tirsdag den 7. oktober 2008

Opdatering af træning.. fra onsdag til tirsdag..

Emma siger "Årh.. må jeg ikke få den der bold? please" Balder siger "Du rør den ikke.. så kommer jeg efter dig" Jeg elsker de hunde.. Der er timer af underholdning i dem.
Så må det være på tide jeg får opdateret lidt hva der sker med vores træning. Der var lige en 30 års fødselsdag, samt en lille bitte fest i lørdags, så hverken træningen torsdag eller lørdag blev noteret. :)


Torsdag mødtes jeg med Paul et øjeblik for at træne, primært fællesdækken, som er vores store udfordring for tiden, jeg vil have Emma til at være rolig selvom hun skal ligge alene. Det prøvede jeg så med 5 mtr. afstand og så ville jeg belønne efter ca. 30 sek. (tidligere har jeg slet ikke belønnet, men det vil jeg altså til at gøre nu og så øge tiden mellem hver belønning i stedet for at øge tiden jeg står der ude, så hun ikke fokuserer så stærkt på at jeg skal komme tilbage til hende for at hun kan få godbid, men at det at jeg står derude også udløser en godbid.)

Vi fik også øvet fri ved fod, det er nemmest for hende selv at vælge at gå i plads og så få plads kommandoen og derefter en klik og godbid.

Jeg øvede også vendinger og omkring, hvor jeg vil kunne mærke hendes skulder før jeg klikker..Jeg afslutter altid vores fri ved fod med leg enten med bold eller trækkelegetøj.

Vi øvede også en fuld LP3 dirigering, bortset fra min førerfejl i kommando så var det rigtig nydeligt, hun galoperede også tilbage med apporten.

Vi øvede også lidt stå-sid-dæk under gang, men efter min første times undervisning hos Charlotte i går vil jeg undlade at fortælle hvad jeg gjorde, blot at fremover øver vi det som vi lærte det i går. ;0)

Lørdag var vi hos Mads, den sidste træning i denne omgang. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle forsætte, men Emma skal sterilliseres i november, da jeg med 130% sikkerhed ved at jeg ikke skal avle på hende. så der kommer til at være 3 gange ud af 6 hvor vi ikke kan deltage i træningen, så jeg venter til næste træningsgang igen.

Hos Mads valgte jeg også at stå på 5 meter, Emma skulle ligge ved siden af en hund som hun var en smule utryg ved. Til den anden side var et meget uroligt par, som også gjorde hende nervøs. Når hun kiggede på mig roligt, klikkede jeg og belønnede.

Det samme i sid. Hun sidder faktisk rigtig pænt og gør ikke antræk til at lægge sig. Jeg tror næsten hun føler sig mere tryg i sid end i dæk.

Så lavede vi felt, jeg er begyndt at bruge target igen for at kunne styre hvor hun stopper henne. Da vi var oppe i Viby løb hun direkte ind i feltet, drejede til venstre og stillede sig en meter udenfor feltet (det har jeg aldrig set før) Så måske har hun fået en tosset ide som vi lige skal have styr på :)

Fri ved fod, jeg har svært ved at lave venstre vend. i løb, jeg er simpelthen ved at falde over hende.

Vi lavede også dirigering, den skal til at øves med forstyrrelser, for hvis der kommer nogen der larmer i den side appporten ligger, så vil hun ikke tage den. og står jeg ved feltet så løber hun ind i det. Rigtig fede ting at opdage.

Næseprøven, klikkede jeg først for at hun starter over til venstre og bagefter får hun lov at gennemføre søget, vi er kun på ca. 4 meters afstand. Tilgengæld når hun på den afstand ikke at stresse op.

Spring, der sætter jeg hende af og giver hende apporten i munden, så skal hun selv springe over og sidde i plads, første klik falder for at hun springer, næste gang vi gennemfører øvelsen kommer klikket for en lige plads med apporten i munden.

Indkald med stå, jeg har stadig ikke stå på, for hun ved ikke hvad det betyder, så jeg træner stadig at "kom" betyder kom med stor fart. Jeg skal begynde at kaste bolden bagud fra venstre hånd, så hun sigter mod mit venstre ben.

Derefter var der kage... :)

Søndag stod på tømmermænd også lidt for hundene, lørdag aften var Nala og Cille på besøg, min lillebror og hans kærestes hunde var hos os, så vi kunne sende nogle ædru personer over og lufte dem i haven et par gange. Så de var også godt trætte søndag.

Emma var tilgengæld i overmode klar mandag til træning hos Charlotte. Det var supertræning. Vi startede med lidt teori om at holde sin hund glad, og ikke træne for mange øvelser. Så fik vi vores første træningsøvelse som også er lektien til næste gang. Hunden skal være fri ved fod, gå tæt på føreren og så stilles med en "stå" kommando. Jeg var glad for at vi skulle lave denne øvelse, for jeg har bakset en del med netop det med at få hunden til at reagere med det samme. Løsningen foreslog Charlotte kunne være at sætte håndtegn på igen og have en godbid i hånden så hunden ikke går foran og tager en masse skridt. Så det er vi gået i gang med at øve.

Vi skulle også øve at gå væk fra hunden og tilbage til den mens den så bliver stående helt roligt.

Så var der dirigering med apport. Det klarer hun rigtig godt. Hun nærmest eksploderer i bevægelse når jeg peger til den ene eller anden side.

Så legede vi lidt med fællesdæk og fællessid, hvor jeg gik ud på 5 mtr. afstand og klikkede for hendes opmærksomhed. Jeg ville gerne klikke hende mange gange, så hun fik indtryk af at det er dejligt at jeg står derude.

Vi sluttede med stillingsskifte, vi lavede dæk-stå skiftet og nåede ud på 11-12 meter og hun gjorde det rigtig godt, derefter gik turen til Brøndby, tiden var mere end gået, så jeg havde lidt travlt, men jeg nåede det da.

I dag har vi så været på stranden, i øvede lidt stå og indkald, som var vores anden lektie, selvom der er noget der frister hunden rigtig meget (for Emma: børn, fugle og havet) Så skal hun vende om på stedet og komme hen til mig. Det gjorde hun ikke :( , det må øves noget mere, så vi kan få et godt indkald til konkurrencer. :)

Emma er begyndt at springe i dæk og sid alle gange, det er super lækkert, men hun er altså super sensitiv når hun ved at der mulighed for at få en guf for det. Jeg vil allerede nu begynde at tænke i hvordan jeg skal belønne hende i eliteklassen, det er jo en god ting at hun synes det er så fedt at lave øvelser med mig. Men om det er nok ved jeg ikke.


Jeg glæder mig til når vi om 13 dage skal til Charlotte igen, desværre er der nogen der påstår der er ferie i næste uge, så der er ingen træning :(




1 kommentar:

Paul sagde ...

Hej Camilla,

Dejligt at der igen sker noget på din blog. Troede du var holdt op med at træne :-)))

Mange hilsner

Paul