Opsamling af træningsgangene i den forgangne weekend..


Ja, så gik der weekend i den, og det er noget tid siden jeg har fået opdateret min blog. Det vil jeg lige forsøge at rette op på her.
I lørdags trænede vi i Jersie med Megan og Paul. Igen havde vi planlagt det i sidste øjeblik, så der var ikke nogen der kunne deltage..udover os selvfølgelig, men det var nu også hyggeligt nok.
Fællesdæk, er vi oppe på 2½ mn i skjul og 2 min i skjul, med belønning i mellem, når jeg har været ude at belønne begynder hun at pive lidt, men det holder hurtigt op igen.
I fællessidden, fik hun lov at sidde i 45 sek. og 30 sek. på 20 meters afstand. Det gik fint, men roligt sidder hun desværre ikke :(, det skal hun nu nok få lært på et tidspunkt tror jeg. Det er jo i virkeligheden bare et spørgsmål om hvad jeg fokuserer på.
Så hapsede vi lige lidt af hvert, og jeg synes det gik godt. Kan ikke lige huske hvad vi lavede, men jeg har selvfølgelig skrevet det ned i træningsdagbogen :) Dog kan jeg huske at vi lavede en lille fri-ved-fod, det gik nogenlunde, men jeg skal til at træne højre og omkring igen, for der er hun begyndt at flagre lidt.. så på med skuldertarget :)
Vi sluttede også af med en omgang fællesøvelser og der lå Emma i 3 min mens jeg var i skjul. Dernæst 1 min 20 meters afstand, fællessid, samtidig med at der var kirkeklokker der bimlede og derfor sad Emma mere med hovedet bagud end mod mig.. igen.. måske jeg skulle til at træne det. Jeg ville bare gerne have at hun kunne sidde uden at blive alt for nervøs og tilbyde adfærd, men nu vil jeg prøve at kræve at hovedet skal være fremad.
Ritig god lørdagstræning, så kørte jeg Emma til pasning og tog selv til fest på Sorø Storkro :0) Dejligt sted.

Søndag morgen afsted for at hente Emma og så til træning hos Mads i Værløse. Her lagde vi ud med 3 minutter i fællesdæk, det gik jo godt om lørdagen, så hvorfor ikke teste omgivelserne i Værløse, og det gik da også ganske udmærket i Værløse :0).
Så skulle vi have udlagt apport, det gik faktisk ikke så godt i første omgang, Mads mente at det var pga den måde vi gik til keglen, anden gang gik bedre.
Så tog vi fremsending til felt. De gik fint, men der var nogle måger 75-100 meter væk som jeg havde svært ved at konkurrere med. Jeg skulle selvfølgelig have brugt Premacks princip og ladet hende løbe hen til dem da hun havde dækket og jeg havde gået rundt om hende, men det gjorde jeg altså ikke. Så tog vi lidt fri ved fod, jeg valgte alm. gang og langsom gang i et lille L (3-5 meters stræk), det gik bedre med vendingerne om søndagen end lørdagen. Emma var mere opmærksom i langsom gang end i alm. gang, hvor jeg faktisk var lidt oerrasket over hvor meget ligeud hun kiggede, det er meget godt lige at få genopfrisket at vi også skal træne fri ved fod ind i mellem ;0). Næseprøvesøg, første gang havde hun lidt problemer med at aflevere pinden, den lå op f en mur og en bænk og det forstyrrede hende, faktisk så meget at hun gik tilbage med pinden igen, indtil jeg atter gav hende kommando til at søge. og så gik det fint nok, endda i galop tilbage med pinden :0). Anden runde tog vi fra en anden side og pindene var flyttet. Selvom Emma havde set dem blive lagt ud løb hun hen til det sted hvor de havde ligget ved det forrige søg. Men hun fk snuset sig frem til pindene på lang afstand, det er godt med en rigtig labradornæse :0).
Vi sluttede af med lidt springapport, også fint nok. Men mangler fart i tilbageløbet... Alt i alt en god træning og så skulle jeg videre ud i landet og hente Balder, se på fælge til den nye bil og til fødselsdag.. Jeg var hjemme kl. 18:30.. puha jeg var træt :0)
I dag tirsdag går turen så til Jersie for at træne igen :0).

Kommentarer

Populære opslag