onsdag den 26. november 2008

Premack på marken

Emma elsker at støve fugle op, hun er jo en retriever/jagthund :0) Derfor elsker hun at løbe, for når hun løber letter fuglene..Hvad motiverer din hund til at gøre det den elsker, og hvad er det den elsker?

Ja, må hellere lige skrive et lille indlæg her..for jeg kan ikke holde alt den tilfredshed inden i mere.. prale prale :op
I går aftes på en lille spontan gåtur gik vi ned til marken. Emma elsker jo som forklaret tidligere, at løbe. Når vi på gåturer når til marken kan Emma næsten ikke stå stille eller være stille, hun piver og danser rundt, og fortæller ganske tydeligt med hele kroppen at nu må man godt se at møvere sig så hun kan komme ned og stæse. :)
Jeg er ikke ekspert i Premack.. men det jeg hørte i forbindelse med Canis foredraget i Roskilde, gør at jeg er ret sikker på (150%) at det eneste Emma vil det er at løbe, hvis jeg så gerne vil have lidt ekstra ud af det, kan jeg lave lidt (kan ikke huske det videnskabelige navn) værdioverførsel af belønningerne. Forstået som: Emma laver en øvelse, hun får en godbid og dernæst lov at løbe... en lille pause og ny øvelse, godbid og lov at løbe.. Til sidst har hun næsten ikke lyst til at løbe, fordi hun gerne vil have øvelsen, så hun kan få godbidden som næsten er lige så lækker som at løbe, bagefter spreder godbidden værdi til øvelsen som så er næsten lige så god som godbidden som er næsten lige så god som løbeturen.. Her har jeg så en hund der vil gøre næsten alt for at få lov at lave en øvelse på mit startord. Perfekt.
Det bedste er at det virkede i virkeligheden! :0)
Emma lavede en fællessid(alene), på 20 meters afstand til mig, hun sad bomstille i 1 minut, uden at jeg belønnede hende. Hun sad med ryggen til marken, og jeg stod mellem hende og vejen, for den vej vil hun altså ikke når hun løber (heldigvis), derfor var der ingen belønning for hende i at komme hen til mig. Efter et minut gik jeg tilbage til hende, gav godbidden og fri. Der gik ca. 7 sekunder, så ville hun have nyt startsignal til øvelse, så hun kune blive belønnet igen. Jeg lod der lige gå lidt tid, dernæst lavede vi lidt venstre vendinger, belønningen, pausen. Lidt stillingsskifte, belønning, pause...indkald med stå, belønnig ude hvor hun stopper+løb pause.. og så hjem. Jeg tror jeg var på marken i ca 10-15 min.. Men det er nok noget af det mest effektive træning jeg har haft med Emma, og hun var stadig meget opmærksom på mig da vi gik hjemad.

Ingen kommentarer: