Med tårer i øjnene...

Min fantastiske og skønne hund en grøn januardag i Trylleskoven i Solrød

Var ude og gå spor hertil morgen da der var tikket en aflysning ind, først lagde jeg et spor til Emma, ca længde som et konkurrencespor, 4 terrænskift undervejs, to knæk, 3 genstande (ingen på 2. ben), opstart i modvind.
Dernæst lagde jeg spor til Findus, og trænede lidt med ham. Da han var tilbage i bilen kom Emma ud.

Vi varmede op med lidt fri ved fod, masser af guffer.
Derefter ENDELIG ned og gå sporet, som havde ligget en god halv time (som til prøverne), Emma er SÅ selvsikker, og det er en sand oplevelse at gå med hende, jeg er blevet MARKANT bedre til både at slappe af og til at læse hende, hvor jeg skal sige noget og hvornår jeg skal være stille, i dag lærte jeg at jeg skal være stille når hun tager knækkene, som hun tager SÅÅÅ fint, for jeg bliver SÅ glad at jeg får rost for højt, så næste trin er at tie stille eller rose MEGET stille ved knæk, men hvor er det dog skønt at hun bare GÅR DET SPOR, halen kører og næsen er i sporet, genstandene bliver fundet, og afledninger løser hun bare så flot.

Da vi havde gået sporet i dag var jeg først VIRKELIG glad, at se sin hund arbejde koncentret med noget den er bygget til er SÅ lækkert (det vil de fleste med brugshunde nok kunne nikke genkendende til).... dernæst blev jeg rørt...

Jeg er så taknemlig over at der findes mennesker og hunde derude der tror på dem som har mistet troen på sig selv... havde Emma været et menneske ville hun nok have opgivet mig forlængst. Emma har aldrig opgivet mig, selvom jeg opgav mig selv. Susanne fandt greb mig og gav mig troen tilbage både på mig selv, men også på Emma, jeg er SÅ glad for at hun insisterede, og hvor har rejsen været hård, men den har været det værd, og jeg tror atter på at det man vil lære sin hund kan lykkes, hvis man læser hunden og træner målrettet og positivt... OG TROR PÅ SIG SELV OG SIN HUND!

Med tårer i øjnene... TUSIND TAK SUSANNE!