søndag den 12. oktober 2008

Foredrag i Roskilde med Kathy Sdao og de to nordmænd DEL 2

Emma der viser fotografen at det ikke er så rart med det der kamera i hovedet hele tiden.

Første foredrag på anden dagen var Kathy Sdao (min helt egen helt), jeg glædede mig til at høre om signaler. Den vigtigste aha for mig her, var at valget af signaler ofte bliver truffet så føreren let kan huske dem, ikke så hunden let kan skelne dem. Det er jo tåbeligt, når vi står til en lydighedsprøve er det selvfølgelig vigtigt at vi kan huske vores signal til dæk, sit osv... men DET kan afhjælpes, hvis vi er bare en my proffessionelle og skriver vores kommandoer ned. Det er derimod sværre at lære hunden dansk. Derfor skal man tænke over sine kommandoer istedet for måske at tage det der ligger lige for. Desuden, fjern alt det støj, hvad vil du have dit signal skal være, så koncentrer dig om kun at udføre det signal og ikke alt det andet udenoms, i værste fald bliver hunden afhængig af at det også skal gøres, i bedste fald kan den ikke få øje på det rigtige signal fordi det andet forvirrer den.

Og så er et signal altså en antecedens (altså en del af miljøet omkring hunden), det er ikke det der får hunden til at lave øvelsen, det er signalet om at det kan blive en gevinst for hunden hvis den gør det nu, SÅ den bagefter får sin forstærker/belønning.

"Hvad får Michael Phelps til at svømme hurtigt? Startskudet? eller medaljerne?"

Der kan også være noget som får hunden til ikke at begynde på øvelsen selvom den har fået lov/tilbud om det. De ting der kan hindre den kan være: tvivl (var det nu det samme signal som vi plejer at bruge, eller var det noget andet? Bruger føreren den modsatte hånd, et andet toneleje, hurtigere langsommere udført signal osv) noget der trumfer (Kathy forklarede at førerhunde er trænet til at blive stående, hvis deres ejere vil lige ud og hundene kan se at der er noget der blokkerer vejen, også selvom det ikke er noget ejerene kan mærke foran dem.), skader/smerte/overvægt (hvis hunden fysisk ikke er i stand til at udføre øvelsen), flere udfordringer (nye omgivelser, noget hunden ikke er vant til er der imens at øvelsen er indøvet).

Hunden er klar til at få sat et signal på en øvelse, når hunden ikke kan holde op med at tilbyde den adfærd hele tiden. Det gøres ved at hunden er på vej i øvelsen, så gøres cuet, og klikkes og forstærker.


Det næste foredrag var det sidste jeg deltog i den dag, samtidig er det det foredrag jeg har taget flest noter til. Da jeg opdagede at der også var noget med agressive hunde gad jeg egentlig ikke rigtig interessere mig for det. Mens jeg sad der blev jeg mere og mere grebet af det. En masse aha. Blandt andet fik jeg lært noget psykologi på en måde min psykologilærere gennem div. institutioner aldrig har kunnet lære mig, måske fordi jeg faktisk havde en kobling til det denne gang.

At ændre adfærd hos en hund med agreesioner gøres ved at der først arbejdes med klassisk betingning, det er det med Palov og hundene og klokken og bøffen og savlet.

Det bruges til at lære hunden at det er rart med fremmede hunde, når man bruger denne metode som lyder simpel, men i virkeligheden slet ikke er det. Så er det vigtigt:


  • at hunden altid får den samme mad i stiuationen (bøf f.eks.)

  • at hunden ikke får bøf når den ikke er i situationen

  • at den ikke er i situationen uden at den får bøf

  • at man går så roligt frem at man kan styrre det, så hunden både ser og reagerer, men uden at det går HELT amok.

  • der ikke er noget før mad, der må ikke være en raslelyd, der må ikke være lyd fra fører som roser eller taler eller noget. Der skal bare være mad.

  • at man får en erfaren adfærdsterapeut til at være der de første gange for at få timingen rigtig og så man selv er tryg fordi der er en der kan fortælle hvad man skal gøre. Og kan give vejledning fremad rettet.

  • at hunden har opdaget den situation der gør den gal/angst/bange

  • at der er lange og variende pauser mellem at den bliver udsat for situationen

  • at det er noget mad der er RIGTIG godt, det skal kunne distrahere den i en stressende situation.

  • at hunden er trænet fysisk og mentalt inden, så den ikke er pumpet med energi både i kroppen og hjernen der bare skal ud.

  • AT FØREREN ER AFSLAPPET! Hvis føreren ikke kan stå foran spejlet og slappe af ved tanken om hvad der kan ske, kan det slet ikke gennemføres, føreren skal være afslappet først, ellers vil hunden ikke "lære" at slappe af.

  • at når hunden begynder at logre ved synet af situationen, så kan der klikkertrænes til en fornuftig reaktion fra hunden i situationen.

Som sagt, slet ikke spor simpelt, men MEGA interessant! Helt sikkert noget jeg gerne vil høre mere om.

Så valgte jeg at spise min frokost, springe de sidste to foredrag over, tage hjem, skrive blog og lege med min hund. :0)

FED FED Weekend, glæder mig til at have fordøjet det hele så jeg kan komme i gang med at bruge det der vil virke for mig.


Ingen kommentarer: