lørdag den 25. oktober 2008

Turen rundt på Sjælland


I dag startede vi med en tur i vores dejlige hundeskov i Høve.

Emma er helt tosset med at svømme rundt og støve måger op af vandet, det er lidt af en jagthund der er gået tabt i hende. Balder holder sig hellere på land og tøffer rundt og tisser lidt hist og pist.

Så kørte vi den knap 100 km lange tur til Ledøje, hvor jeg tidligere har gået til agility med Balder og Sif. Det var hyggeligt og lidt mærkeligt at være tilbage. Balder fik løbet en lille smule, og slog til sidst lidt fra. Emma fik også testet et par forhindringer. Det var rigtig hyggeligt at se de fleste af de gamle igen, nogle få savnede jeg dog, men sådan er det bare.

Dernæst tog vi på besøg hos mine forældre, her fik Balder og Emma dog lov at ligge i bilen og sove, da jeg skulle til at køre måtte mine forældre dog lige ud og hilse på hundene, så de fik sig lige en tår vand og en tissetur. Så gik det atter mod sommerhuset.

Her ventede Kathy Sdao på DVD'en. Hun er genial til at fortælle. På første DVD gennemgår hun let, kort og præcist læringsteori (lidt ala foredraget i Roskilde). På anden DVD kommer der lidt praktiske øvelser på. Den første er en øvelse i at hive godbidder frem, så hurtigt som muligt. Deltagerne på kurset fik også nogle aha oplevelser i forhold til, hvilken størrelse godbidderne skal have, hvordan at beholderen til godbidder skal være udformet. Næste øvelse er at klikke, give godbid til træningsmakkeren, og hele kroppen, øjnene og især den hånd der skal give godbid skal holde sig i ro mens der klikkes. Der skal i alle øvelser gives så mange godbidder som muligt.

Bagefter blev alle øvelser gentaget med hund. Det var hvad jeg nåede at se.. håber på at kunne nå lidt i morgen inden træning hos Mads i Værløse.


Sikke en herlig dag, det er det her weekend handler om.

Ingen kommentarer: