..verden på hovedet og lidt om fodbold

Smukke Emma har været til prøve i Kerteminde


Så kom vi afsted til årets første prøve, det var lidt med sommerfugle i maven, men heldigvis havde jeg hele familien med til at tage lidt af opmærksomheden.
Før jeg skriver om selve prøven vil jeg gerne lige skrive en smule om en anden interesse jeg har. Fodbold. 
Siden jeg gik i 1.g har jeg mere eller mindre højlydt heppet på fodboldholdet FCK (Football Club København), min far fik sponsorbilletter via sit arbejde og min bror og jeg kom med ind og se kampe (tilbage i 1994-96), i starten var jeg ikke særlig passioneret, jeg havde sågar lektier med, som jeg kunne fordrive tiden med mellem scoringerne.
Med tiden er det dog blevet noget mere, og især efter jeg et par kampe fik lov at se med fra Nedre C, hvor de "rigtige" fans sidder, dem som er iklædt det "rigtige" tøj... der er en fantastisk stemning til sådan en kamp, det er svært ikke at blive grebet af det. Jeg gætter på at det er det samme uanset om det hold man holder med hedder FCK, BIF eller noget helt tredje. Og det er helt sikkert den stemning som gør at man bliver så passioneret omkring det.
På sådan et hold er der jo 11 spillere, de skal alle helst toppe præstationsmæssigt på samme dag og det mindst en gang om ugen.

Det blev også til en lille soppetur
Det går op og det går ned, her i efteråret har FCK været nærmest usårlige, hver gang de gik til kamp vandt de, det var ret sjovt at være fan.. og man slappede godt af med dem.. men pludselig er det som om de har taget for let på opgaven, de topper i hvert fald ikke alle 11 mand til hver kamp. Sommetider virker det som om de oftere "flopper" til de lette kampe, og "topper" til de svære kampe, og DET virker bekendt, hvad skyldes det og hvordan får man vendt det på hovedet???
Og nu til vores prøve.
Det er ligegodt groft at man ikke engang må få snoren af og løbe og lette fugle langs stranden.. dumme regler!
 Jeg ville egentlig have tilmeldt mig prøven i Odsherred her i weekenden, men var for længe om at beslutte mig og så blev tilmeldingen lukket. Derfor tilmeldte jeg mig Kerteminde hvor der var åbent for tilmeldinger i 2 uger længere.
Jeg valgte at kombinere prøven med en lille bededagsferie med familien, hvor vi boede hyggeligt på en campingplads lige ved vandet fra fredag til søndag. Jeg valgte ikke at træne noget videre med hundene, bare gå ture og nusse med dem.
Lørdag var vi på jernbanemuset i Odense og et smut i hundeskov på vejen tilbage til campingpladsen.
Jeg forsøgte primært at lufte hundene hver for sig for at Emma ikke skulle føle sig "klemt ude" ofte trækker hun sig når Findus er i nærheden, og ofte får han så den opmærksomhed jeg egentlig havde tiltænkt hende (Emma find nu dine rundsave frem!)... det ville jeg ikke risikere, så derfor hver deres luftetur, jeg ved faktisk ikke om det gjorde en forskel..?

Søndag morgen fik de fælles luftetur, og da kl. var 6:15, lod jeg dem tilmed løbe løs ved stranden selvom de ikke måtte, men da der ikke var et menneske i nærheden og jeg selvfølgelig samlede op efter dem, mente jeg ikke det var noget problem.
Vi skulle have campingvognen med, da man senest skulle tjekke ud kl. 12, og da vi ikke helt havde nogen fornemmelse af hvor veltilrettelagt prøven var pakkede vi med det samme, så kl. 07:15 trillede vi ud fra campingpladsen de ca 3 km hen til skolen hvor prøven havde sin base.
Der var orientering kl. 8, og vi skulle starte med sporet.. jeg går altid op til en prøve og prøver at forestille mig hvad der mon er lettest for os, hvor vil vi helst gå (altså hvilket underlag, græs, vinter eller forårs korn osv).. men jeg bliver aldrig enig med mig selv, der er fordele og ulemper ved alle underlagstyper. Jeg prøver også at forestille mig hvilket tidspunkt af dagen vi helst vil have sporet, men bliver aldrig enig med mig selv om det og tænker at det ikke gør nogen forskel.
Men i går startede vi altså med sporet, og jeg kørte remsen fra Sus inde i hovedet, varm hende op med genstande, prøv at lure hvor genstande og knæk på sporet er så du kan støtte hende, husk handsker, husk at vaske hendes næse inden start, gå et stykke i underlaget så hun vænner sig til den fært baggrund OSV :-) Der var to førere før mig, det synes jeg var PERFEKT!... tid til at se de andre udføre øvelserne, men uden at man når at blive træt af at vente :-)
Jeg fik dog ikke tjekket første knæk godt nok ud, men ellers følte jeg at vi var klar.
Vi gik ned mod sporet, og jeg kunne mærke at Emma ikke trak som i onsdags hvor hun var ved at rive armen af mig, jeg er STENSIKKER på hun vidste hvad hun skulle, men hvorfor hun ikke synes det var sjovt fatter jeg desværre ikke.
Jeg fik hende ned og stå i kornet og lod hende spise af det, ville ikke give skideballer når jeg allerede nu kunne mærke at hun var usikker.
Da vi gik ud af sprøjtesporet mod sporet gik hun bag mig med sænket hoved!?... og jeg savnede i DEN GRAD noget krudt (og rundsave) ...det blev vores tur, sporet startede kun 4 meter fra sprøjtesporet og jeg ville gerne give hende fuld mulighed for at finde sporet INDEN startpinden, men hun virkede ikke særlig begejstret, jeg prøvede verbalt at rose hende og opmuntre hende med at vi skulle søgesporet og finde pindene...hun begyndte at snuse højt, og jeg følte at vi skulle starte.
Først gik hun usikkert stærkt ud til venstre (der var side/modvind på første ben) og jeg forsøgte at finde retningen ud fra pindene, de stod skævt i forhold til sårækkerne, så jeg lod Emma bestemme retningen, hun valgte pindene til venstre, men hun gik LANGSOMT og med hovedet forholdsvist højt og flakkede noget, det betød vi mistede første genstand, jeg ville ikke risikere at holde hende tilbage, hvis hun så pludselig besluttede sig for ikke at arbejde OVERHOVEDET, så jeg roste ganske let når hovedet var nede.
Da vi nærmer os første knæk prøver jeg at holde hende lidt igen, og endelig trækker hun imod og vil videre, da jeg er usikker på hvor knækket er lader jeg mig trække ud af sporet.. ØV... vi får en anvisning af sporet, og går nu i næsten medvind, det går noget bedre, og andet knæk tager hun UDEN slinger!... jeg er stensikker på at hun ved hvad hun laver der.
Stille og roligt ned af 3. ben og hun finder sidste genstand, jeg kan se at det ikke er det normale lysetræ, men en hårdere træsort, mon det er årsagen til hun gik over første genstand, eller var det pga. flak eller mental nedtrykthed?
Hun får masser af ros og godbidder, shit jeg er SÅ stolt af hende, ked af at vi skulle have den anvisning, og sur på mig selv over at jeg ikke fik brugt mere tid på at lure at de andre havde knækket midt i et sæt sprøjtespor!!!!, det havde været så let at se mens man gik, men shit det var SÅ Flot knækket af hende i andet knæk at jeg er helt ligeglad med første knæk (lige der i hvert fald) vi får 6,2 for sporet og kun 6 for genstande da vi mister den første, det er vores ABSOLUT bedste spor til en prøve, selvom vi i Vordingborg fik 6,5 i august, vurderer jeg at hun var MEGET bedre i dag.. men jeg savner gejsten som jeg så til vores træning i onsdags.

