Canis clicker camp 2012 med Maria Brandel

Jeg meldte mig til CC hos Maria, primært for at få fifs til opstart med næste hvalp, hvor jeg jo har mulighed for at være endnu dygtigere og brug for at være endnu skarpere end jeg har været med Emma. 


Jeg havde også skrevet mig op til sporkursus med Emma, men der var ikke plads MED hund, så jeg meldte helt fra.


Det viste sig dog, at meget af det som skulle gennemgåes, virkede trivielt (ikke så meget nyt), så jeg ansøgte om at blive flyttet til Kathy Sdaos kursus i stedet, det var dog helt fyldt op, ØV DA!.. så jeg måtte blive hos Maria.


Her er mine noter fra teori og praksis i en stor pærevælling!



Det vi træner er at træne, derudover skal vi lære os selv at gå til konkurrence, og hvis vi har trænet momenterne mange gange så hjælper det os meget til træning.
Træne SÅ meget at det også virker når man er nervøs, ligesom soldater som træner at samle våben så meget at de kan gøre det i mørke, kulde, når de er bange osv... (lidt overdrevet, men for at forklare hvorfor)
Detalje/moment udgør ca 99% af træningstiden.
Men det er lige så vigtigt at 
huske at træne kæde og helhed.
Træne på steder der passer til hvalpen, i forhold til at lære konkurrencesituationer.
Op til prøver træne meget helhed, pyt med præcisionen.
Træne med den attitude som du har til prøverne.

Og belønne hundens attitude til træningen som du gerne vil se til prøverne.
Og spørge sig selv undervejs, er jeg på vej mod målet, er det sådan her jeg vil have det skal se ud, god ide at stoppe op under træningen og spørge sig selv om man er tilfreds, hvis ikke så må man tænke hvad man kan gøre anderledes.
Demotivation kan komme af at man går i stå højst sandsyneligt fordi man træner samme udfordringer på den samme måde, med de samme fejl.
Med hvalpen, starte med at lege måske de første træningsgange bare lege. 

Belønne en masse til træning, så man lærer hunden at få belønning.




Belønne roligt for rolig adfærd, belønne vildere hvis hunden belønnes for mere energisk adfærd.
Hvis bold, mad ikke er interessant, så måske fjernbelønning (som alle DcHere i Jylland kalder doggyzen!?)
Lære at hvis der er mad skal den forsøge at lure hvad den skal gøre for at få fat i den, siger ikke nej, for den får den senere.
Regler for legetøj, hvis hunden kører højt skal der være lidt skrappere regler end hvis hunden er meget roligt. 

Det vigtigste er attituden, så hvis hunden er energisk kan man sætte krav til hvordan vi leger, men er det svært at få hunden engageret i træningen må man acceptere at hunden ikke kommer tilbage med legetøjet.


Leg med hvalpen i forstyrrende omgivelser, for at teste om belønningen er god nok til at holde hvalpens kontakt, gentage hvergang man kommer til nyt areal, hvis den ikke kan lege, hvordan skal den så kunne arbejde der?

Det her punkt var noget af det vigtigste jeg følte jeg fik med mig fra dag 1!!! Jeg ved at det fungerer for Emma, for hun ignorerer ALT når der er mad i nærheden, men vigtigt til en border collie hvalp som måske tænder op på alt i bevægelse, min belønning skal være bedre lige meget hvad!!!
 Teste hvordan hunden klarer sig i de forskellige typer af øvelser, som ses til venstre.
Det vigtigste er at hunden er motiveret, engageret og fokuseret.
Starter med at tage hunden ude på pladsen, tager linen af, leger med hunden 20-30 sekunder, linen på, hvis det gik godt så forsætter vi, hvis ikke må man tænke hvor og hvad der gik galt. 

Vigtigt at den er fokuseret, bedre med 15 sek. som er super godt end 5 minutter middel godt.

Så får du en hunden som er virkelig glad for træning og vild med at lave noget.
Langt svære at rette hundens vilde eller alt for dæmpede personlighed end at rette en skæv plads, eller andre tekniske detaljer!!
Lege, slippe klikke, flytte sig, belønne hunden henne ved føreren, glad og attitude, og senere bliver det til fri-ved-fod.

Belønning: always leave them wanting more!
Belønning, hunden skal selv tage legetøj og juble når den HAR taget den i munden.

Skrive hvad gik godt, hvad kan gøres bedre.
Husk at forsætte til næste trin!!
Tålmodighed!!!
Dag 2
Jeg spurgte Maria til at bruge skuldertarget for at lære hunden positionen under FVF, og hun mente om skuldertarget vs attitude/engagement, at det ikke et spørgsmål om enten eller, men en balance mellem de to, hvis attituden er der, så forsøg at sætte skuldertaget på og belønne når den rette attitude er der.
Klikkertræning, mange små dele, men nogle har problemer med at sætte delene sammen til helheder.
Gode muligheder i at kun belønne mellem nogle øvelser i DKK.
Når hunden har alle momenter klar skal den kunne træne i den tid det tager at gå to fulde programmer uden belønning. Så er det at gå til prøve i Eliteklassen ikke nær så svært.
Starter tidligt med hvalpen, at hunden skal lære sig 2-3 momenter før den får en belønning. Eks håndtarget, spring, fri ved fod. Og sætte mere og mere sammen. Træner så udholdenhed, "kedelig" fører som ser sur ud, men det bliver godt.
Træne sig som fører hvordan er jeg til prøverne, lade hunden mærke det til træning, min egen bemærkning -> også som fører vænne sig til ikke at få lov at fodre hunden.
Hvis man er dårlig til at være konkurrenceagtig til træning, så bliver det endnu mere svært at lave en god præstation til prøverne, når man også er nervøs.
Træne sin egen attitude som moment med en makker som kan kommentere på på dit kropssprog.
Træne hvad der skal ske imellem øvelserne mens dommerne voterer og grifler.
Træne at belønningen kommer lige inden en ny øvelse.
Træne indgangen på prøvebanen, blive kaldt ind af træningsmakker, bare stå og når hvalpen tager kontakt til føreren så belønner vi den og øvelsen slutter der.

Kan udbygges med at dommeren prøver at forstyrre BÅDE hund OG FØRER, hunden skal holde kontakten.

Vi så video med træning af konkurrence, hvor der konstant gik 3 personer rundt tæt på hund og 6 mdr. hvalp, en af personerne havde endda en megafon med Ole Ole Ole melodi, vi var flade af grin i lokalet og hund og fører (Maria og hendes hvalp) klarede det bare SÅ flot!! (JEG SAVNER AT TRÆNE LP!!!)
Overveje hvornår der belønning i forbindelse med en kæde/serie af øvelser, før starten, midt i øvelsen, når øvelsen er slut, mens man går over til en ny øvelse eller lige inden man starter på en ny øvelse?? Kan varieres, afhængig af hvad hunden har brug for, kan bruges til at tænde hunden op, eller dæmpe den.
Praktiske øvelser:

Første dag var jeg ved at springe i luften over et enormt oplag af hunde som ikke mente at deres førere var en million værd! (tak Helle Sejr Damkjær, for at du har lært mig at være det for Emma!) så der blev brugt meget tid på at lære hundene at lege, og især på at lære førerne at lege!!! vildt kedeligt når man kun skulle se på.

Et fif til førerne "Træne så meget vi kan med hunden, lege så meget vi er nødt til."

Maria tror på at mange små belønninger kan LOKKE hunden til at ville arbejde, vi er nødt til at lære hunden at tro på at der kommer en større belønning (altså en jackpot belønning, som jeg ved andre kloge hundeeksperter siger ikke virker).

Hvis din hund er en lidt sløv i det hund skal den aldrig belønnes for at stå stille..

Være klar og tydelig overfor hunden, hvornår arbejder vi, hvornår er der pause.

Maria vist sidst på dagen en hurtighedsleg for at få hunden tændt på maden, lægge en godbid på en target/låg, og sige værsågod til hunden, men forsøge at nå den før hunden, for at gøre hunden mere tændt på gufferne.

Dag 2 var der lidt mere fyld på de praktiske øvelser, og især en øvelse fandt jeg interessant, fremsending, indlært på en anden måde end den vi lærer i Herfølge.

Target 3-4 meter fremme (ikke længere end man er sikker på at hunden kan gøre det uden at løbe i bue), det er ikke så vigtigt om hunden står midt på target, for vi vil ikke have den er FOR fokuseret på target, hunden sendes ud til target 2-3 gange, target fjernes og hunden får lov (med eller uden signal) at løbe frem igen, der klikkes mens hunden står med ryggen til føreren, så ændre vi placering af target og gentager, så længe hunden løber lige kan man øge afstanden til target/punktet hunden sendes ud mod, husk at stå lige foran target, så hunden lærer at løbe den vej.

Da jeg kom hjem fra Jylland måtte jeg lige prøve denne metode, det gik rigtig godt for Emma og hun var meget tændt da der jo var MEGET stor succesrate på den øvelse. Jeg skal bare lige overveje om det er det jeg vil, da vi om 1 måned skal op til vores prøve, og jeg nok bør gå i gang med at lege cirkus med vores DcH øvelser nu for at træne hende i helhederne i stedet for detaljer. 

Jeg skal også selv træne en kastearm op, da belønningen på kurset altid kom foran hunden i form af en bold som blev kastet fra føreren så den dumper ned lige fra oven 2-3 meter foran hunden og jeg er IKKE i stand til at kaste en bold i en lige line over 20 meter!! :-/ så jeg skal kaste i hulahopringe og i spande.. så vi holder lige på vores "normale" måde at træne fremsending og så vil jeg arbejde med denne target metode til vinter :-)

Maria kæmpede virkelig for at give mig noget af det jeg har hungret efter, og jeg synes også at jeg fik en lille smule af det.
Vores teoretiske undervisning blev dog besværliggjort af at Maria havde svært ved at forstå vores spørgsmål, vi talte måske en smule for hurtigt, og akustikken i teorilokalet var mildest talt elendigt, og som høreekspert ved jeg at sådan noget gør det ikke lettere at forstå hinanden.

Alt i alt et lidt dyrt kursus at køre SÅ langt for, men så fik jeg lært det, jeg synes, at jeg plejer at få mere ud af mine kurser med Helle oppe hos Charlotte Lyngholm, og der er altså lidt kortere at køre, så næste gang vil jeg gerne meldes til noget mere avanceret hvis jeg skal køre den distance. :-)

Kommentarer

Populære opslag