søndag den 6. oktober 2013

Den er hjemme!!!!

174,7 point og 2. vinder på dagen! ...
(under præmieoverrækkelserne stod jeg og gjorde mig tanker om enten top 10, så top 5 og endelig podieplacering)

 YES!!! Anden halve oprykning til A-klassen kom i hus i dag. Siden vores forrige prøve på Stevns har jeg vidst at vi var klar, at det kun var et spørgsmål om at vinden skulle blæse i vores retning. Det gjorde den så allerede i dag.
Jeg var ellers ikke særlig forventningsfuld, jeg holdt nemlig familiefødselsdag i går, og kom først i seng til midnat, og skulle op allerede kl. 6 i dag, for at være i Fakse kl. 7, så jeg havde forudset at Emmas fører ville gå død undervejs, eller måske allerede i starten.

 Det skete HELDIGVIS ikke og her kommer tallene fra prøven, sammen med mine kommentarer.

Vi lagde ud med øvelse 9 Sporsøget, det var en græsmark den var sådan lidt fårefoldsagtig, meget ujævn, men kl. 8 om morgenen har man stadig lidt dug, det var heller ikke blæst op endnu, så jeg var rimelig fortrøstningsfuld... Så så vi (jeg og de andre hundeførere) marken og undrede os over om der OVERHOVEDET var et system i de pinde, normalt kan de fleste nogenlunde erfarende B-klasse hundeførere tage et kig på en spormark og vide ret præcist hvor sporerne ligger, hvor der skal knækkes osv.. jeg gjorde mig klar til at lade Emma overtage magten i dag... og det skulle vise sig at være...KLOGT! :-)

Vi var ekvipage nummer 3 i gruppen, så jeg nåede at se en hundefører på sporet, det så fint ud, men gav mig ingen ide om systemet.... så ned og hente Emma, tilbyde hende vand (hun var TØRSTIG!)..så stille og roligt ud mod sporene, heldigvis kunne vi gå lidt på det "rigtige" underlag og hun kunne gå og snuse lidt til færten fra dem som var gået ud over marken..
Hundefører nummer 2 blev stoppet i andet knæk..uhh altså, sommerfugle i min mave, jeg havde stadig ikke helt luret systemet med alle flagene, så da jeg satte Emma på skulle jeg VIRKELIG læse hende, havde hun fært af sporet eller ej?? ... jeg var nemlig i tvivl om sporet gik vinkelret på græsrækkerne eller diagonalt.. Emma gik af mod venstre med vinden og så forsvandt sporet jo for hende, så hun blev startet op af flere omgange på første ben...endelig fik hun fært af første genstand, det var fedt, for så fik jeg en meget bedre fornemmelse af sporets retning, og kunne slappe LIDT mere af :-)
Vi nærmer os bagkanten og pludselig svinger Emma skarpt og forholdsvis sikkert til venstre, DET DER MÅ VÆRE KNÆKKET.. så mig efter..hun retter dog lidt ind, så hun har nok været gået lidt over knækket, men ikke noget dommeren har noteret. Jeg ser nogle flag længere fremme og regner med vi skal hen i retning af dem, men pludselig svinger Emma atter til venstre og mavefornemmelsen siger at det er HENDE og IKKE mig som har styr på sporet, jeg vover pelsen og følger hende, med en fornemmelse af at vi skal stoppes, men vi bliver ikke stoppet, Emma har SELV MEGET UDEN MIN HJÆLP, taget andet knæk, MEGET SIKKER stil af hende!... ca 3 meter fra sidste genstand stopper hun op, hun er igen blæst af sporet, hun får opmuntring til at søge sporet og kommer fint tilbage, og vupti, sidste genstand kommer i hus!! SÅ STOLT af Emma! ...min egen tanke er at præstationen er til 6,5-7 og så 10 for genstandene, så stor er glæden da vi bliver begavet med 8,2 for sporet (faktor 3, så det gør da en forskel)..og prøven er godt i gang, og jeg er meget lettet, og begynder at se en FED stabilitet i Emmas arbejde på sporet! Hendes tempo var faktisk RIGTIG flot, roligt så man både når at finde genstande og knæk...der hvor jeg kan hjælpe hende til at blive endnu bedre er ved at lære hende at holde sporet når der er sidevind og modvind, så det skal vi ud at træne med en masse dejlige guffer!
 Meldingen fra pladsen var at det var ved at være vores tur, så jeg kørte sammen med ekvipage nummer 1 tilbage mod pladsen. Ganske rigtig var gruppen før os færdige med dommerholdet og det var vores gruppes tur.
Jeg tog Emma ud og varmede en smule op, fri ved fod (forud for følget fremmod dæk), indtagelse af dæk i plads og indtagelse af dæk foran...det virkede lidt rustent, men ikke noget vi havde tid til at rette op på der, vi må tage det som det kommer!...
Fremsending er første øvelse, hun virker ret klar, løber flot lige frem, jeg giver dækkommando, måske 2 meter for sent, hun stopper og går lidt mod venstre, jeg trækker lige tiden lidt, men hun dækker ikke og får et dæksignal mere. Hun dækker langsomt, resten af øvelsen, indkald og indtagelse af plads går fint...7,6 for ekstra kommando og langsom dæk.
Så dæk under gang...Emma følger RIGTIG pænt med, men hun dækker ikke, og jeg er ikke rigtig overrasket efter vores opvarmning og manglende dæk på første signal i fremsendningen. Der skal trænes dæk med lyst frem mod næste søndag.
Derefter rundering som vi har haft det lidt svært ved de seneste to prøver, så jeg var lidt spændt i dag, jeg har ikke haft tid til at træne det her i løbet af ugen.
Emma løber flot ud til det tomme skjul, kommer på første kommando, jeg får sendt hende fint ned til figuranten som sidder med strakte ben på jorden, hun gør fint, og vi får 10 for øvelsen :-D

Bortset fra vores udfordringer med at få Emma ned i dæk er jeg VIRKELIG lettet og glad for vores besøg ved dette dommerhold.

 Der var ikke meget pause før det var tid til atter at kommer i "ringen", nu med fri ved fod, stå og spring, øvelser som jeg synes kører okay.
Fri ved fod, hun hænger lidt især i vendingerne, så meget at jeg engang kigger efter hende, dette her kan vi godt træne lidt sjov ind i inden på søndag. Jeg opdagede pludselig, at jeg gik og smilte midt i fri ved fod, det var ret syret, for det var HELT ubevidst, jeg følte mig bare SÅ glad..og det er netop noget jeg har arbejdet med gennem kognitiv terapi... så det virker altså! 9,2 for fri ved fod.
Stå bliver til 10
Spring bliver også til 10.. Det går sgu da meget godt.
 Sidste dommerhold var der heldigvis lidt luft til. Det var meget rart for de tre første havde nærmest været uden pause, så både Emma og jeg kunne nok bruge lidt luft og ro. Emma kom i bilen og jeg fandt en plads i solen som var kommet frem.
 Da første hund i min gruppe gik i gang med øvelserne gik jeg op og hentede Emma så hun lige kunne gå sig lidt i gang, jeg følte mig afslappet og samtidig lidt spændt, fordi der er lidt knald eller fald over vores sit og feltsøg. Men var faktisk ret godt tilfreds med vores præstationer allerede, og derfor ret afslappet. Jeg gjorde en ihærdig indsats for IKKE at begynde at regne point ud, men fokuserede på de øvelser vi skulle have og hvordan jeg bedst muligt kunne gøre Emma klar og støtte hende undervejs.
 Første øvelse var sit, jeg synes det gik rigtig fint, men bliver trukket 1,5 point for temposkift i det jeg giver signalet...vidste slet ikke at man kunne blive trukket for temposkift...og jeg synes egentlig at 1,5 point er meget når vi tænker DcH regi... så 8,5 for sit.
Så til apport, hun sidder skævt foran mig, men det så dommeren åbenbart ikke, for vi fik 10 :-)
 Så til feltsøget, det sammested som det plejer at være, men der er kommet mere busk-værk op i mellem træerne hvilket gør det svært for vinden at føre færten rundt i feltet. Genstandene lå i øvrigt nede i det der buskads, og den første (en handske) sad fast så Emma måtte hive den løs, heldigvis blev vi ikke trukket for det. Jeg havde svært ved at se Emma i feltet, men fik at vide at hun var en del ude af feltet, det trak en del sammen med at hun kom til at tisse en smule i starten af øvelsen ( øøøv, troede vi var kommet over det stadie,  tilbage og træne flere lette og gradvist sværere felter) Det blev til 8 for søget og 10 for genstandene.

Jeg er virkelig godt tilfreds med vores prøve i dag, og fik nogle aha tanker imens jeg ventede på at komme ind til sidste dommerhold.. jeg har jo været meget fokuseret på at Emma skal være gladere når hun arbejder... sådan "Findus-glad", men Emma er jo glad, på SIN måde, Det er jo sådan en hund hun er, kontrolleret og afdæmpet når hun arbejder og hun vælger at arbejde flot.. hun sidder endda og stress piver lidt både inden spor og inden fri ved fod og sidste dommerhold! ..Jeg er virkelig glad for min smukke og super skønne Emma!


Alle billederne er taget i dag hvor vi gik en tur ved Køge Marina som i øvrigt er et STORT byggerod!...





Ingen kommentarer: