torsdag den 23. august 2012

En nøgen stubmark er ikke en stubmark..


Da vi kom ud til stubmarken var det et lidt sølle syn der ventede os.. bonden har harvet jorden, og den lå fint hen som en gold jordmark.. ingen stub! :-(


Tilgengæld var marken på sydsiden af vejen stadig " i stub" og jeg kunne aftale med jægeren at det var ok jeg gik der hvis jeg holdt mig ved vejen, hvilket ikke var noget problem, da jeg bare ville lave et ligeud slæbespor (i dag med råt oksekød, i mangel på frisk lever..)



Jeg optog lidt af Emmas spor, det er lidt kaotisk at se på, men man kan godt fornemme at hun synes det er fedt.. fik åbenbart slukket kameraet et stykke inde på sporet, men det er tydeligt at se at Emma arbejder MEGET koncentreret, omend lidt hurtigt.. og finder... de fleste genstande (hvilket ikke er nok til en prøve) lige nu er dog mest fokus på at hun holder næsen i jorden, og det gør hun altså ret godt her synes jeg! Det skal også lige siges, at det ikke var muligt at gå 100% i medvind, så sporet starter faktisk i STÆRK sidevind, hvilket er det ALLERsværeste for Emma, så hun klarer det rigtig godt, og går kun en lille bitte smule af sporet, mellem 15-30 cm..

Efter sporet kørte jeg direkte til en af byggegrundene og lagde et 30X50 felt med 5 genstande i, det var begyndt at blive varmere, men Emma havde svært ved det.. jeg tror jeg de næste par gange vil sørge for at veksle mere med antallet af genstande, så der sommetider kommer giga belønning efter første genstand, sommetider efter anden genstand, sommetider efter tredje genstand.. :-) Variabelt og uforudsigeligt belønningssystem.

Hun er bombetræt og puster og stønner, det var et hårdt felt hvor der var meget tæt beplantning, som både gør det svært at få fært at genstandene, fordi de ligger nede i læ, og fordi det er hårdt at løbe i.

Jeg er super tilfreds med Emmas indsats i dag, og glæder mig allerede til søndag hvor jeg regner med at vi skal nå et slæbespor mere.. hvis der altså er noget stubmark tilbage nogen steder!! ;-)

Ingen kommentarer: