Foredrag i Roskilde med Kathy Sdao og de to nordmænd DEL 1
Desværre ingen adgang for hunde... så Balder og Emma var derhjemme og passe på Cida min svigerfars schæfer.
Kort fortalt handler det om en Dr. Premack som har fundet ud af at den stærkeste belønning er hundens naturlige adfærd. Altså det hunden ville gøre af sig selv som det næste, hvis ikke vi mennesker var der. Kathy gav en masse eksempler. F.eks. om da hun arbejdede i et hundepasningstilbud, hvor de luftede hundene i en park hvor en masse "macho-egern" holdt til. Hundene ville enormt gerne jage disse egern, da det jo er alm. adfærd for hundene. Hundelufterne fik lange arme og var ret irriteret på de der egern der lokkede hundene til at jage dem, eller sådan må det have føltes. De testede så Premacks teori, ved at få hundene til at gå ved siden af dem, af sig selv, 1-2 skridt i begyndelsen, og så bruge belønningen at jage egern sammen (hundene i snor, mennesket løber med) som belønning. Derefter kunne de langsomt men sikkert øge afstanden i mellem egernjagten.
Så blev det tid til Canis arrangement i Roskilde.
Der var et langt program, jeg vil ikke skrive om det hele, Jeg fik taget en masse sider med noter, her vil jeg bare fortælle om det der var mest overraskende og aha for mig.
Jeg har ikke beskæftiget mig med noget som helst teori i forbindelse med hundetræning tidligere, kun haft den praktiske tilgang. Det eneste teori jeg har fået, har jeg fået gennem de hundetrænere jeg har mødt. Selvfølgelig har jeg læst om dæmpende signaler osv. Men klikertræning som videnskab og med psykologien bag har jeg aldrig gidet at bruge tid på at sætte mig ind i.
Kathy var den første der skulle på. Hun skulle fortælle om positiv forstærkning hvis det ikke bare skulle være mad.
Kort fortalt handler det om en Dr. Premack som har fundet ud af at den stærkeste belønning er hundens naturlige adfærd. Altså det hunden ville gøre af sig selv som det næste, hvis ikke vi mennesker var der. Kathy gav en masse eksempler. F.eks. om da hun arbejdede i et hundepasningstilbud, hvor de luftede hundene i en park hvor en masse "macho-egern" holdt til. Hundene ville enormt gerne jage disse egern, da det jo er alm. adfærd for hundene. Hundelufterne fik lange arme og var ret irriteret på de der egern der lokkede hundene til at jage dem, eller sådan må det have føltes. De testede så Premacks teori, ved at få hundene til at gå ved siden af dem, af sig selv, 1-2 skridt i begyndelsen, og så bruge belønningen at jage egern sammen (hundene i snor, mennesket løber med) som belønning. Derefter kunne de langsomt men sikkert øge afstanden i mellem egernjagten.
Det kan man bruge i anden sammenhæng, næsten jo flere distrationer din hund reagerer på, jo flere forskellige forstærkere har du til rådighed når du træner. Hvis din hund gerne vil hilse på fremmede hunde, så brug det som belønning når hunden har udført det du gerne vil have den til.
Hun fortalte en masse teori om operant indlæring, som jeg ikke vil komme ind på her som teori. Men jeg hørte det altså godt, det var der jeg stadig var frisk ;0)
Der er mange der tror at hunde gør noget på baggrund af det signal de gør (at signalet skaber adfærden), men Kathy forklarede at hundene gør det på baggrund af forstærkerens styrke sidst hunden udførte øvelsen. Ikke hvilket ord man bruger.
Det eneste signalet gør er, at fortælle hunden, at nu kan den godt prøve, at udføre den handling der måske kan give den lov at gøre den adfærd, som den gerne vil (spise, løbe efter en bold, trække i et tov..).
Hvis adfærd og konsekvens (forstærker) skal kædes sammen skal konsekvensen ske umiddelbart efter adfærden. Det vores klikker (eller hvad man nu bruger) kan gøre, er at købe os noget tid før adfærden skal belønnes forstærkes.
De gange jeg har skrevet "belønning" må du gerne lige selv rette det til "forstærkker" da en belønning ofte af "giveren" betragtes som noget rart, ikke altid opfattes sådan af modtageren. Eks. Da min chef gav mig rødvin efter en travl periode, jeg drikker ikke rødvin, jeg synes det smager af ADERK! Han synes selv han havde gjort noget for at motivere os til at arbejde hårdt en anden gang, og jeg fik lyst til slet ikke at arbejde, hvis jeg skulle få vin for det.
Det er altså hunden (eller hvad man nu træner) som bestemmer hvad der er en positiv forstærker, det er ikke os trænere.
Hvis man observerer sin hund vil man lære dens adfærd at kende, hvad den helst vil, det kan man så inddele afhænging af hvor man er, hvad der er i omgivelserne. Så kan man flytte mindre sandsynlig adfærd, ved at belønne med mere sandsynlig adfærd og så vil der, som der på et tidspunkt blev skrevet i Hund og trænings blad, blive værdioverført fra den sandsynlige adfærd til den mindre sansynlige adfærd.
Derfor er forstærkerne også variable, dynamiske. Hunde vil som regel gerne spise, men hvis de er mætte så er det ikke at spise der er den mest sandsynlige adfærd.
Jeg synes det her var det bedste foredrag i dag. Kathy er rigtig god til at fortælle på en god og spændende måde, hun er let at forstå og god til at forklare de ord som man måske ikke kender som dansk hundetræner som ikke har læst en masse amerikansk litteratur om hundetræning.
Jeg glæder mig meget til at høre foredraget med hende søndag.
Dagens næste foredrag var af Morten og Cecilie fra Norge, de var lidt svære at forstå, især Morten havd jeg svært ved at forstå. De holdt foredrag om det med at klikkertræne hunden rigtigt (det hang meget sammen med Kathys foredrag som kom efter som handlede om at lokke hunden). Rigtigt forstået på den måde at hunden selv skal tænke sig til hvad den skal, og at den skal selv komme med nogle øvelses forslag, når hunden så gør det rigtige bliver den klikket og får sin forstærker, legetøj eller godbid. Hunden skal lære 19 grundfærdigheder, som yderligere har 5 underkategorier, f.eks. opmærksomhed: 1) foran føren, 2) i udgangsposition(plads), 3) under gang, 4) med forstyrrelser, 5) under baglænsgang. Så der er nok at lære sin hund. Det praktiske er, at når hunden har lært de 19 grundfærdigheder så kan de kædes sammen på en masse forskellige måder, så hunden kan klare alle øvelser fra klasse 1 til eliteklassen.
De viste en masse video og det var faktisk meget rart, at få lov at se det udført i praksis. Jeg var dog meget skuffet over deres kriterier. Det duer i hvert fald ikke at en elitehund har en pladsposition der er så skæv, osv. Jeg var også en anelse forvirret over deres doggy-zen (HVAD FANDEN ER DET FOR ET NAVN!???) men jeg tror det betyder at hunden skal kunne øvelsen selv når der er forstyrrelser.
Det jeg synes der var allermest fedt at se, var den glæde hundene udviste når de havde udført en øvelse. Jeg glæder mig til at skulle afprøve det på min næste hund.
Kathys andet foredrag handlede om hvorvidt det er fordelagtigt at lokke sin hund til det man gerne vil lære den, i forhold til at den selv skal tænke sig til det.
Det kan godt være at hunden hurtigere kan øvelsen hvis man lokker, eller det kan se ud som om at hunden kan øvelsen, men det kan den faktisk ikke. En hund der selv har tænkt sig til øvelsen vil også langt lettere kunne udføre den rigtigt næste gang og næste gang igen.
Det vil sige i indøvelse af bestemt adfærd skal hunden først se godbidden/forstærkeren når adfærden er udført.
Jeg kan i forhold til klikkertræning nu se at jeg forhurtigt har krævet at hun skal blive i positionen, Emma kan stirrer på mig i flere minutter hvis ikke jeg giver hende "lov" til, altså giver en anden kommando, at bevæge sig. En hund der ikke bevæger sig er umådelig svær at klikkertræne. (min genbo har fået en lille hvalp for nylig, der skal jeg da lige høre om jeg må låne den...) Når hunden først har lært klikkertræningsprincippet (bevæg dig til jeg klikker) så vil den også være hurtigere til at lære nye ting. Og så har man pludselig to dyr der udveksler forstærkere... smuk smuk tanke. Hunden får sin forstærker, når vi har fået vores.
Ved at lokke risikerer man at hunden bliver "mistænksom" den vil se godbiden før den vil arbejde. Det er virkelig bøvet i en lydighedsring! Cue(signalet) til en lured øvelse ligner længe den måde som hunden er blevet lokket på. Som fører har man en tendens til at forstærke signalet hvis ikke hunden udfører øvelsen.. men motivationen for hunden ligger ikke i at blive lokket, men i konsekvensen af handlingen, det er altså ikke til gavn at gøre signalet hårdere, voldsommere osv.. Hvis hunden ikke vil udføre en handling, og du så tager mad frem, belønner du hunden for at vente (være stædig(det er ikke hundens tanke at være det, sådan ser det bare ud)). For at få mest ud af klikkertræning skal klikket falde oven i bevægelsen man vil belønne, derfor kan det være en fordel at lære sin hunds bevægelsesmønster at kende, så man kan se inden at den gør bevægelsen, så man kan overlappe, altså klikke på bevægelsen.
Så gik Morten og Cecilie på.. igen.. og de skulle fortælle om baglænskædning af grundfærdighederne. Først forklarede de om baglænskædning og forlænskædning og vi blev udsat for et forsøg hvor vi skulle se hvad vi bedst kunne huske. Det var vist baglænskædning. Det kan så indlæres på forskelllige måder, hvilket på dette tidspunkt var lidt over tid for mig at indlære, så det må jeg læse mig til efterfølgende, men vi så en masse video., jeg har sjovt nok heller ikke så mange noter til det her.
Jeg kørte hjem og følte mig en blanding af glad og helt smadret (mon det er sådan Emma har det efter at have trænet med mig?) Fuld af information som jeg glæder mig til at prøve, men også tusind tanker og spørgsmål. Jeg gik hjem tog to hovedpinepiller og 3 timers lur. Stod op spiste, skrev lidt blog, gik i seng og sov til søndag morgen.
PS jeg vil gerne tage forbehold for ting som også var vigtige, men som jeg har glemt fordi der var andre ting jeg også ville huske. Jeg gengiver her kun den måde jeg har opfattet kurset på, ikke sådan som foredragsholderne rent faktisk sagde det... plus alle de andre forbehold. ;0P
Kommentarer