I hundetræningens tegn...

Det gælder om at få fart, intensitet og præcision i øvelserne... det kan man kun hvis hunden er glad!

Dagen i dag har i den grad stået i hundetræningens tegn, startede dagen med en lille køretur til Odense, efter FORNEM invitation fra Åsa, efter at hun havde læst vores seneste blog, om at være kørt død i lydighedstræning. (Hvilket jeg stadig mener er helt naturligt, når man har været SÅ fokuseret på LP3.. og pludselig er i Eliten og så er der bare ikke noget der er godt nok (som betyder at det ikke kan blive bedre (Citat Michael Vinge Hassing))
Vel fremme ved den Belgierklubbens tidligere træningsareal fik jeg lige hilst lidt på pladsens brugere.. Pia fra Dalum dyrehandel og Jonna (Tak Janne! ;o) ) med en hund der hedder Tess. Så gik vi i gang!
Jeg havde på forhånd kort beskrevet vores største huller, og jeg tror at det var det som Åsa tog udgangspunkt i, jeg følte i hvert fald ikke at jeg manglede noget da jeg tog hjem.

Første øvelse fri ved fod, egentlig synes jeg at Emma klarer det rigtig godt, og jeg fik bekræftet at hendes position er rigtig pæn og hun har et godt følge, så det er altså den del med at jeg bliver underlig når jeg bliver dirigeret vi skal arbejde med, i dag gjorde vi det sådan her:
  • Omkring (bruges ofte i eliten som første øvelse) fremad, venstre om og holdt.. mange gange venstre om og belønning når Emma slår bagdelen i jorden (på den måde får jeg også en hurtigere plads), de næste gange skal jeg så gå efter hun tror hun får belønning og så stoppe og belønne, så der opbygges forventning om snarlig guf, bagefter højre om på samme måde, også dirigeres, så gør det ikke så meget hvis jeg er lidt nervøs, for Emma tror der snart kommer guf, og så lærer hun at det ikke er farligt at jeg virker usikker) Belønne tæt på benet, for at hun holder positionen, enten guffer, men gerne leg for at lade hende være lidt vild.
Dernæst indkald med stop, som LÆÆÆNGE har drillet, jeg har til tider troet at det var "Godt nok".. men det var det ikke.. så nu skal det være, ORDENTLIGT...
  • Indkald med stop, med musemåtten, først tæt på hvor musemåtten ligger mellem Emma og mig, når Emma træder på musemåtten skal jeg klikke og kaste belønning med signalhånden lige over hovedet på Emma og så Emma længere og længere væk. kaste godbid med “signalhånden”, Emma får så fokus på at hun skal stoppe inden hånden kommer, ikke på om der er bold med eller ej. Når der kommer mere afstand og sikkerhed kommer der også mere tempo.
...Så blev det tid til en omgang dirigeret apport, egentlig synes jeg at denne øvelse tænder Emma fint nok fordi der indgår apporter, men det kan aldrig skade med lidt ideer til hvordan den kan trænes, enten hvis jeg selv går død i det, eller for ikke at gå død i det, det kunne også tænkes at en mednørd/ kursist kunne tænkes at få gavn af det... så derfor..
  • dirigeret apport med musemåtte, sende hende til target ( som ligger det rigtige sted, husk at markere inden dommerne går ikke og tæller som vi har en tendens til at gøre til træning), belønne henne ved benet eller bag mig så hun får fart på hjem, når hun er trænet i det, kan apporter komme på, først den i midten, som skal “vogtes” af en hjælper, så jeg undgår at gøre hende nervøs ved at sige nej eller korrigere hende. Senere de andre apporter, som ligger ved siden af musemåtten, så hun sigter på musemåtten og ikke "dræber apporten" med forpoterne, men får præcision og fart i optaget. SMUKT :o)


...Stillingsskifte er endnu en af vores kæpheste, som vi ikke helt har fået tæmmet endnu (vrøvler vist lidt nu).. i hvert fald fik jeg endnu et redskab i posen hvor der står stillingsskifte på, men aldrig har jeg følt så dybt for nogen metode som for denne, tror den er helt rigtig for Emma og mig. :o)
  • Emma skal have en pind foran bagpoterne, hvis Emma rykker sig flytter jeg pinden med, så hun kan vænne sig til at den pind er der, belønne for at hun ikke forsøger at komme væk fra pinden. Så skal kun to skifte trænes af gangen, startende med dæk-sid-dæk-sid.. det er skiftet i LP1, derfor det der blev startet med, og udemærket til at Emma kunne vænne sig til pinden, der gives belønning for alle korrekt indtagede skifte, klikkes og venter så 3-4 sekunder med godbidden, fordi der er 3-4 sekunder mellem hver kommando i eliteklassen, så hunden lærer ikke at tilbyde noget adfærd, men belønnes for at indtage positionen med det samme... SMART..
...Egentlig var vi færdige.. men kom lige til at tale om næseprøven, synes egentlig ikke jeg rigtig har noget problem med det, men alligevel er der jo altid noget, Emma ER SÅ GLAD for alle de øvelser hvor der er noget der skal samles op, det gør at hun sommetider kommer ud midt i rækken af træpinde, en eller anden dag skal hun nok få sparket til dem.. så..
  • Jeg skal lære Emma at søge fra en side, gøre på samme måde som hundene lærer agilityøvelsen Slalom, ved at Emma skal søge nedefra og op.. og langsomt  (efter at Emma har fanget søge metoden) drejer jeg mig så længere og længere ind foran pindene og længere og længere væk fra dem. På den måde undgår Emma også at løbe lige ind i pindene, da hun vil forsøge at nærme sig dem fra venstre side.



Vi fik os en hyggesludder om tæver, hanhunde, socialisering, hvor hurtigt det er nødvendigt eller måske ikke nødvendigt at gå op i eliteklassen, når ens hund kun er 2,5 år, og ikke kan blive udtaget til landshold, DM, årets hund osv.... og så lige noget med at der findes noget der hedder lydighedstræning.. HÆ HÆ (Emma reagerede ikke på mit indkald, måske fordi de jyske hundes urin lugter MEGET bedre end de sjællandske hundes.. for sådan gør hun ALDRIG derhjemme!! ;oP)

Min plan med Emma er stadig at starte til agility på mandag i Frisk agility i Ledøje (der hvor jeg også gik med Sif og Balder), lave lidt rally, gå op til rallyprøver og så kun træne lydighed når jeg VIRKELIG brænder for det.. og ved I hvad...tror ikke der går så længe før jeg begynder at teste alle de fede ting jeg fik med hjem fra Åsa! :o)

I eftermiddags skulle der da så lidt mere hundetræning på programmet, for 4 timer er da SLET ikke nok.
Jeg havde aftalt med Paul at bytte 30 minutters lydighedstrænings enetime, for 30 minutters rallylydighedstrænings enetime... og de skulle også falde i dag. Jeg var mest stemt for at starte med at få givet min enetime, så efter vi havde sat banen op fik Paul sine fif til at starte forfra med plads og dirigeret apport. Derefter fik jeg fif til Rally, rigtig rart at få det genopfrisket, Sif nåede at blive begyndermester, Balder mangler en bestået i begynder (men har altså kun været oppe 2 gange), så jeg har da gået et par rallybaner, men lidt er ændret og meget er glemt. Så jeg fik lov at få det hele (tror virkelig ikke Paul glemte noget som helst) og så var der banegennemgang, og jeg tog ikke Emma ud før jeg kunne alle skiltene udenad.. så kunne jeg jo bedre koncentrere mig om at hjælpe Emma.. vildt mærkeligt at måtte tale med sin hund, når vi i Eliten lærer hunden at en stille fører er en glad fører, der bare går og spekulerer på hvordan hunden belønnes bedst.. ;o) ... Men Emma havde sjovt nok ikke noget problem med at jeg talte med hende, og det gik rigtig godt, jeg satser på at vi er klar til viderekommende klassen inden årsskifte.. det kræver nok lige at vi melder os til en prøve dog ;o) .. mindst en. 
Super skøn dag, nu sover både hund og søn og jeg skal også snart ind og lade underbevidstheden fæste alt ny og halvny viden i min langtidshukommelse.. FANTASTISK mekanisme!!... især når den fungerer :o)

Kommentarer

Populære opslag