"Ikke så dumt at gøre noget dumt.." eller "Næh.. det er da verdens bedste hund der sidder der!!"
Jeps.. det er jo verdens bedste hund!
Så jeg gjorde som i går, klippede kødet i mindre stykker, blandede det med vand og kørte til spormarken med Emma.
Jeg ville lægge et spor på den anden side af vinden i forhold til i går, så resten af færten fra i går ikke skulle trække henover det nye spor. Jeg lagde det ca 10 meter fra sporet i går. Samme fremgangsmåde, posen om maven, lille hul i, starte sporet lidt før sporpinden, lægge første genstand ca. 15 meter fra startpinden.
Der var en del afledninger i form af hjulspor fra hvor traktoren har vendt, vi gik vel over 8-10 stykker af disse og jeg markede dem med ekstra fært eller godbidder.
Der var kun lidt vind, den kom lidt skråt forfra, og fra siden, da sporet drejede en smule for at følge vejen. Der må have været skift i vinden da det bakkede lidt.
I alt 7 genstande på sporet, for enden af sporet lagde jeg lidt rødt kød.
Da jeg kom tilbage til bilen.. tror der var 400 meter.. skulle sporet lige modne, og jeg ville øve mig i at lave sådan en firkant til at træne knæk på den harvede jordmark.. det var ikke min mening at Emma skulle gå det, jeg ville bare se hvordan den kom til at se ud og hvordan det skulle virke.. lagde en firkant med 30 skridt på hver side. og gik først ind i midten, hentede en genstand og gik tilbage i samme spor og sørgede for at skrabe lidt ekstra i knækket, så 4-5 skridt og en genstand.. hele vejen rundt..
Således fik stubmarkssporet lov at trække 30-40 minutter, og jeg tog Emma ud for at lufte hende, og varme hende på med genstandene (som jeg glemte i går! FYY)...
Så hen og få sporselen på, hun virkede lidt som om hun forsøgte at få fært nede fra søen.. så hun fik lige et.. "hallo det er her det foregår søster"-signal..linen på, og hun er meget fokuseret på mig, tror pokker når jeg lige har sagt hun ikke må sidde og få fært tsk tsk hundefører.
Jeg starter hende ca 5 meter fra sporpinden, hun går straks "af" ud for at få vinden, og går PRÆCIST i sporet!!! Weee!!!
Det går derud af i raskt tempo, hun finder første pind (der er en eller anden HAT til sporlægger som har markeret genstandene på den forkerte side af sporet, kun de tre første genstande, så kom hun i tanke om vindretning og sådan noget!!), fest, trækkeleg og STORE guffer.
Det går så flot derudaf, på et tidspunkt er det mig som går ude af sporet om Emma som går i det.. men trækker hende ikke ud af.. hun finder i dag ALLE genstandene selv! :-) juhu, hun arbejder så flot hele vejen, kun een gang går hun ud af afledningen, jeg stopper op og med løs line finder hun selv tilbage på sporet efter nogle få sekunder, helt uden jeg signalerer noget som helst! FORHELVEDE hun kan blive god til det her!! :-)
Endelig når vi op til afslutningen og den sidste genstand, som er af tarveligt "færtfrit" plastik roder hun lidt med, nøøøj hun er træt, men lige så glad som sin fører! :-)
...
Det er ca HER at Camilla (hundefører instruktøren) ville sige: "flot, slut, hunden er træt, den har gjort det godt, vi slutter nu."
MENS
Camilla (hundeføreren) siger: "jeg gad godt se hvordan Emma egentlig går på ren jord, og det der firkantspor er jo lagt, jeg kan jo bare pille hende af hvis det går dårligt.."
Emma kommer i bilen, mens jeg diskuterer med mig selv... fornuft eller mavefornemmelse..!?
Mavefornemmelsen vandt, jeg tager Emma ud af bilen igen efter hun har fået vand :-)
Vi starter op i midten, på et af de spor hvor jeg tydeligst har markeret starten, og Emma tager selvstændigt sporet og starter, hun går lige over knækket, jeg holder igen i linen.. og siger ikke noget, hun vender rundt, og stikker snuden i jorden, hun finder siden i firkanten, FØR knækket og kommer på igen, rolig ros og hun finder genstanden og kommer med den, VILD fest!! :-)
Hun får en tur mere, tydeligt markeret sporstart, Emma finder denne gang knækket, som også er markeret ret kraftigt.. og sporgenstanden, fest igen! Nu har hun fattet hvad der skal ske og er MEGET ivrig for at få endnu et minispor... denne gang ser det ud som om hun decideret LEDER efter knækket.. (ej, min hund er sgu ret hurtig! :-D).. hun finder det og finder genstanden, ingen tvivl ind og aflevere for guffer!
Tredje tur, sikke en sikkerhed, hun laver et enkelt lille overløb, bakker ned til sporet og finder genstanden..
På dette tidspunkt skriger ALT i mig, stop NU, det går SÅ GODT.. og alligevel sender jeg hende ud på sidste ben, roligere tempo derud til knækket, som hun tager UDEN at gå over OVERHOVEDET.. sikkert rundt i knækket og så tømmer jeg godbidslommen ud foran hende.. SHIT jeg er SÅ GLAD FOR DEN HUND!!
Endnu en gang TUSIND tak Susanne Bach for at have væltet muren for mig og vist mig stien til sjov sportræning, undskyld til alle jer andre som forsøgte, men ikke kom igennem til denne tykhudede hundefører! :-)
NU skal der ikke trænes mere i dag, tror simpelthen ikke den hundemave kan indeholde mere mad! :-)
Kommentarer