søndag den 26. maj 2013

Hip hurra...og kan vi få lidt mere glæde til bord 1?

Min evigt smukke og fantastiske halve A-hund! :-D jeg elsker dig Emma!

... JUHU! så kom den, vores første halve oprykning til A-klassen!

Alligevel er jeg ikke rigtig rigtig rigtig rigtig glad.. fordi min hund var ikke rigtig glad.. Jeg ville faktisk hellere have haft en glad hund end en oprykning...Er det ikke mærkeligt? ..uforskammet, jo vist, men mit fokus har været at Emma skal være glad, for så kommer pointene, øvelserne kan vi.. men vi vil gerne have mere glæææææde..

Nå, prøven skred frem således:

Fri ved fod: 3,5 (jeg var i bobbel, min hund var ca 2 meter udenfor den) første ben var pænt, vi blev stoppet ved 8. ben da Emma hang og hang... jeg fatter det ikke. Hun fik lov at snuse alt hun ville inden starten, til jeg fik en henstilling,  så det er nok ikke vejen frem en anden gang! Hun så egentlig ikke lidende ud, hun deltog bare ikke i øvelsen.

Stå: 10 ok

Sit: 10 (med håndtegn som støtte)

Dæk: 7 (trukket for for kraftigt håndtegn ( i virkeligheden havde håndtegnet bare forkert bevægelse, egentlig er det slet ikke nødvendigt med håndtegn da hun jo sagtens kan øvelsen, samt skævsidning)

Apport: 9 (trukket for skævsidning, der var seriøst mange tidsler på det areal så det synes jeg er okay, selvom jeg havde stillet mig så hun kunne sidde tidselfrit)

Spring: 10 ok

Fremadsendelse: 9,7 (trukket for skævsidning, førernes ben og krop pegede i vidt forskellige retninger)

Rundering: 8 (trukket for figurant berøring)

Sporsøg: 5,2 og 10 for genstande ( hun kom flot ud af første ben, og finder FLOT første genstand, inden knækket laver hun pludselig et udslag og skal ud og spise korn!? ...ved første knæk holder jeg hende tilbage da hun går i noget tydeligt afledning mod landmålerstokken, vi får en henstilling, jeg skal følge min hund (en henstilling er en advarsel, hvis ikke den følges så får man "ja tak" og øvelsen afbrydes, jeg skulle have hevet Emma af og startet hende op igen, det ved jeg til en anden gang) andet knæk fik hun igen selv!!!! :-D dejligt!..på tredje ben laver hun igen et ryk væk fra sporet for at spise korn, lidt surt, for de er altså ikke gratis og hun kan jo godt gå spor...fedt vi fik begge genstande! Jeg huskede sporlinen i højre hånd og knæbøjning så det var succes!


Frit søg: 9,7 og 10 for genstande, havde faktisk afskrevet denne øvelse, da jeg hørte fra de andre hvilket terræn det foregik i, brændenælder og tidsler, det viste sig dog kun at være i kanten af feltet, og resten var granskov.. absolut fint, vi bliver trukket for at Emma ikke sidder helt lige ved start.. DOH!.. troede egentlig ikke det var vigtigt i feltsøget, da man heller ikke har en "rigtig" afslutning med plads.

Jeg er SUPER glad for alt det flotte arbejde Emma lavede, og rigtig fine point, jeg glæder mig til at lure præcis hvad jeg skal gøre for at få min gamle fri ved fod-hund tilbage, er det bare rokering af øvelser i hovedet på hende!?... og sporet, det er jeg slet ikke nervøs for mere, det skal nok blive RIGTIG RIGTIG godt :-)
Tænker om hun måske er gladere end jeg opfatter hende? bortset fra fri ved fod og sporet fik vi jo faktisk nogle pæne point!

Ingen kommentarer: