søndag den 24. oktober 2010

LPE og DcH

Emma klar til at arbejde for sin fører til Eliteprøven ved Collie Klubbens fantastiske arrangement.

Ja, hundeverdenen er fuld af skønne forkortelser..LPE'en står for LydighedsPrøve Elite, hvilket vi prøvede kræfter med den 16. oktober i Køge. Vi var tre hunde i eliteklassen, Pia med Figaro, Sessa med Kian og så Emmelemsen og mig. Marianne Jensen var fantastisk dommer på dagen, og gjorde mig en smule mere jordnær trods de enorme mængder sommerfugle der lystigt boltrede sig i min mave.

Øvelserne gik som så:
Fællessid: Emma sidder meget uroligt, hun rykker sågar en smule bagud, i løbet af de to minutter jeg er ude bag teltet sammen med de andre førere. Det bliver til 5.
Fællesdæk: Emma ligger en smule uroligt med hovedet, og snuser også en del. Det bliver til 6,5.

Fri ved fod: Emma tyvstarter fordi jeg begynder at gå, inden jeg siger plads, det er dog ikke noget der trækker, men lidt vildt at hun er SÅ tændt. Jeg har en HEEEEEL DEL kropssignaler til Emma.. og det er faktisk ret tydeligt på videoen som ligger på YouTube.com. Hun dykker vist med hovedet en enkelt gang også, men jeg er SÅÅÅÅ glad for at hun logrer med halen, at hun ikke hænger på noget tidspunkt, ikke bombarderer sig med slik om mulen og tøven. Det giver mig håb for os som ekvipage i eliteklassen i fremtiden. Det bliver til 6.

Firkanten: Jeg mener egentlig at vi er klar, men kan mærke at Emma alligevel ikke helt er med, jeg bliver nervøs for om hun nu er stoppet ved første kegle (ala dirigeret apport i LP3), så jeg ser efter hende og mister således stå-positionen, Emma står dog fint og resten af firkanten går helt efter planen. Det bliver til 6.

Indkald med dæk og stå: Var en af de øvelser jeg var lidt usikker på i forhold til om jeg kunne stoppe hende.. det blev dog ikke det der gav os nul, men at hun simpelthen tyvstartede øvelsen, og jeg bliver helt forfjamsket, så vi får lavet noget rod, så vi skal til at træne noget blive liggende, til jeg kalder, men i hvert fald virker mit signal til hende. (Bruger "Lik" som dæk til denne øvelse) Det blev til 0.

Fremsending: Jeg fik ikke vist Emma feltet inden vi går i ringen, og hun var slet ikke klar til keglefremløbet, hun løb fint frem og tilbage, men jeg kunne altså ikke stoppe hende ved, den for hende, usynlige kegle. Det blev til 0.

Apporteringen: går også lidt fløjten, vi skal have trænet kegle i en masse forskellige sammenhænge, med en masse forskellige kegler, og huske at få en træningsmakker til at gå ud og stille keglen, til vores træning er det jo altid mig selv der stiller den, og det er det jo ALDRIG til prøver. Da Emma endelig kommer ud til keglen, går resten af øvelsen helt super, hun har dog en lille bue på ind mod keglen, på tilbagevejen. Det bliver til 0.

Springapportering: Jeg ser at springet ser højere ud end det vi træner med, det koster os en del point, at jeg ikke siger at Emma ikke skal træne mere end 50 cm og ikke 60 cm, for Emma rammer springet på vej over til apporten, dog ikke på tilbagevejen. Det bliver til 7.

Næseprøve: Emma er meget tændt, og får desværre løftet på en pind jeg i hvert fald ikke har rørt ved, det giver INGEN point i eliteklassen, selvom hun kommer med den rigtige pind til sidst. Det giver altså 0.

Fjernkontrol: Emma tager alle positioner i første signal, men rykker næsten en hel kropslængde især stå-dæk og  stå-sid, det er jo den gamle traver, så vi må bare træne videre som vi gør nu, og håbe at vi med tiden når op på de 20 meters afstand som der skal til. Det blev lige til 5,5.
I alt 107 point til vores første officielle LPE :-)

Marianne, en super glad og tilfreds hundefører samt verdens dejligste og artigste Emmalemsen..

Hvad er det så for noget med DcH?? Tjo.. det er jo en del af vores, udfordring til os selv. Jeg skal lære Emma nogle nye øvelser, skal tænke i nye baner, det skal forhåbentlig gøre Emma endnu mere glad for at arbejde sammen med mig, og øvelserne rundering og frit søg, skulle gerne give hende noget selvtillid og tro på at hun kan handle på egen hånd.
Vi startede i lørdags i DcH Herfølge, vi kørte ud til granplantagen i Lellinge, jeg er vist eneste DKK hundefører, de andre virker ret DcH agtige, der er dog en anden kvindelig hundefører som startede sammen med mig, hvis hund heller ikke kan rundere eller gø. 
Vi har tre trænere, Paw, Søren og Majken.. ved ikke om der er en der er mere træner end de andre to, måske er Paw mest træner..? De er i hvert fald super flinke alle tre og bruger både godbidder og delmomenter, så jeg har sådan på fornemmelsen at vi nok skal blive fine venner.

Første øvelse var et frit søg i det de kalder for "Feltet". Den leg kan Emma godt, især efter i sommer hvor hun i et felt (højt græs område) lokaliserede og hentede en tabt babyalarm. Her fik de endda lov at hente legetøj.
Så gik turen op til "Selen", som er der hvor hundene skal lære selve gø-delen af runderingen, hunden bliver sat fast til en line med sele på, så findes yndlingslegetøjet frem, eller en suuuper lækker godbid, hunden drilles lidt og gejles op, og genstanden placeres lige uden for hundens rækkevide.. genstanden gøres ekstra interessant, ved at føreren laver store øjne og holder genstanden ind til sig. Hvis hunden (i mit tilfælde) slikker sig om munden, smasker, virker ivrig m.m. så belønnes for det.. med tiden skal det gerne blive til et bjæf. Reglen er at hunden ikke må hoppe op af figuranten, så det må man altså ikke belønne for.

Derefter blev vi delt op i tre hold, jeg kom på hold med Rocky (en gårdhund) og hans menneskefar (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder).. først skulle vi ned til Søren ved feltet og lave et par frie søg mere. Når Emma kommer tilbage med genstanden skal jeg løbe væk for at få hende til at løbe hurtigere hen imod mig.. det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om, for til prøverne er det som i DKK, at man skal stå helt stille. Men jeg må prøve deres metode.. selvom jeg bedre kan lide Åsas med et stykke legetøj ved benet der bliver synligt når hunden har fart på tilbage mod føreren med den hentede genstand i munden.
Fra Feltet og det frie søg blev vi sendt videre til rundering, først fik vi lov at se nogle der var kommet lidt længere end os i øvelsen, der er lidt baglæns-kædning over det, først får hunden en masse godbidder for at gå hen til en fuldt synlig person, dernæst trækker man hunden væk, løber den tilbage til personen får den flere godbidder der... næste skridt er at den selv løber frem mod personen, også hvis personen er lidt skjult, for at ende ud med at kunne løbe 80 meter ud til hver side af føreren der går mellem to arealer,OG tilbage til føreren, på et "ud"signal og et "kom" signal. Finde figuranten som både kan være en genstand eller en person... det glæder jeg mig til vi kan. Det jeg skal træne med Emma er at hun kan gø på kommando, og så kunne jeg godt tænke mig at træne det som Vibeke øver med Zantos her.. : http://www.youtube.com/watch?v=NBBXriDhieg (men der ligger vist meget tænkning hos føreren og mange træningstimer hos både Emma og mig før vi når dertil)
Vi sluttede af med Apport og kage.. ummenum, i hvert fald til kagen som var en Oreokage..http://recipeland.com/recipe/v/Homemade-Oreo-Cheesecake-49977 ved ikke helt om det var denne opskrift, men det kunne det vist godt have været..
I forhold til apporten, skal Emma lære at sidde foran og aflevere apporten, det har hun ikke nogensinde fået belønning for tidligere, så det skal lige ind i hendes bevægelsesmønsteret, kommandoen til apporten bliver "foran", som lige nu trænes uden apport, men hvor jeg bare lokker hende ind foran mig, siger "foran", klikker, belønner, træder et skridt bagud "foran", klikker, belønner.. senere bliver der så en apport i munden og samme tur, så placeret med apport i munden på længere og længere afstand, "foran" osv..

Det var en længere opdatering, men sådan er det jo når man har så travlt så travlt med at have et dejligt liv fyldt med aktiviteter med og uden hund... heldigvis mest MED hund.

Slutteligt et portræt af min lille gule pragthund..

Ingen kommentarer: