fredag den 6. juni 2014

400 meter på 14 minutter

Smukke rolige og kloge Emma!
 Vores første sporprøve blev gennemført på 14 minutter. 400 meter 3 timers schweissspor i en jysk nåletræsplantage.
Jeg er SÅ stolt af Emma, og faktisk også af mig selv, fordi jeg ved hvor lang vejen har været for os begge.


Da vi fik besked om at alle os som havde tilmeldt prøven var kommet med gik der lidt panik i mig, så aftalte et møde med Susanne Bach, min evigt fantastisk dygtige træningsmakker som især hjælper mig med sportræning, men også med mit hoved, og allervigtigst min tro på EGNE og Emmas evner!

Det var LIGE det jeg og Emma havde brug for, vi fik nogle gode fif, og en ny slags underlag at træne på. Målet i alle træninger var at give Emma tillid til at hun godt kunne, og langsomt hæve niveauet, det lyder jo let nok, og når jeg træne med Susanne bliver træning let, og mine frustrationer fordamper fuldstændig!
Så vi kørte på med træning langs landevej, med slip, med wiedergang, og de forstyrrelser det nu giver når der næsten ikke er noget id-fært. Emma blev i løbet af de 5-6 træningsgange vi havde på 1,5-2 uger RET dygtig til landevejssporene!

De sidste to træningsgange inden prøven (søndag og tirsdag) havde jeg valgt skulle foregå i skov, da jeg var HELT sikker på at prøven ville foregå i skov, og jeg havde brug for at Emma forstod at sætte vores landevejstræning ind i skov-kontekst!
Det gik bare SÅ godt, søndag tænkte jeg, WOW, hun har virkelig fanget noget, jeg begyndte at kunne læse hvornår hun havde tabt sporet og søgte det (hvilket jo er "lovligt" i schweiss til en vis grænse), hvornår hun var tilbage, hvornår hun var usikker osv... det var en virkelig FED fornemmelse, at kende sin hund og nøøøj jeg kunne slappe af.
Tirsdag, anden skov, to forskellige underlag, først bøg med forskelligt i underskoven, der så gik over i nåleskov og så tilbage i bøgeskov, kryds af een grøft og een vej, to wiedergange.
Jeg havde ikke markeret sporet, men kunne ud fra naturen huske knæk osv. men det var fuldstændig ligegyldigt, for Emma var BARE LIGE I SPORET hele vejen!!!..hun missede den sidste wiedergang (måske bevidst!?).. resten fløj hun bare afsted på, det eneste som bekymrede mig lidt var hendes tempo, som var MEGET højt, hvilket IKKE er tilladt i schweiss!

Men egentlig var jeg ligeglad, for den tirsdagstræning beviste mig at Emma syntes at det her schweiss er FEDT og hun gider og hun tror på sig selv og det er bare OS to sammen som ET HOLD! Og så var jeg HELT ligeglad med om vi bestod sporet fredag... den PERFEKTE indstilling til en prøve for Emma og mig!


Da vi ankom til mødestedet søndag, var jeg SLET IKKE nervøs, ikke det mindste (jeg har nok været en smule nervøs, men jeg mærkede ingen uro, lidt spænding måske)...jeg ville bare gerne ud og være i sporbobbel med min hund! Fed fed fed fed følelse...meget lig den følelse jeg havde til vores sidste DcH prøve.."pyt pyt, bare vi er sammen med hinanden, så bliver det FANTASTISK!"... og sammen var vi!
Vores spor lå et andet sted, jeg har trukket det første spor i vores gruppe, og det var egentlig meget rart, kl. var 11 og det begyndte at blive lunt, så det var rart at komme i gang.

Vi fulgtes med dommer og stifinder ud til sporet, dommeren er også hornblæser og en rigtig hyggelig fyr, så det var ekstra nervøsitets dæmpende.

Vi fik lov at gå i gang, anskudsstedet var markeret med en bregne som pegede i sporets retning, det var fuld af blod, og min erfaring sagde mig at Emma skulle bruge rigeligt med tid der, så jeg sørgede for at vente med at give hende snor til at forsætte, hun slikkede schweiss i sig og jeg tænkte det var en fin måde at få det helt ind i systemet.

Hun kom fint i gang, alle mine bekymringer omkring tempo var unødvendige (som bekymringer ofte er!)..da jeg havde noget for mig usynlig nervøsitet i maven, som åbenbart var ganske tydelig for Emma, dæmper hun sig en smule ved at bevæge sig langsommere på sporet. Jeg havde faktisk flere udfordringer end Emma, da linen gav Emmas utrænede fører store kvaler når jeg troede jeg kunne passere en anden vej rundt om nogle småtræer end hende, for så at opdage at der var grøfter..ihh altså.

Ca. 30-50 meter inde i sporet begynder Emma at flakke rundt, jeg følger hende lidt rundt, men forsøger at stå der hvor hun sidste har markeret sporet til at være, da hun har gået rundt i hvad jeg vil skyde på er ca et minut (og dommer og stifinder har sat sig på et par træstubbe for at vente)..kigger hun spørgende op på mig, og jeg kan ikke hjælpe med andet end at hun skal søge efter Bambi (signal til schweiss)...så sætter hun næsen i jorden..genfinder sporet og tonser videre i samme retning som vi startede i... resten af sporet går hun SÅ fint!

Ind i mellem tænkte jeg at det da VIRKELIG IKKE kunne passe at stifinder var gået DEN vej, men så kiggede jeg bare på Emma og tænkte at det MÅTTE hun bare være..for Emma gik i hvert fald schweiss spor!... pludselig er vi nået hele vejen rundt, synes ikke det tog ret lang tid, Emma står på skindet og kigger på mig, jeg ved ikke om jeg må belønne der, eller skal vente... dommeren spiller skindet-er-fundet-melodi på sit horn og man får da HELT gåsehud! Hun er jo ganske fantastisk hende Emma...ikke at jeg havde behøvet at tage HELT til Jylland i en nåleskovsplantage for at finde ud af det, for jeg ved det jo godt i forvejen! :-)
Emma bar skindet HELE vejen tilbage til bilen, ca 500 meter, SHIT hun var stolt.. men så igen, det var jeg fandme også, selvom jeg ikke tvivlede på hende, hvis vi bare fik en god start, vidste jeg godt at hun nok skulle komme rundt.
Det sted hvor hun flakkede rundt længe, havde der få minutter inden vi kom ud til sporet været rådyr over sporet, vi så den inden vi gik ned til sporet. Og det var altså det som havde forstyrret hende lidt...MEGET...men hun kom faktisk selv tilbage til sporet efter en minimal opmuntring fra mig! :-) SÅÅÅÅÅ glad for min hund.

Dommerkritikken fra vores prøve

Vi er nu gået i gang med at træne til 400 meter 20 timer, vi er tilmeldt endnu et 400 meter 3 timer i september, ved ikke om jeg vil forsøge at få det lavet om til 20 timer...det må vi lige se efter sommerferien hvor langt vi er nået med træningen :-)

Ingen kommentarer: