søndag den 18. oktober 2009

Emmas vej til toppen, hvordan synes du selv det går?

Billedet er taget af Charlotte Lia med Marianne Jensens kamera.. TUSIND TAK FOR DET :0))



Ja, lad os lige få en opdatering på hvordan det går med at nå toppen..


Med prøven i dag har vi været til 11 lydighedsprøver i DKK på 1 år og 2 mdr. det er blevet til 2 anden præmier og 9 første præmier. En prøve i klasse 1, fem prøver i klasse 2 og endelig fem prøver i klasse 3. Og det er jeg egentlig ret godt tilfreds med! Målet er stadig at blive klar til at gå op i Eliteklassen i løbet af efteråret 2011, og gerne nå en første præmie inden Emma skal pensioneres MEGET langt ude i fremtiden.


Både Emma og jeg har udviklet os igennem det her år, vi er begge blevet mere modne, Emma i forhold til sit sind og tryghed. Jeg har modnet mit syn på prøver og styrket min tro på at jeg kan træne denne her hund rigtig godt, dog vil jeg stadig helst have flest 10-taller, og i hvert fald vide at de øvelser vi laver til prøverne er noget vi kan RIGTIG godt.


Vi har stadig et stykke vej til toppen, men det går den rigtige vej og jeg lærer rigtig meget om at træne Emma og om at tænke mig til forskellige måder at træne forskellige ting, hvis en metode ikke fungerer for os, så finder jeg bare på en anden måde, det aller vigtigste jeg har lært er: "Tro på det du gør!", hvis jeg stoler på mig selv og træner Emma med ro, selvsikkerhed og selvfølgelig de “klassiske klikkermetoder" jamen så virker det faktisk HELT fantastisk.


Frem mod vores debut i LPE skal vi have trænet MEGET på følgende:


  • Lære at løbe frem til kegle med forkommandoer så hun ved om det er en fremsending til felt, eller om det er til apportering.
  • Stillingsskifte, men med rigtig bevægelsesmønster, hun tager mine signaler (også selvom jeg FUCKER TOTALT OP i de signaler “vi har aftalt”, det skete til prøven i Fensmark)
  • Fri ved fod, vi skal kunne gå længere og vi skal have pillet to spor af, vi skal have trænet på følge især i løb, det har jeg nemlig forsømt, her i min graviditet da jeg får ondt bare jeg løber en lille smule.
  • Næseprøven, tilbageløbet med genstanden er FRYGTELIGT, tempoet er ok, men hun jonglerer med næseprøven, så det skal trænes rigtig meget.
  • Placering i feltet er heller ikke helt sikkert hver gang.
  • Fællesøvelserne skal da også lige nævnes, vi skal træne hendes balance og udholdenhed, så ud i skoven og ligge på store væltede træstammer, hvor hun så kan ligge i længere og længere tid og få belønning for at ligge helt stille og træne balancen, selvfølgelig skal der også trænes med forstyrrelser hvor fremmede mænd og kvinder skal tage en runde om Emma mens jeg ikke er synlig. Sid skal ligeledes trænes, da jeg har observeret at hun sommetider sidder og løfter på forpoterne, som om hun er træt i ryggen, det vil jeg se om jeg kan træne væk med noget svømning, hun skal også til at sidde mens jeg er i skjul, men kun hvis der er nogen der kan observere om hun sidder stille med poterne.
  • Indkald med stå og dæk skal også pudses af, da hun kun liiige har lært stå og det med både verbalt og visuelt signal, til gengæld mener jeg at hun kan dæk, men tror ikke hun reagerer hurtigt nok, så det skal lige trænes igen.
  • Selvfølgelig skal hun også vænnes til at der ikke kommer 2 håndfulde godbidder mellem hver øvelse til prøverne, det tænker jeg at træne i LP3, ved at tage de sjoveste øvelser uden at hun får guf imellem hver øvelse, men bare verbal opmuntring. Jeg regner med at afprøve signaler og mindskelse af gufgivning i LP3, frem mod LPE, så overgangen ikke bliver nær så brat.


Og så skal der altså filmes til træning, så man kan se hvordan Emma ser ud, og hvordan mine signaler ser ud, jeg observerede at jeg lavede frygtelig meget om i går i forhold til vores “faste” signaler, og det synes jeg er synd for Emma, for det er ikke den støtte som hun har brug for, hun tager det dog rigtig flot og “gætter” rigtig godt på hvad føreren mon mener med de mærkelige lyde og signaler.


Hvad skal JEG så blive bedre til?


  • Planlægge træningen, ellers bliver vores stillingsskifte ALDRIG godt nok, jeg springer for meget i afstande, og ellers rykker jeg mig ikke hurtigt nok, det skal jeg have styr på.
  • Ikke træne for mange punkter til hver træningsgang, det giver langt hurtigere resultater hvis jeg kun træner max 5 forskellige delelementer til træning, og så må jeg træne noget oftere, så hun lige får den der tænkepause både i hovedet og i kroppen til at huske hvad det er hun er blevet belønnet for.
  • Huske at tage videokamera med, og bruge de træningsmakkere som jeg har, de vil nemlig gerne hjælpe, og de vil sikkert også gerne filmes i forbindelse med træning.
  • Huske at give Emma lov at lave lidt ballade ind i mellem, overvejer meget at starte til noget agility for at hun får lov at arbejde mere selvstændigt, så hun får mere tro på sig selv. Emma er en ekstrem lydig hund, nu hun er blevet ældre kan jeg mærke at hun sommetider vælger mig lidt fra, men i lydighedsringen gør hun ALT hun kan, hun er ikke den type hund som forsøger at lave fis og ballade, hun vil bare være gode venner, hvilket jeg selvfølgelig er RIGTIG glad for, men det skal stadig være sjovt for hende.
  • Holde op med at kigge på karaktererne i LP3, men se mere på videoen, er JEG tilfreds med det vi laver, set med elitekrav.


Der er sikkert meget mere, det kan jeg bare ikke komme i tanke om lige nu, men forslag er velkomne :0)


Og så til prøven i Fensmark, I skal da ikke snydes for at læse kritikken..


Fællesafdækning: 10 (20) ok. Fint nok, det så ud som om hun havde ligget helt stille og hun lå stadig i løvedæk da jeg kom tilbage.


Sid i gruppe: 9 (27) dækker efter 60 sek. Tja, ved faktisk ikke hvad der sker, men hun sad og kiggede meget til både højre og venstre og virkede noget urolig, igen noget vi skal have trænet på, langsomt flere og flere forstyrrelser.


Fri ved fod: 7 (14) hænger indimellem en del i følget derfor eks.komm., flere skævsidnin., ellers pænt følge. Ja, hvad der sker her, må videoen afsløre, der var nogle steder hvor hun synes hun skulle snuse, så igen, træne med godbidder og anden duft i græsset og belønne for at hun ignorerer det.


Stillingsskifte: 8 (24) flytter sig det tilladelige ellers ok. Hun rykker meget frem på skiftene stå-sid og dem var der to af.


Apportering: 10(30) flot. Ingen problemer der, var dog lidt i tvivl fordi hun kigger efter Erhard da han giver “værsågod” signal og han står til venstre, hun skal løbe til højre.


Springapportering: 10 (20) Ok. Tja.. vi kører LPE her og jeg tror det er ok.


Stå, sid, dæk: 7,5 (15) h. mister desværre 2. pos., går i plads før komm. ved sidste pos. Tja, det er rigtig nok og det skal trænes :)


Indkald med stå: 10(30) ok. Den bedste karakter i prøven, endelig ved Emma hvad øvelsen går ud på, det er trænet meget og skal trænes mere og så skal mit verbale signal pilles af igen :)


Fremsending: 8(32) et par eks. komm.,samt hund starter indløb før førers komm. Ja, det er desværre også rigtig, hun havner udenfor feltet så hun får to ekstra kommandoer til at komme ind i feltet. Og så løber hun på Erhards komm.


Næseprøvesøg: 9 (18) h. tager korrekt genstand, tygger en del. Egentlig tygger hun ikke, men hun holder ikke fast på den, der var 2 tandmærker på hele prøven, så jeg vil ikke kalde det at tygge, det lyder bare sådan og det er lidt nogle fjollede point at smide væk.


Helhedsindtryk 9 (9) flot samarbejde, glad og arbejdsivrig h. mangler lige den sidste sikkerhed og præcision.


Ialt 248 point (som er talt og regnet efter ;o)


Er godt tilfreds, dog smider vi nogle point væk på øvelser vi “plejer” at være sikre i.. stå,sid,dæk, feltet, næseprøve og faktisk også sid.. men så er det godt at vi har en lang pause nu hvor vi kan få fokus på det. :0)


Jeg glæder mig bare så meget til det fremtidige samarbejde med Emma, træningsmakkere, trænere og dommere.. :0)


Ingen kommentarer: