søndag den 23. november 2008

Træning med forstyrrelser (SNE) i Jersie den 23. november 2008 :)

Skønne træningsforhold, når man lige skal øve udlagt apport m. sneforstyrrelser uden at blive distraheret af sne og dufte i sneen..Her Emma der venter på at jeg er klar, så vi kan komme i gang med at øve dirigeret apport til en LP3 :)

Endelig skulle vi ud at træne igen. Emma blev sterilliseret i tirsdags, kom hjem onsdag, og jeg havde svært ved at tro at hun havde gennemgået en operation under fuld narkose, for mindre end et døgn siden, da jeg hentede hende i Højelse onsdag morgen. Magen til frisk som en havørn-labrador skal man sikkert ikke lede længe efter. Men jeg må indrømme at hvis det var mig der var blevet snittet op på den måde, ville jeg nok ikke have hoppet omkring på den måde som Emma gjorde. Vi tog hjem med besked om at hun skulle holdes i ro.... GODDAV DU!, holde en 1 år gammel lab I RO!?? ØHM... følger der en brugsanvisning med?

Så det var dejligt endelig at kunne komme ud og træne i dag, selvfølgelig stadig lidt med måde, og hun havde da også tæppe under maven da vi øvede fællesdæk..Hun har normalt ikke noget imod at ligge i vådt og koldt underlag, men nu hun både er blevet barberet og skåret op OG syet sammen igen, så jeg mente det var OK at pylre hende en smule. Vi har øvet lidt fællesdæk hjemme i stuen efter hun blev hentet i onsdags, der er nemlig dejlig varmt på gulvet i huset (gulvvarme ;o)) og når man skal øve sig i at ligge ned, holder man sig også i ro. Derfor ville jeg prøve lidt fællesdæk i skjul, det gik godt, det var først i det tredje minut at hun peb lidt, men hun holdt snart op igen.

Fællessid sprang vi over. Jeg havde glemt at lave program for hvad jeg ville nå i dag, tilgengæld havde jeg både frikadelle og fiskefrikadelle med som belønning, Emma havde ingen mad fået hjemmefra (sommetider får hun en lille håndfuld tidligt om morgenen, men ikke i dag)

Jeg improviserede og tænkte at en næseprøve i snevejr ville være en god udfordring for min labrador. Vi er begyndt at øve at pindene skal ud på god afstand og gerne i god afstand til hinanden, i dag lå de dog med 15 cm mellem hver og så i en stjerne formation. Emma løb først ud til en blå markeringstop, og fik endnu en kommando og så gik hun ellers i gang med snudeskaftet.(nu ved jeg da at fremsending til kegle ikke kommer til at tage lang tid at lære :)), desværre fik hun smagt med munden på en af de forkerte pinde, men hun valgte den rigtige pind, kom rimelig pænt ind i plads (OBS!, galop både ud og hjem! :)), men jeg fumler med pinden så den ryger ud af munden på hende. Taget i betragtning af at hun overhovedet ikke kunne se pindene, synes jeg at det var en RIGTIG god præstation af hende.

Så ville jeg have lidt dirigeret apport, jeg valgte en højre apport. På vej ud hang hun en del, det gjorde hun også sidst, så intet nyt på den front. Hun trippede i følge min træningsmakker Paul, en smule, resten var rigtig nydligt synes jeg.

Bagefter trænede vi opsamling af apport, holde apporten og plads med apporten i munden.

Der blev også trænet i stå-sid-dæk under gang, en position af gangen selvfølgelig. Det gik fint, dog troede hun et par gange at hun skulle dække når jeg sagde stå. ØV..

Venstre vendinger til fri ved fod tog vi i starten, samt alm. gang med omkr. vend. Det gik rigtig godt, hun nærmest svævede over jorden.

indkald med stå blev øvet, med blanding af galop ved siden af og galop foran fører, hvor der henholdsvis blev kastet bold som kommando og et signal hvor der blev kastet bold da hun reagerede med godt stop.

Så tog vil lige lidt fremsending til felt, fra forskellige sider. Jeg valgte at bruge target, fordi der var sne. Først på 20 meters afstand til feltet, dernæst 20 meter hvor hun skulle løbe igennem et felt til at øve stillingsskifte under gang (bygget op af røde kegler), det gik rigtig godt. Det sidste var fresending forbi tasker og apportbukke, hun lavede et lille sving forbi sit tæppe, men hun satte ikke farten ned, eller snuden i jorden.


En super duper træning, virkelig lækkert at se hende arbejde rigtig godt, hun virkede slet ikke mærket af operationen, hverken arret eller homonelt. :0)


Fin og flot stå for fotografen, hun er altså meget tålmodig. I baggrunden ses Era og Gitte, som vi havde fornøjelse af at se træne i dag, det var rigtig hyggeligt, og jeg håber de snart kommer igen. Jo flere vi er, jo bedre. :0)

Ingen kommentarer: