Så kom kameraet...

Her er det Lille Bjørn der viser at han har styr på det, Emma hilser mere forsigtigt.

Emma holder øje med hvad Paul, Megan og Lille Bjørn render rundt og laver.

Emma og efterårsfarver, det blev ikke så skarpt som jeg gerne ville have det, men det skal jeg nok bare lige øve mig lidt i. FED årstid at fotografere på, flotte farver i naturen, desværre går lyset hurtigt ud.
Træning i Jersie i dag.
Til trods for et rigtig lækkert kursus er jeg totalt forvirret. Jeg aner ikke hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen. Alt det jeg troede jeg vidste føles som suget ud af mit hoved. Jeg har brug for hjælp. Har kontaktet Charlotte for en enetime.
Alligevel valgte jeg at træne i dag, på noget så farligt som min runtine, altså vi laver nogenlunde det vi plejer bare fordi jeg synes vi trænger til at træne et eller andet. (har ikke trænet siden i torsdags)
Så vi lavede fællesdæk, fællessid. forsøgte at shape en plads, men Emma troede hun skulle blive siddende når jeg gik, selvom jeg brugte mit venstre ben. Men hun manglede helt klart kommandoen, hvis ikke jeg siger plads når jeg flytter mig er hun som limet til jorden, det har jeg jo selv lært hende.. ohh altså!
Så trænede vi en gå-stå, som er vores lektie til på mandag. Det er ok.
Vi trænede fjerndirigering i flere omgange, først klikke for at hun ser på "dommeren", dernæst trænede vi at gå til keglen, så at blive dirigeret, apporterne havde jeg stillet på højkant, for at hjælpe hende med at se dem, da hele græsset var et virvar af gule og lysebruneblade. Emma har vist meget godt af prøve noget nyt, for apportbukke på højkant, ligner ikke noget hun plejer at blive sendt ud til. Så vi fik lige øvet et delmoment mere, at samle en kegle op som ikke ligger vandret på jorden.. bagefter tog vi dirigeringen igen og denne gang samlede hun pænt op.
Så ville jeg gerne øve at hun skulle blive liggende selv om en hund løb når hun ligger i fællesdæk, det kombinerede vi med et klasse 1 indkald for LilleBjørn, hun blev fint liggende.
Slutteligt tog jeg en masse billeder med mit nye kamera, et Olympus 570 UZ :) det er nice.



Kommentarer

Paul sagde…
Hold da op hvor er du hurtig! Jeg er lige kommet hjem efter at have købt nogle nye spændende piveting, til at bruge som belønning, og så er din blog allerede opdateret :-)

Populære opslag