Afslutning hos Mads og leg med vildt.
Emma og spejlbillede ved stranden i Køge.. Det er svært at få en vandhund til at stå så stille i vandet. :)
Så blev det atter tid for mig til at sætte mig ned og skrive en lille sætning eller to om vores hundetræning. I tiden sidsen sidste blog er der blevet trænet et par gange i Jersie, på stranden og i haven. Vi har især meget fokus på fællesøvelser, fri ved fod (specielt venstre vending) og indkald med stå. Det er vi stædig ikke helt færdige med at træne på, alligevel har jeg tilmeldt os til en uofficiel LP 3 i Roskilde den 28. december, arrangeret af fantastiske Charlotte Lia! :) Hvor er det skønt! Så kan vi lige få at vide hvad Marianne synes om vores nuværende niveau.
Så blev det atter tid for mig til at sætte mig ned og skrive en lille sætning eller to om vores hundetræning. I tiden sidsen sidste blog er der blevet trænet et par gange i Jersie, på stranden og i haven. Vi har især meget fokus på fællesøvelser, fri ved fod (specielt venstre vending) og indkald med stå. Det er vi stædig ikke helt færdige med at træne på, alligevel har jeg tilmeldt os til en uofficiel LP 3 i Roskilde den 28. december, arrangeret af fantastiske Charlotte Lia! :) Hvor er det skønt! Så kan vi lige få at vide hvad Marianne synes om vores nuværende niveau.
I går var vi et smut ude og smage på lidt vildt.. dvs. det med at smage overlod jeg til Emma. Paul havde skaffet ænder, krage, skovdue og en blishøne. Megans opdrætter Anne havde en ret død kanin med (lidt hårdt når man selv har haft kanin som kæledyr)...
Jeg havde en eller anden naiv indstilling om at Emma bare ville apportere og bære de døde dyr som den største selvfølge.
Til at starte med var hun klogt nok meget forsigtig med dem, de skulle lige snusses til inden hun skulle have noget med dem at gøre. Efter hun havde sikret sig at de var døde havde hun intet problem med at have dem i munden, kun kaninen tøvede hun lidt med, og den var for tung til at hun kunne sidde ned med den i munden.
Først fik hun lov at løbe med dem i munden og være glad, mens jeg jublede for at opmuntre hende til at holde fast og galopere med "sagerne" daskende rundt, især andehoved og hals daskede hende i hovedet når hun løb med anden. Jeg forsøgte også at lave nogle afleveringsøvelser hvor hun skulle sidde foran dyret og på min kommando fik lov at samle op og komme i plads og aflevere på kommando. Kæmpe jubel og godbid!
Anne forklarede om apporteringsreglerne, der var lige et par fagudtryk der gav anledning til udredning.. markering, betyder at hunden får lov at se hvor vildtet bliver smidt henne. Jeg troede at hunden skulle ud og stå ved vildtet :0), endvidere kunne Anne fortælle at det som regel er brevduer der bliver brugt i konkurrencesammenhæng, og ikke skovduer, som vi brugte i går, som både er lidt større og lettere taber fjerene.
Bagefter vi havde trænet lidt "alm." hent af due + and og due alene, skulle hundene til sidst have lov at hente fugl i vand. Jeg var IGEN lidt dum, for jeg troede at Emma som jo eeeeelsker vand bare ville plaske ud og hente den fugl, især fordi hun havde stået og gøet og trukket i snoreren da Megan og Annes hund havde været i vandet. Men Emma ville slet ikke i. Anne forklarede at det var ganske naturligt, og meget klogt, at hundene er lidt forsigtige når de ikke kan se bunden. Så Emma trøste-belønnede sig selv ved at jage levende småfugle ved et levende hegn ved en nærliggende mark... tsk tsk.. Vi fik lov at prøve en gang mere, da Megan godt kold, kom op med den due, Emma helst ikke ville i vandet og hente. Denne gang væsentlig tættere på, det gik meget bedre og hun kom ned i det kolde vand of fik svømmet, det så lidt pudsigt ud, fordi hendes forpoter kom op af vandet. Nu har jeg jo en karriere bag mig som konkurrencetræner på flere svømmehold... og tro mig, vi lærte ikke de søde børn at tage så meget luft med ned som muligt :0)
Ind kom hun da, og så stoppede vi med det for den dag. Jeg tvivler på at Emma bliver en hund der bare springer ud fra en badebro på noget tidspunkt. :0)
Til sidst fik de løbet og leget lidt mere, især Emma som så ud som om hun ikke havde været ude i en måned.. masser af energi. En rigtig god dag som sluttede med 3 hundeførere der liiiige måtte vende en smule af verdenssituationen inden at vi skulle hjem i varmen, det blæste HELT VILDT! og da jeg kørte fra P-pladsen begyndte det at regne ... igen :0) FED FED oplevelse, jeg tror at både Emma og i hvert fald jeg, glæder mig til næste runde den 3. januar. :0)
I dag stod den så på afslutning hos Mads Møller i Værløse, han havde lavet et smart system så vi ikke skulle vente, og så dagen ikke skulle blive for lang.
Vi blev delt ind to og to på 7 (6) hold, efter racer, så vi kom på hold med Wicked og Trine. Vi gik op i de alm. LP øvelser. Og der skulle fordeles øvelser imellem os så at begge hunde fik 1 fællesøvelse og 4 alm. øvelser. Emma fik fællesdæk, fri ved fod, stillingsskifte, positioner under gang og næseprøven. Øvelserne ville blive belønnet med point fra 0 til 10 (inkl. 1,2,3,4), man gik op i den klasse man senest havde fået 1. pr. i, og hvis man valgte at gå op i en højere klasse, så ville man få yderligere 2 point, hvis man gik op to klasser over den ens seneste 1. pr. var opnået i fik man yderligere 4 point osv.
Fællesdækken LP3: gik nogenlunde, hun lå 1 min og fik så besøg af en hanhund som gik og snuste til hende, så måtte hun lige rejse sig, Mads dækkede hende af, men hun rejste sig igen desværre.(3 point)
Fri ved fod LP3: der var lidt snusen, flagren, skæv plads og så gik hun to spor på et tidspunkt. (10 point)
Stillingsskifte LP2: Dæk-stå-sid-dæk, jeg syntes hun rykkede lidt frem fra stå til sid. Mads mente ikke det betød så meget så (10 point)
Positioner undergang, Elite: Jeg var lidt modig og tog chancen med en Elite firkant. Det gik rigtig godt, Emma var lidt langsom ved første kegle, derfra kørte det bare :0) (13 point)
Næseprøve Lp3: Jeg overvejede elite her også, men jeg var usikker på afleveringen, så jeg ville hellere "nøjes" med Lp3. Emma lavede et fint søg, fandt den rigtige og skulle til at stikke af med pinden, så jeg måtte kalde på hende. (9 point)
Så var der en runde med tricks.. vi kunne ikke så meget, Trine viste en rulle og Emma lavede zigzag mellem mine ben.
Vi blev nummer 3, collierne vandt fortjent (Connie og Mona), dernæst kom Mette og Hanne med deres bordere, så blev det som nummer 4 Mette Damgård og Felicia også med bordere og til endelig sheltierne.
Det var en virkelig hyggeligt dag, og rigtig hyggeligt at være sammen med nogen man normalt ikke træner med. :0) Super dejligt.
Jeg har besluttet mig for at holde en pause med træningen hos Mads og bare træne selv en periode, da vi har en masse afslutninger osv. som vi skal have på plads. Måske vender jeg tilbage i fremtiden, det vil vise sig. :0)
Rigtig god jul fra os i Ejby.. der kommer nok lige et indlæg inden nytår med lidt kommentare til vores indsats i Roskilde til den uofficielle LP3. :0)
Kommentarer