torsdag den 25. august 2011

Lidt har osse ret!


Som nogle måske ved forsøger jeg at stramme lidt op på min figur og trimme min kondition.. det har jeg primært gjort ved at løbe, da jeg synes at løb er en fantastisk overskuelig type motion for sådan en travl mor som jeg alligevel gerne vil anse mig selv som. Jeg kan løbe når det passer MIG, uanset tidspunkt m.m. og jeg kan tage Emma med, musik eller ikke musik..det er helt op til mig selv.
Jeg er også voldsomt meget konkurrencemenneske, og jeg benytter Nikes program til at holde styr på hvor meget jeg løber, hvor hurtigt, hvor langt og hvor ofte.
Når formen er elendig, og det var den VIRKELIG, så forbedrer man sig ofte forholdsvis hurtigt (det svarer lidt til at det er lettere at tabe de første 20 kg, end de sidste 5 kg, rent indsats mæssigt), og der gik heller ikke ret lang tid før jeg konkurrerede med mig selv, det skulle både være hurtigere pr. km, og længere i afstand. Målet var 10 km på en time i starten af august, hvilket ikke ville være urealistisk, hvis jeg havde en træner og trænede lidt hyppigere og mere målrettet, end bare hurtigere og længere..
PÅ et tidspunkt bliver det svært at forbedre sig mere, kosten er som den skal være, man har noget en rimelig god grund form og der skal ikke meget ændring i underlaget eller vejrforholdene til før de begynder at få forholdsvis stor indvirken på resultatet af løbeturen. Det var cirka heromkring at min motivation forsvandt.. og det tog mig heldigvis ikke mere end et par dage at regne ud hvorfor..

Hvis du kun er god hvis du er bedre end sidst, og hvis du ikke er god er du elendig... så har du ikke lyst til at løbe, for så bliver du slået i hovedet af dig selv med hvor uduelig du er! (det er meget vigtigt at påpege at det her foregår NÆSTEN ubevidst) og at det primært er kvinder der kan det her.. :-/
Jamen hvorfor skulle jeg løbe, hvis jeg er dårligere end hvis jeg lader være med at løbe!!??

Derfor måtte jeg bevidst ind og arbejde med målet.. målet er ikke længere 10 km på en time i starten af august, mest fordi det er lidt sent (kan utvivlsomt nå det til august 2012 ;-)), men også fordi det ikke var motiverende for at komme ud af døren, nu hedder målet, kom afsted, få sved på panden, pulsen op, og mindst 30 minutters løb... cirka 14 dage efter målet blev skrevet om løb jeg min hurtigste 5 km, siden jeg begyndte at løbe, jeg runder i denne uge mine første 100 km (altså ikke på en uge, men på de knap 2 måneder jeg har løbet her i år), og jeg løber oftest 5,5-6,5 km og selvfølgelig skal det op, men det vigtigste er alligevel for mig at komme afsted hver anden dag, holde kroppen i gang, og hvis jeg gør det så er jeg SUPER sej, hvad enten jeg når 4 eller 6 km! :-)

Har overført denne tanke til hundetræning.. for jeg tror måske det er det samme der gør sig gældende her, jeg sætter mig nogle alt for høje mål i forhold til mine resourcer og min egentlige iver for at nå målene. Og så er det lettere slet ikke at træne, så gør man i hvert fald ikke noget forkert.. og nøj hvor skulle jeg bare noget HVER onsdag når der var DcH træning, jeg ville jo ikke se de andre, og hvor gode de var blevet, mens jeg har holdt LAAAANG sommerferie (fra slutningen af maj til slut august) hvor jeg stortset INTET DcH har trænet.. men nu der langsomt kommer styr på mere og mere med huset har jeg genfundet lysten til at træne, HELDIGIVIS!
Jeg har især trænet fremadsendelse, med endnu en ny teknik, jeg har også sagt til mig selv at det IKKE er en falliterklæring at skifte træningstaktik på øvelser, tværtimod, hvis det ikke fungerer, og du har en anden plan, så prøv for gudsskyld den af! Så det gør jeg...
Jeg har også trænet en lille bitte smule spor, og Emma har faktisk nu lært at godbidderne ligger på række IKKE kastet ud i en cirkel, altså skal hun snuse lige ud efter dem, og ikke på må og få, det giver en rigtig god base for videre udvikling af hendes sporteknik, hvilket jeg også så i går.
Med lidt kilder i maven, og (trods alt) dårlig samvittighed tog jeg til træning med de andre B-holds hunde og deres førere i Bjæverskov, det er altså lidt noget man kommer til at savne det der sociale sludder og snak i forbindelse med træningen.. nå, det var sportræning, hvilket omtrent er der vores svageste punkt ligger... vi skulle lægge spor til hinanden og jeg skulle lægge spor til Gert og Ozzy, dejlig nemt, for Ozzy skulle ikke have godbidder undervejs, så jeg kunne gå helt normalt, selvfølgelig skulle jeg lige tælle osv, så jeg vidste hvor jeg knækkede osv.. Gert lagde så spor til Emma og mig, med et enkelt blødt knæk på, og tørre godbidder i hver hæl og ved forud kyndig vejledning og skridstilling..
Det gik bare SUUUUPER godt!! Emma gik SÅÅÅÅÅ fint, der var et par steder undervejs hvor hun fik lidt udfordringer, to afledninger undervejs (det lignede dyreveksler, og jeg så selv senere rådyr på området), hun blev stående på sporet og snusede ud efter dem, men rettede med det samme tilbage på sporet. Knækket var værre, der gik hun til venstre, hvor Gert havde knækket til højre, men jeg stoppede op og tog hende tilbage på sporet to gange, og så fandt hun sporet og gik fiiiint det sidste stykke! jeg er bare MEGA stolt af hende!!! Vores feltsøg gik ikke så godt, hun søgte kun langs de to sider jeg gik ved, så vi skal have lavet nogle feltsøg hvor genstandene ligger helt ude i fjerneste hjørne, det bliver bestemt ikke noget problem at få trænet, vi har masser af områder som egner sig godt til feltsøg her, og hun har tidligere ikke haft noget problem med at finde genstandene i feltet. :-) Men sporet gik SÅ godt at jeg er helt ligeglad med resten, nu skal hun så bare lære at knække og at markere genstandene :-)
Ems min smukke Ems!

Ingen kommentarer: