Længere tid?

Smuk med smuk på, skøn forårshimmel er perfekt til min smukke Emma :)
Vores ovn er sådan en rigtig smart en, når man har sat timeren (hvilket jeg altid gør fordi jeg glemmer at jeg har mad i ovnen) så bipper den når maden er klar, når man så har haft lågen åben spørger den om man vil "give maden længere tid?", det er da vildt smart!

For nogle uger siden skrev en af dem vi går på DcH hold med om der var andre som ville være med til at stille op til konkurrence i Kalundborg den 7. april.
Jeg er ved at være godt konkurrencesulten, og synes at det er gået rigtig godt, både fremskridt i feltsøg, fremsending og især på vores sportræning.

Så jeg lagde et prøve U-spor, jeg var desværre ret hovedløs da jeg lagde sporet og endnu mere da vi gik det, men det gav alligevel en indikation af at jeg endnu ikke formår at støtte Emma godt nok på sporet, og derfor venter vi endnu lidt med at stille op.

Jeg kan derfor til overskriften svare: "ja, vi vil gerne have lidt længere tid" :-)

Jeg håber, at jeg kan få mine sidste færdigheder på plads (måske lidt tørtræning i spor?) inden for et par uger så vi kan nå at stille op til vores (Herfølges) egen kredsprøve i slutningen af april.

Lillebror er ikke så lille mere... sammen med Emma verdens dejligste storesøster! :-)




Kommentarer

Populære opslag