Hvad er ELITEklassen egentlig??



Her er opsætningen før vores øvelse som du kan læse mere om nede i teksten..

Her er Emma i gang med øvelsen.. nysgerrig gå ned i teksten og læs mere.

For nyligt kom jeg i tanke om at jeg endnu ikke har læst reglerne til eliteklassen... egentlig mærkeligt når jeg ved at det er det jeg stiler efter..

Så jeg gik i gang med at læse reglerne fra den ene ende til den anden. PUHA.. kan godt forstå der er nogen der får et chok når de stiller op i eliteklassen, hvis de ikke forud har læst reglerne..

Noget af det generelle vi skal træne er:
- at Emma bliver ved min venstre side mellem øvelserne, også selvom vi går forbi et felt eller en kegle.
- at Emma holder gejsten selvom hun ikke får nogle godbidder, hun skal lære at godbidden kommer til aller sidst, og at det er okay alligevel, at hun ikke tror at hun har gjort forkert. Jeg skal også finde ud af hvor grænsen går, jo mere glad jeg må være, jo bedre er det for Emma.
- Der er sikkert mere, men det er lige hvad jeg har tænkt indtil videre.

I fællessid skal der trænes på følgende delelementer:
- sidde HELT stille, dvs. ingen vægtforskydning på forben (det har jeg set at hun kan finde på)
- øgede forstyrrelser og "ubehageligheder" såsom fremmede hunde der går forbi, fugle og dufte tæt på som skal ignoreres.
- hun skal lære jeg ikke er der (denne del er vi slet ikke nået til endnu, fordi hun stadig vægtforskyder)
- hun skal kunne sidde i 4 min, uden vægtforskydning, med forstyrrelser, MENS jeg er i skjul.

I fællesdæk skal der trænes på følgende delelementer:
- hurtig dæk fra plads
- KUN på min kommando, kan kun forestille mig at hun gerne vil dække på dommerens eller de andre hundeføreres kommando (det har jeg tidligere haft trænet)
- selvom der ikke sker noget skal hun blive i dæk, ikke tilbyde en plads, mens de andre dækker
- også efter øvelsen skal hun blive i dæk, selvom de andre giver plads signaler
- så skal der trænes med samme type forstyrrelser som i fællessid.
- der skal trænes med at jeg er skjul
- alle disse ting skal kunnes i 6 min, mens jeg er i skjul

Fri ved fod mangler jeg at få trænet følgende delelementer:
- følge i løb, specielt i vendinger, lige nu flagrer hun RIGTIG meget, sikkert fordi jeg ikke er tydlig nok i mit fodarbejde (ved godt jeg ikke må give kropskommandoer)
- alle skridtøvelser, for NØØØØJ hvor hun laver mange skæve pladser, og de trækker ifølge reglerne, 1 til 2 point HVER!.. så hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få bare 5 i fri ved fod, har vi et stort finpudsningsarbejde foran os :0)

Firkanten mangler følgende delelementer træning:
- træne indtagelse af positionerne med sikkerhed, dette har hun været rigtig god til, men hun er pludselig blevet usikker på det igen
- træne at sid bliver parallel med den usynlige streg mellem keglerne (igen en regel jeg ikke var klar over fandtes i eliteklassen..)
- stå og sid uden at hun kommer til at løfte poterne når hun liiige skal se efter mig mens jeg går rundt, efter at hun har indtaget positionen.

Indkald med stå og dæk mangler følgende delelementer træning:
- træne jævn fart, ikke for overdrevent, for det skal være løb i SAMME tempo i alt løb.
- træne hurtig indtagelse af henholdsvis stå og dæk, især stå er hun ikke hurtig nok til, så der må vi gå lidt tilbage i indlæringen
- lige plads i afslutning af øvelse

Fremsending til kegle og derfra til felt, følgende elementer skal trænes mere:
- sikkerhed i kegle (den gik rigtig godt i dag)
- placering lige i feltet, uden snus! (i dag snuste hun, men fin placering i feltet...til sidst!! øv)
- reaktion på stå, hun må ikke stoppe selv, tilgengæld SKAL hun stoppe når jeg giver stå kommando
- blive liggende når jeg bliver dirigeret rundt, det har været et problem i LP3, at hun bliver SÅ ivrig at hun tager forskud på glæderne og løber på dommerens værsågod

Dirigeret apport følgende elementer skal trænes mere:
- Sikkerhed i "T" (forkortelse for top, men som ikke lyder som hendes SIT kommando der er OP) I dag så vi at Emma har en tendens til at glemme hvor hun skal hen, når der er smidt apporter.. derfor den øvelse jeg har fotograferet.. Først træner vi target som ligger bag keglen (foderbægeret), dernæst, bare at løbe ud til "keglen", bagefter kastede jeg en gul gummiand (mindre interessant) ud, og sender hende til "keglen", når det virker får hun klik og godbid. Dernæst bliver der kastet med æblestykker, lige så interessant som en apportbuk (som jeg ikke lige ville kaste med indenfor i køkkenet), og så frem til "keglen" hvis hun stopper på stå-kommandoen, så får hun lov at løbe videre ud til æblet og spise det.
- sikkerhed i placering lige bag keglen, dette trænes med target, og det er vi bestemt ikke færdige med endnu, slet ikke når der ligger apporter
- sikkerhed i at løbe til den rigtige apport (synes det går rimeligt for tiden, men hun kan jo glemme hvilken apport det er når hun koncentrerer sig om at huske at skulle ud til keglen først)
- opsamling uden at markere med forpoter (dræbe apporten)
- jeg skal huske at være opmærksom på at hendes tempo i tilbageløbet er det samme som udløbet

Springapportering mangler jeg egentlig ikke rigtig at træne noget til men skal holde øje med:
- at hun ikke tyvstarter
- at hun sidder lige når hun afleverer metalapporten

Næseprøve mangler at få trænet følgende delelementer:
- kun snuse en gang til pindene, og det systematisk
- opsamling, den skal ligge lige i munden, det går meget bedre, men er ikke 100% på plads endnu
- træne at holde fast og løbe hurtigt tilbage uden at knase på den

Fjernkontrol, her er der mange delelementer:

- træne hurtig dæk fra plads
- træne stå-sid, bagpoter bliver i jorden
- dæk-stå, forpoter går tilsvarende bagud, som de rykker frem når hun dækker
- dæk-sid, hurtig som i hop (det gør hun på kort afstand hvis der er udsigt til interessant belønning)
- sid-dæk, skal være smæk-dæk, og det er det ikke endnu
- sid-stå, skal lære ikke at gå for langt frem på forpoterne
-stå-dæk, bagpoter bliver på stedet
- glæde ved stillingsskifte, selvom det er en stille kontrolleret øvelse

Ja, der er nok at gå i gang med.. derfor regner jeg heller ikke med at gå op til en officiel prøve i år, men et par uofficielle bliver det nok til, først har vi jo en generalprøve til marts, den glæder vi os rigtig meget til.


Kommentarer

Populære opslag