Rigtig god start pointmæssigt, men bekymrende at hun er sådan "nede"... næste dommerhold som ventede var frit søg, dæk og rundering... det frie søg har vi også haft problemer med sommetider, så det var spændende (men også lidt lige meget nu sporet var gået.. pointmæssigt godt)...runderingen har hun haft tendens til at gå ud og snuse, men vi har trænet en del belønning efter første bjæf og det vil jeg holde fast i, sommetider skal hun gø til jeg kommer, andre gange skal hun bare bjæffe.
Inden vi går op, går jeg lige ned og træner lidt søg, lidt dæk og lidt indkald, det går fint.
Først det frie søg som lå i lige præcis den slags område som hun synes er let.. træer på række uden synderlig beplantning i skovbunden, hun stormede da også ud og fandt først den ene genstand og hurtigt den næste... 30 sekunder!... shit det var fedt, hun havde jo heller ikke nogle mus eller andet at snuse efter.. men det var bare dagens anden fantastiske oplevelse.
Så var det dæk, det skulle foregå på skovstien og jeg tror nok, at jeg lod mig overraske en smule af det.
Men jeg fik gjort klar og givet hende en forkommando til dæk, hun virker dog som om hun er i tvivl da jeg holder min minipause inden opmarchen til markeringen til dæk. Så jeg træder EKSTRA kraftigt frem på min venstre fod og hun følger tøvende med, jeg giver en mellemkraftig dækkommando, og får et ja-tak, Emma står.. :-/ ..dette er bare en øvelse Emma KAN!... alle steder på alle tidspunkter, undtagen når hun SKAL.. altså når der er nogen som kigger og skriver i papir... pyt pyt, vi er da ligeglade!.. videre til rundering..
Igen lader jeg mig lige føle mig "snydt", jeg tror hun skal løbe langs skovstien, da det er det mest typiske, men nej nej, hun skal på tværs, fint fint..
Jeg gør Emma klar med front mod det tomme skjul og er lidt spændt, jeg strækker mig ned og giver retning med armen og signal, hun løber med motivation frem... hun når ud til markeringen og jeg kalder hende hjem "Emma".. hun vender på stedet og løber ligeledes i galop mod mig, jeg vender og peger mod figuranten og hun løber fint tæt  forbi mig og tager min retning og får hurtigt fært af figuranten og starter med gø inden hun får visuel kontakt med figuranten!!! :-D hurra... hun rører ikke figuranten...MERE hurra!!! :-)
Jeg får ENDELIG lov at gå ud og hente hende.. og vupti.. 10 for den øvelse også.. jeg er bare SÅ glad for hende at jeg er HELT ligeglad med hvad vi får til vores stuedressurøvelser, men er et sted derinde også bevidst om at den halve oprykning STADIG er opnåelig.
Der var lidt ventetid ved pladsen hvor stuedressuren skulle foregå, jeg valgte at have Emma hos mig og nusse med hende, og hun slapper godt af.. faktisk ser hun lidt søvnig ud.. ups.. (jeg havde glemt at tage hendes energibarer med hjemmefra :-/ )... men vi nusser og hygger og hvergang jeg rykker på mig står hun op og ser KLAR ud! ... endelig er det vores tur! Jeg varmer hende kort op med at hun skal vælge at rette ind i fri ved fod, føler faktisk at vi er klar og vi går ned og hilser på dommerne.

Først fri ved fod, jeg er meget på og forsøger at juble hende op og giver forkommandoen at vi skal ud at gå en tur. De første 20 skridt går okay, men efter vendingen er hun bare SLET IKKE MED :-( hun hænger nok 1 meter bag mig (hvilket vist er acceptabelt i DcH, men ikke hos mig).. så hun får sin første ekstra kommando (de koster altså 2 point stykket så det er en dyr udgift)... anden omkringvending stopper jeg op og venter.. det koster også... hun hænger også i langsom gang og får en ekstra kommando mere.. vi mister også en sit hvor der er opstandsning og hun simpelthen står op og ikke vil sætte sig!?...løb går nogenlunde, men stadig hvor hun hænger..SUK.. jeg forsøger at opmuntre os begge og se frem til næste øvelse som er stå.. der er dobbelt antal dommere på og de er en evighed om at vurdere hvad vi kan få for vores fri ved fod... 5 blev det til, hvilket jeg egentlig synes er MEGET venligt..
Dernæst stå, hun følger ok med, men uden gejst overhovedet, hun stopper på mit signal og står roligt dog med næsen kørende lidt rundt.. hun sætter sig fint på min plads kommando...10 for ståen og jeg jubler det bedste jeg kan får at få hende op i humør inden sit, som har voldt os MANGE problemer i ugen op til prøven.
Starten er det samme som i stå og hun sætter sig ikke og jeg bliver kaldt direkte tilbage.. ØV... 0 for sit

Så er det apporten, ingen problemer, men et langsomt tilbageløb med apporten, tydelig trykket er hun.. hvad hulen skal jeg dog gøre...? 10 for apport.

Så er det fremsending som jeg er lidt spændt på, hun har i flere omgange selv digtet hvor hun vil hen, lige inden vi gik om på pladsen tog jeg en fremsending, hvor Rune havde lagt genstanden ud, først uden arm.. hun kikser helt, dernæst med arm hvor hun stormer lige ud til legetøjet!..derfor besluttede jeg at bruge armen til prøven.
Hun får sin forkommando og jeg er meget omhyggelig med at se lige frem, hun får fremadsignalet og løber SNORLIGE så fint, DÆK, ingen problemer... kalde ind... og fin afslutning.. 10 for fremsendingen ... SHIT jeg er glad for denne øvelse også.. jeg har en teori om at det er lettere for hende når markeringspælene er svære at se, for de trækker altså i hende.. og de var nærmest usynlige her, til gengæld skulle hun have retning ned mod et mål... og det er jo tydelige markeringspæle man bruger der..
Til sidst springet, jeg sørgede for at stille mig lige for, så det er lettere for hende at komme "lige på" når hun kommer tilbage.. at jeg ikke kaster apporten for langt så hun ikke springer fra toppen af springet. OG det gik super... 10 får vi for dagens sidste øvelse.


I alt blev det til
Fri ved fod: 5
Stå: 10
Sit: 0
dæk: 0
apport:10
spring: 10
fremsending: 10
Rundering: 10
Spor: 6,2 (tror dog vi skulle have haft 6,8 men pyt nu med det)
spor genst.: 6
frit søg: 10
frit søg genst.: 10

ialt:  152,6 ud af 200 (vores bedste er 154,8 i Vordingborg, men jeg vurderer selv denne prøve til at være bedre!)

Det hele er fuldstændig på hovedet... alle de hidtil svære øvelser er nu pludselig dem hun klarer sig flot i, det som "burde" være let.. stå-sit-dæk-fri ved fod kikser vi totalt i...lidt ligesom et fodboldhold jeg kender, som ikke kan sampræstere når modstanderen er "let"...

Jeg er faktisk lidt i vildrede for hvordan jeg får styr på både min nervøsitet (som jeg ikke vurderer som noget STORT problem)...men også Emma i konkurrencesituationer..skal vi gå til flere prøver? til færre?..skal vi overtræne mere?.. mindre?(mere fokus på at belønne delmomenterne?) ... hjææælp!..jeg føler jeg er så snublende tæt på at få styr på det her, men jeg kan bare ikke se om jeg skal gå den ene eller anden vej.. eller om der måske er en tredje vej jeg ikke kan se.

Kommentarer

Populære opslag