Træning på marken den 8. oktober 2008


Valgte i dag at træne på marken da jeg var et smut i Holbæk og tolke i eftermiddag.

Så vi gik på marken og øvede frit næsesøg, hvor jeg først efter 15 sek. kastede næsegenstanden, uden at Emma så hvor hen. Det gik rigtig godt, hun havde også pænt optag og der var slet ingen bidemærker i pinden, så det var alletiders.

Vi øvede også fællesdæk hvor jeg stod på 7 mtr. afstand, klikkede efter ca 30 sek. når hun kiggede på mig. Hun lå kun i 1 minut, men det skal heller ikke være så kedeligt altid.

Vi fik også øvet en smule stillingsskifte, dæk-sid og sid-dæk. Og så fik jeg lyst til at øve stå-sid også, jeg fandt ud af at det høje græs der er på marken forhindrer Emma i at træde frem, så hun blev faktisk på stedet, selvom jeg gik helt op på 6 mtr. afstand, stor jubel og leg med slyng bold. Så gik vi hjem og på vejen blev hun klikket for selv at vælge at gå fri-ved-fod. En hyggelig kort træning, som Emma nød. til fulde :)

Kommentarer

Populære opslag