søndag den 14. november 2010

For du er stjernen i mit liv...

Mæh lam får...bukkelam på marken.. men der er kun en stjerne i mit liv.. EMMA...

Søndagen startede med lidt indendørs hyggeguldkorn om konkurrence med vores superstars..
Når vi træner momenttræning, altså meget korrektion, skal glæden holdes oppe med en masse belønning. Hvis man træner en masse momenter kan man ikke lege cirkus, for så er øvelsens delmomenter jo ikke på plads.
Op til vigtige prøver træner man hele programmer, både for hundens skyld, men også for at føreren kan få fanget nogle af SINE fejl inden prøven.
Når man er til prøve skal man fra inderst til yderst udstråle at hunden er stjernen..og vi har bare at være glade så længe hunden arbejder for os, uanset om den laver fejl eller er langsom!
Hvis din hund ikke kan delmomentet til træning, kan den nok heller ikke til prøver, så lad være med at være skuffet over den.
Udvis god lederskab, eks. i fællesøvelserne, hvis din hund kan blive udsat for noget væmmeligt, så træk den (ala ligge ved siden af den hund der altid rejser sig og går hen til de andre)..hvis du skal i skjul, så lav en aftale med en træningskammerat om at give signal, hvis der er optræk til noget der kan blive til en ubehagelig oplevelse for din hund.
Fokuser på nogle få øvelser som er trænet op til, og BLIV super duper glad hvis det lykkes!
Sørg for at etablere forstyrrelser til træning der er 10X mere udfordrende end noget I kan møde til prøverne, på den måde er vi aldrig bange for om græsset er for højt, næsepindene ligger for tæt osv..

Øvelsen til formiddag jeg gerne ville lære noget til var indkaldet med stop.. især stop.
Først prøvede vi at bakke og give stå signal, med MEGET hjælp, men det var ret svært for Emma da jeg jo har kørt kampagne på at sidde foran tæt på, og pludselig skal hun så stå!?.. derfor legede vi intensitet og så frys midt i fangeleg, og så guffer og fasan osv..  langsomt skal der trappes lidt ned med hjælpen, men holde fokus på at hun ikke begynder at gå et skridt, to skridt, tre skridt.. efter stoppet!

Så blev der vist en kaldeleg, for ikke at gøre hunden døv på sit navn. Legetøj over hele træningsarealet, sige hundens navn, når den kigger bliver der sagt en belønningslyd og kastet et stykke legetøj. Mens hunden leger, løber føreren videre til nyt legetøj som kastes når hunden reagerer på navn.

Legeapport med hunde som er blevet lidt bange for apporten, eller bare slet ikke har interessen i den. Holde fokus på at apport er sjovt, og det gør ikke noget hvis hunden ikke vil tage den..
Fører sidder med ryggen til hunden og triller rundt med apporten, og hygger sig, hvis hunden kommer om for at kigge på fører, vender denne ryggen til hunden igen, som var det en hvalp der vil have sit legetøj i fred.. hvis hunden fanger apporten, roses der, hænder må IKKE rækkes ud!.. når hunden spytter apporten ud stopper rosen og føreren bliver kedelig.

Belønne med det hunden helst vil belønnes med.. hvis hunden er helt tosset for at få lov at få en næseprøve, kan man jo belønne med en næseprøve.

Ikke noget problem at træne med gamle næseprøver, hunden skal lære at finde den der lugter MEST af føreren, så er det heller ikke noget problem at det blæser når man er til prøve. Bare sørg for at den hunden skal finde har MEST færd på.

Træn gerne hvor du selv siger værsgo, men det er ikke signalet til at gå i gang, det betyder så at hunden aldrig skal have lov at gøre noget på en værsgo kommando.

Stress ved næseprøven, stryge hunden under hagen, som støtte til at holde fast på næseprøven, indtil den spytter den ud igen. Når øvelsen slutter er der ikke mere ros.

Hvis du vælger at korrigere skal du være endnu mere præcis og skarp end når du belønner. Og du skal være sikker på at du har noget bedre at bytte med end det du korrigerer hunden for at rette sin opmærksomhed imod. 

Sørg for at lægge intensitet og energi ind i "byttet" (bold, reb, guf osv..)

Stress med springapport, hunden kan alle momenter så meget at den tror den ved hvad der skal ske. Træne at der sker noget andet.. eks. stillingsskifte ved føreren, omkring vendinger.. og belønne med fasanleg, og evt. derefter med springapport UDEN først at komme i plads.
Kan også bruges til næseprøven..

Til næseprøven kan yderligere anbefales, 100 næsepinde (husk at være ligeglad med om hunden tager den forkerte)..til at begynde med lægge værdi i næsepinden, gemme den i græs, buske, mark.. og så træne mens man sidder tæt på, der skal kun trænes på søget, tager hunden en forkert siger man bare "hov det var ikke den der"..og prøver igen..

Det var ca det vi nåede på anden dagen.. det er i hvert fald det jeg kan huske at vi lavede.. 
Stor ros til en dybt inspirerende Helle der med en smittende entusiasme fik os til at te os tosset til ære og glæde for vores hunde!

Og så lige et Emma billede til at slutte af på.
For helvede en dejlig hund jeg har! :-)

1 kommentar:

Gyldenkærne Border Collies sagde ...

Hej Camilla.
Ja, det var lidt øv, at skulle aflyse sporkurset. Men den sne blev lidt for meget desværre. Jeg havde ellers glædet mig meget til, at vi skulle gå snespor. Men det er jo vigtig, at I og jeres hunde får noget godt ud af de praktske øvelser og ikke kun teorien. Kan du selv finde nogle kursister, kan vi måske nå at lave et kursus for begyndere inden det øvede. Snak evt. med Poul. Jeg har ferie i uge 7. Der kan vi godt bruge en dag. Hilsen vibeke