag af Emma, hun har sikkert også ganske udmærket af en hviledag.
Jeg har fået svar fra Palle Bergsø, så hvis Emma består klasse 1 på lørdag, så går vi op i klasse 2 om søndagen, det bliver så fedt.
Jeg har besluttet mig for at bruge vinteren til at finpudse på en LP3, som vi med nød og næppe måske kunne få en 1. præmie i, hvis vi gik op her i efteråret. Jeg vil hellere gå op et par gange ekstra i LP2 og så få noget prøveerfaring med Emma, og så gemme LP3 til jeg føler mig lige så sikker, som jeg gør i LP1 og LP2 nu.

Fremmod LP3 skal vi især fokusere på:
  • Længere fri ved fod. (Pt kan hun gå 3-5 mtr. i lige linje, det er bare ikke godt nok til LP3)
  • Opsamling af apport, hun synes det er SÅ sjovt at hun spurter derud og glemmer at holde fokus på apporten, så hun løber forbi, så fumler hun med optaget
  • tilbageløb med apporten, når hun endelig har fået den op er alt farten gået af hende og hun lunter kun tilbage.
  • aflevering af næseprøven, vi er nået til at hun kan komme ind på plads med den, men så flyver den ud af munden på hende, det skal bare øves på samme måde som med næseprøven.
  • fællesdæk, jeg havde alle gode intentioner da jeg startede med at træne dæk med hende, da min anden tæve altid har ligget VILDT uroligt, blev jeg enig med mig selv om at afbryde hver gang Emma begyndte på det, af en eller anden grund har jeg bare ikke trænet det seriøst nok :( så nu ligger Emma også så uroligt at hun kun lige præcis ikke rejser sig.
  • fællessit, hun er oppe på at kunne sidde i ca 30 sek. nu hvor jeg står på 7 mtr. afstand, det er slet ikke godt nok til en LP3, eller for den sagsskyld eliten.
  • stå-sid-dæk under gang, dæk og stå er ok, og så alligevel ikke, hun tripper en smule i ståen og sid skal jeg næsten stoppe op før hun fanger.
  • stillingsskifte, hendes stå-sid har jeg SÅ svært ved at få til at fungere, selvom jeg står helt tæt på hende, formår hun at trippe frem på venstre bagben, jeg synes jeg har eksperimenteret med alt muligt, at stå på begge sider af hende, at have en madskål baghende, at føre hånden ved siden af hovedet i stedet for henover det. Resten er nogenlunde, men der skal afstand på. Slamdækken er der heller ikke endnu.
  • Indkald med stå, her kom jeg til for mange gange at standse hende, resultatet blev at hun stopper selv efter 7 mtr. nu er jeg så gået over til at kalde ind og smide bold bagud når der er fart nok på, inden jeg går i gang med at stoppe hende skal hun kunne løbe forbi mig med samme fart på, så jeg ved at farten holder hele vejen.

Alt i alt.. ikke godt nok til en lækker LP3 præstation, selvom fjerndirigering samt fremsending til felt næsten er til 10 i alle situationer. For der er altså flere øvelser i LP3 :)

Kommentarer

Populære opslag