mandag den 26. november 2012

Træningsstandsning

Smukkeste dejlige og kærlige Emma..
Så blev det besluttet, sidste omgang træning i år er den 1/12 2012, første træning bliver nok umiddelbart efter nytår.
Pausen er mest til mig, Emma ELSKER at træne (det gør jeg også!), men vi har brug for en pause hvor jeg får det hele lidt på afstand, så jeg kan analysere på vores træning i år, se hvor det har virket, hvor vi er gået tilbage i stedet for frem.

Jeg skal have min selvtillid tilbage i forhold til at træne hund. Der er kommet en del aha-oplevelser for mig i år, og de skal samles og og systematiseres til den træning som ligger i foråret, så vi forhåbentlig bliver klar til prøver i højsommeren.

Jeg glæder mig til at få en god følelse i maven når det kommer til hundetræning, og stole på at jeg både kan træffe de rette beslutninger og holde mig til dem.

Indtil årsskiftet, som på den ene side ligger virkelig langt ude i fremtiden, og på den anden side er lige om lidt, skal vi have en masse gode oplevelser sammen helt uden krav, bare gåture, kaste med bold og masser af sofanus.

Rigtig god jul og godt nytår til alle bloggens læsere, der kommer nok et enkelt blogindlæg eller to inden årsskiftet, men ellers skrives vi ved i det nye år


Ingen kommentarer: