Premack på stranden :0)
Tid til strandtur, med nyt legetøj. Freesbee med piv i midten, som det ses var Emma ret glad for den. :0)
Vejret i dag var så smukt så det ville da nærmest være en forbrydelse ikke at indtage den når nu man har tid og alt det der. Så direkte efter arbejde kørte vi til Køge strand. Jeg havde mit nyeste legetøj med på opfordring fra Mette Damgaard Sørensen. Når der er noget der piver er det forhåndsgodkendt af Emma.
Jeg ville først gå lidt med hundene og fotografere med kameraet. Det gik meget godt, som du måske kan se hvis jeg kan få diasshowet herinde til at virke.
Derefter ville jeg forsøge med Premack. Jeg dækkede Emma af nede ved vandkanten, og lavede et indkald, kastede freesbeen bagud og hun hentede den.. anden runde, igen dækket af ved vandkanten og indkald, denne gang med stå-signal, hun reagerede promte og fik lov at hente freesbeen ude i vandet. Dernæst igen et indkald, med freesbeen bagud, fin succes.
Når nu vi alligevel var ved stranden tog jeg også nogle stillingsskifte, igen belønning med freesbee i vandet bag Emma. Det var fedt at se hende så glad. Jeg skal dog passe lidt på, for hun har tendens til at pive at spænding over snart at få lov at gå i vandet.
Emma er lidt sjov, for hende er det også en belønning at få lov at løbe, så hun kommer selv tilbage og går i plads (f.eks.) og så når jeg siger fri tager hun en spurt og kommer tilbage så det kan gentage sig... meget sjov adfærd, men jeg tror det er værdioverført i sådan en cirkel så hun gentager sin adfærd og får det bedre og bedre.
I får lige et billede mere fra stranden..
Emma med sin nye freesbee sikke hun nød det...læg mærke til jetstrømmen baghende.
Kommentarer