Det er ikke meget Emma kommer ud for tiden...

Ja.. som overskriften siger, handler denne blog om min dårlige samvittighed og et forsøg på at se selv det ondeste sne som noget smuk og en kærkommen lejlighed til at stoppe op og se hvad der mangler før vi er klar til eliteklassen.. og puha, der mangler meget. Derudover kæmper jeg med at blive noget ammehjerne kvit, for jeg skal til at undervise hvalpehold i Sydkystens Hundeskole..Jeg glæder mig helt vildt, og samtidig har man vel altid lidt præstationsangst, men der er en præsentation der skal gøres klar til et teorihold i starten af marts, men det går rigtig godt og jeg tror, at jeg er ved at være klar til at møde mine kursister, og høre om deres planer med deres hunde.

Jeg har jo haft gjort det at jeg har gået tur med barnevogn og Emma, ned på marken og træne nogle ting.. men barnevognen er bare ikke til at slæbe med nogen steder med ALT det sne der ligger.. og med en udearbejdende mand som først kommer hjem efter mørkets frembrud, tja.. så ser det altså sort ud.. eller skulle jeg sige snehvidt!?

Lige nu er mine største 0'er at hente i stillingsskifte, jeg tvivler på vi ville kunne nå meget mere end sid-stå før han/hun (dommeren) efter en dæk eller sid ville sige ja tak, og det er altså ikke sjovt!

Derudover har jeg stadig STORE problemer med fri ved fod, troede egentlig at det gik ok, men en video af mig der går med Emma UDEN nogen der dirigerer og en video MED, viser at jeg tilsyneladende ikke er lige så behagelig og tillidsvækkende når der er en der hundser med os som når jeg bare går der hvor jeg vil.. så jeg skal have fat i Helle Damkjærs råd om at optage en fri ved fod på en MP3 afspiller og så trave rundt til den, for det er da for tosset at både Emma og jeg kan gå fri ved fod, bare ikke foran en dommer..? Tror hvis vi får styr på MINE nerver (eller hvad der nu rumsterer) så tror jeg vi kunne få 5 eller 6..

Ellers er den evigt tilbagevendende indkald med stå og dæk også på plakaten.. jeg har haft brugt sneen til noget fornuftigt i den øvelse, for jeg har nemlig tegnet streger på jorden.. og så ved en kun af mig kendt streg stoppet Emma for at se hvor længe hun er om at reagerer og dernæst hvornår hun så stopper.. det er ikke et rigtig muntert resultat, men vi træner det på alle mulige måder og alle mulige steder. :0)

Noget ret vigtigt i eliten i forhold til de andre klasser er at man ikke må belønne med godbidder... øvs..især når man har en evigt sulten og madglad labrador..og hun er ikke glad for at arbejde gratis har jeg fundet ud af, jeg afprøver fortiden forskellige måder at udsætte godbidderne på, så hun alligevel kan arbejde med glæde i to øvelser i træk, jeg bruger som regel gerne en yndlingsøvelse som den sidste..

Alt i alt er jeg nok kommet lidt i tvivl om vi overhovedet bliver klar til eliten.. og DET suger en del energi og træningslyst ud af mig, så måske er det meget godt med en lille pause for lige at tænke sig om.. hvad er det egentlig jeg vil med Emma og hvor meget brænder jeg for det??