torsdag den 15. november 2012

Opvarmning til klubmesterskaberne

Er begyndt at eksperimentere med HDR filter som redigeringsmetode..
Sommetider kan man da bare have lyst til at skyde sig selv i foden... som straf for at skyde sig selv i hovedet...
Har aftalt med Susanne at der ikke skulle gåes spor mellem mandag og fredag i denne uge, alligevel valgte jeg at drible ud og lægge nogle knækspor og søgefelt til Emma i går.
Det var ikke let noget af det, og det er det som er DET ALLERVÆRSTE!
Denne her uge skulle bruges til at styrke Emmas og mit forhold, give hende masser af opmærksomhed, kærlighed, mad, hygge, lufteture uden krav.. og så laver jeg sådan et stunt!... Heldigvis fik jeg stoppet feltsøget med en succes og gik fra træningen rystende på hovedet af mig selv! Hvis jeg havde gået til hundetræning hos mig selv, ville jeg straks have beordret 30 armstrækkere så kunne jeg måske bedre huske en aftale!

Resten af ugen frem til søndag skal bruges på:
- Strandtur
- Hav en fest ved startpinde-leg (en masse startpinde stilles op, vi går stille hen og stiller os ved en pind og så bliver der FEEEEEST!!!!
- Ro og hvile
- Jeg skal lige overveje om jeg får lov at gå spor med Emma i morgen, tror ikke det er en god ide.
- Hele lørdagen er jeg HELDIGVIS ikke hjemme, så kan jeg da ikke gøre noget forkert den dag ;-P

 Jeg kommer hjem og sover med mine sommerfugle i maven lørdag aften og minder mig selv om, at klubmesterskaberne er en lille bitte del af vores fremtidige mål, og hvis ikke Emma er glad og trækker frem på sporet på søndag, så er det helt og holdent min fejl fordi jeg ikke kunne holde hende fra spormarken i går! MEN at der også er håb forude, at hun går bedre spor end hun har gjort længe, at det er godt jeg kan se når jeg dummer mig, for så kan jeg lade være med at gentage fejlen (håber jeg!).

Dræb den freesbee Emma! :-)

Ingen kommentarer: