mandag den 8. oktober 2012

Hvordan går det så en uge senere?

Smukke dejlige Emma, jeg er vild med dig og dit sind!
 Nu har vi været i gang med den "nye" træningsform i en uge, det er umådelig svært for mig ikke at få lyst til at styre Emma med linen eller stemmen, når hun ikke går hvor jeg gerne vil have hende til at gå! Når hun ikke lige bliver i sporet, når hun flyver over godbid efter godbid. Mit fokus ligger det forkerte sted. Jeg skal sætte pris på de godbidder hun får, for det er dem der skal være flere af, men det bliver der ikke hvis jeg stresser over dem hun ikke tager. Dette her er i langt større grad et spørgsmål om at jeg skal aflære MIG en adfærd som hindrer Emma i at gøre det jeg gerne vil have hende til! Nemlig at arbejde selvstændigt på sporet, og så længe jeg i min mave føler at jeg skal være på tæerne og over hende, lige så længe vil hun være utryg og gøre det hun TROR jeg vil have, i stedet for at slappe af og arbejde med sporet ud fra hendes næse, i stedet for den sele jeg har styret hende gennem.
Men Emma hvorfor er du så trist at se på?
Jeg har også set hende gå symaskine spor,  zigzag en meter over på hver side af sporet, se, jeg kan allerede nu gå for hurtigt frem, i bonus er det så en labrador, som er trænet til at arbejde med fært på den måde, og hun har haft succes med det. Frustreret hundefører skriver til sin træner som foreslår noget så simpelt som at lægge et medvindsspor når det stormer... DOH! selvfølgelig.

"Jeg er ikke trist! JEG venter bare på jeg får lov til at spæne ned på stranden!" 
I dag var vi så afsted på spor igen, lige i medvind og lige ud i modvind. Medvindssporet gik fint, hun gik over nogle af godbidderne, men tempoet var fint og hun var tæt på sporet.
Modvindssporet gik hun MEGET hurtigt på, så hurtigt at jeg måtte løbe, hun fløjtede over ALLE godbidderne de sidste 20 skridt, tror hun kunne dufte depotet, som det er svært at gemme i modvind på en mark med nysået korn.

"ENDELIG!"
 Da jeg havde gået sporet kom jægeren ud, og vi fik os en hyggelig snak om det at have og træne hund. Han har selv været i hjemmeværnet med sine tidligere rottweilere, og han skal snart have en ny hvalp.
Vi er heldigvis meget enige om det med de hunde, og vi er meget enige om at det er mig som er for utålmodig og at JEG skal tage mig sammen.
"JUBII JUBII!!"
 Så det gør jeg, tager mig sammen, husker på de simple råd, og napper MINDST en uge mere med ligeud spor. Bare frem og tilbage, ca 100 skridt, løs line, svagt ros når der samles godbid op, lidt mere når hun kæmper for at finde den og finder den alligevel! Ikke for svært, og masser af "hvor kan du bare det der"!
"Se mig, vandhunden!"
Udover det laver vi en masse sjov og hygge, ala strandtur med rigelige mængder vandapport, for det er da det sjoveste, ihh, bare jeg dog gik på jagt, er sikker på at Emma ville have en fest med det!
Men vi holder os til DcH for nu og får en udfordring ud af at Emmas fører skal arbejde med tålmodigheden, og det er jo fedt nok :-)

Emma, du minder mig om en hvis IFFER som går på mussejagt, men det gør du jo selvfølgelig også ved enhver given lejlighed! :-)

Apporterer til min arm ikke kan kaste mere..


Gejst og engagement hele vejen, med den glæde vil jeg se hende lave DcH og alt mulig andet hundesport, for så ved jeg hun synes det er FEST!

VOV VOV VOV.. når ikke der bliver kastet hurtigt nok efter hinanden

"Jeg ligger kun sådan så du får lyst til at kaste til mig igen.. bare lige så du ved det"

"Er vi snart færdige med at bare skulle ligge stille!?"

"Kom an lille måge fis, så skal jeg nok lige give dig en sang med på vejen!"

"Nå så det tror du!?"

"Juhu jeg fandt den!"

"..og fundet igen"

"OG igen!"

"MERE SJOV!"

"Ej, det er da ikke allerede slut,  nå så det siger du, jamen så får du lige min mening om den sag med på vejen!"

Ingen kommentarer: