onsdag den 12. februar 2014

Forventninger, frustrationer og glæde; et spørgsmål om perspektiv

Emma i sit ES!

Jeg har fra 6/1 gået til rallytræning hver onsdag med Emma, med undtagelse af en enkelt omgang hvor der ikke var planlagt nogen træning. Jeg tilmeldte mig et hold som var noget over vores niveau, mest fordi jeg synes det passede bedst tidsmæssigt, og fordi jeg havde håbet på at vi ville være nået dertil inden holdstart, det gjorde vi bare ikke, hvilket burde være lige meget, fordi en dygtig hundefører godt kan træne momenter som konkurrencemæssigt ligger over det niveau hvor man er på. Eksempelvis har Findus lært både kegle momentet og felt momentet, selvom vi ikke er klar til en LP1 endnu.Den første gang vi var til træning var jeg næsten modløs da jeg gik hjem, der var SÅ mange skilte vi skulle lære til næste gang, samt højre handling, hvordan skulle jeg dog lære Emma det på en uge… det var desværre sådan jeg tænkte, jeg gik dog til opgaven med krumhals, og Emma fik lov at træne rallymomenter flere gange daglig med hendes foder som fungerer FINT som belønning herhjemme!Selvfølgelig lærte Emma og jeg ikke alle de nye skilte OG højre handling efter EN uge.. faktisk lærte hun/jeg dem ikke efter 3, 4 eller 5 uger… det er en process. Jeg er nødt til at lære at se de små succeser på de 8 uger vi har trænet intensiv rally expert/champion har vi begge (MEST EMMA) rykket os.. Af en eller anden grund glemmer jeg ofte at se tilbage når jeg træner, jeg ser kun frem, ser kun det vi mangler, tænker kun på hvordan vi kommer videre. Det gør også at jeg ofte kommer til at forvente at vi kan, eller BØR kunne noget mere end vi kan, derfor har jeg lidt forladt træningsgangene med en følelse af at vi ikke kan.. og at der skal trænes endnu mere for at være “gode nok”. Kan ikke lige huske jeg var på kursus i juni med Mona Kjerholm..ellers var det kurset med Maria Brandel, hvor hun sagde at det vigtigste var at hunden har haft en god oplevelse, og hunde er som regel ligeglade med point, det er kun os førere som bekymrer os om point, hunde vil faktisk hellere bare have at vi er glade (Emma vil i hvert fald).



I dag var det så sidste træningsgang og til min overraskelse skulle vi lege konkurrence, og det i ekspertklasse som holdet jo hedder. Emma bor i øjeblikket hos min lillebror og hans kæreste, fordi deres egen hund blev enehund her i starten af året og ikke kan være alene, Emma og Cille kender hinanden fra hvalpe, og Emma har en rigtig god virkning på Cille. Derfor havde min svigerinde Emma med i dag, måske ikke lige den bedste måde at komme til prøve med..?Første bane var hos Anita, der var en del momenter som jeg ved vi ikke har fået trænet godt nok, men troede alligevel at det nok skulle gå fint. Det gjorde det også, de første fire skilte gik fint, og så kommer vi til nogle at de der højre handlingsskilte som jeg OVERHOVEDET ikke er tryk ved.. og Emma misforstår et signal. Vi laver skiltet om og så pakker Emma sammen.. Senere kommer endnu et højre handlingsskilt og Emma pakker nu FULDSTÆNDIG sammen og går i snus, så efterfølgende skilt som er et af dem vi ikke har fået trænet nok kikser også og jeg tror jeg laver det om 2 eller 3 gange…Resten går nogenlunde skidt.. især da jeg selv vælger at lave en venstre om til en højre om.Emma var ikke glad.. fører er dumpet…Men det er ret interessant, at bare fordi at trænerne kalder det en konkurrence (Der var ingen præmier, ingen pinde på spil, ingen “rigtige” point at hente)…så bliver jeg DUM, forstået på den måde at mit fokus på Emmas glæde forsvinder over på point.Anden omgang skulle vi gå Pauls bane, også en del skilte som jeg mener at vi ikke kan, men jeg beslutter på forhånd at vi ikke skal lave om, det er et ALT for tydeligt signal til Emma om at det ikke var godt nok (uanset at fejlen er min!) …og det flytter også mit fokus ned i fejlen, i stedet for at fokusere på næste skilt og holde fanen højt og tempoet jævnt. Og tænk hvor det virker, vi bliver godt nok trukket for det første skilt, fordi føreren har to venstre fødder og Emma derfor ikke helt ved hvad der skal foregå :-/ men resten af banen går jeg i højt tempo, helt ligeglad med hvad Emma laver, jeg støtter hende bare så godt jeg kan, og halvvejs gennem banen kan jeg mærke at hun er mere glad, at hun er lidt tændt og det føles godt.

Ergo, jeg skal lave en aftale om mig selv, uanset hvor meget for dyre jeg synes de rallyprøver er, at lige meget hvilke fejl Emma og jeg laver, skal vi ikke lave skiltet om.. så må vi miste de 10 point, det er ikke værd at lave det om hvis Emma bliver ked af det!





Endvidere kunne man også argumentere for at lidt mere træning til både Emma og mig, ville give os bedre mulighed for at klare skiltene bedre og med større overskud! ;-)Jeg har ikke tilmeldt os til næste træningsrunde, jeg har ikke rigtig lyst, det skyldes ikke træningen som sådan, jeg har det bare som om at vi har brug for at træne mere elementer end færdige baner, hvor jeg kommer til at dunke mig i hovedet med alt det der går galt, istedet for at forsøge at gøre rigtigt, og finde vores vej til at få flow i hvert enkelt skilt.Senere når jeg synes at højrehandling kører og alle (ca 10-15) nye skilte kører flydende så skal vi gå til noget træning igen med baner hvor skiltene bliver kombineret på sjove og forskellige måder :-)Vores næste rallyprøve er den 28/6, så vi har god til at træne i, både momenter og fulde baner og masser af ros og fokus på hvor meget vi FAKTISK har rykket os i de 8 uger, selvom vi er langt fra i mål, men vi har jo heller ikke rigtig travlt da jeg regner med at vi skal gå til rally mindst 6 år mere :-)

Rigtig god træning derude, pas på jeres humør og på jeres hunde :-)




Ingen kommentarer: