"Totalt nede med spor!"*

Emma i en rulle/hygge seance..

Juhu, det har været den fedeste dag rent hundetræningsmæssigt i dag!
Jeg startede dagen ud med at mødes med Susanne på "min" stubmark kl. 9, Susanne er dejlig frisk og modig på mine vegne, så hun får udfordret Emma hvor jeg har en tendens til at pakke hende ind i vat og alligevel få os begge til at føle at vi fejler.

Susanne lagde et ca 400 skridt spor med to venstre knæk og en masse forskellige genstande, da det var genstande som var fokus i dag. 
Imens lagde jeg en ca 250 skridt spor til Bastian, som ikke har prøvet at gå spor i stubmark tidligere.

Da vi begge var færdige med at lægge sporerne, kom Emma ud af bilen, og vi kunne starte opvarmning med genstande, genstande blev kastet 2 stk, og hun fik lov at hente, legetøjstrækkeleg som belønning, hun blev hurtig RET ivrig for at hente genstandene, og der kom godt med krum-ryg og hale-sving i hende..FEEEEDT!!!!!

Så blev det tid til det egentlige spor, jeg var ikke helt sikker på hvor sporet var, men det var Emma, det meste af tiden, hun røg lidt af hvor der var afledninger af hjulspor eller dyrefært. Hun fandt alle genstande (undtagen en tror jeg), og der var kæmpe leg og belønning hver gang.. og det bedste, hun samlede SPONTANT alle sammen op! :-)

Da vi var kommet rundt i første knæk og andet knæk, fik jeg lidt fejl informationer fra sporlægger, hvilket gjorde at vi forsøgte at holde Emma ude af sporet i mere end 30 meter, hun kæmpede ihærdigt for at trække os med hen til sporet, men vi strittede imod, DYYYYGTIG hund! Og hvad kan man så lære af det!?? MIN HUND KAN GODT GÅ SPOR, HUN VED GODT HVAD DET BETYDER OG HUN KAN GODT FINDE DET!! :-D juhu!

Hun var SÅÅÅÅ træt og tørstig bagefter, så selvom vi havde tid til noget mere spor, ville jeg hellere slutte der, hun var vist også lidt stolt, så jeg tror mit humør smittede til hende.

Så var der pause til jeg kom hjem fra arbejde her kl. 20, jeg har slet ikke nået at træne feltsøg med hende hele ugen, så ville lige give hende et feltsøg med masser af genstande og lækker belønning, genstandene var både træklodser, plastik og hendes pelslegetrækketøj... 7 stk i alt, belønning efter nummer 1,2,4,5 og 7. HUN VAR SÅ SEJ, hun gik lidt i mussesøg mellem 6. og 7. genstand, men hun tissede ikke og sked ikke, jeg vendte ryggen til hende, men generelt søgte hun laaaangt mindre om hjælp end hun plejer!! juhubii.. så sej min store tøs er!

Bagefter en masse trækkeleg, leg med boldkast, så hun ikke hvor den landede måtte hun jo bruge sin næse, uden at jeg hjalp, fedt fedt fedt fedt!! Jeg er sååå glad for det hele lige nu, jeg skal bevare den følelse til og med hele prøven på søndag, gejst og energi!

Apropos energi, snakkede jeg med Susanne om hendes tip med at fodre Emma inden DcH prøve, af vane fra DKK, hvor hundene skal præstere i ganske kort tid, har jeg haft held med ikke at fodre Emma inden.. og det har jeg overført til DcH, hvilket er, når man tænker over det, ret TÅBELIGT! DcH er en marathon i forhold til en DKK sprint, groft sagt.. så Emma fik i søndags morgenmad, og jeg syntes bestemt jeg kunne mærke det på hende, Susanne foreslog så i dag, at jeg gav hende 2/3 om morgenen, og den sidste 1/3 om formiddagen i løbet af prøven så hun har energien løbende. Vi snakkede også om energibarer... svarer vel lidt til dem som napser en redbull inden de skal være rigtig på (der er vist lidt divergerende meninger om effekten af en redbull) MEN det skal da prøves, som sagt bliver resten af efteråret en prøveklud for Emma og jeg, hvor jeg har besluttet af vi frit (jeg frit) kan teste forskellige ting og se hvad der virker og ikke virker... :-)

I morgen har jeg fået helt fri, så det skal nok bruges på noget strand/skov hyggetur med Emma og kameraet, ingen træning, kun sjov og spas, selvom det efter i dag ligner hinanden UTROLIG meget må jeg sige, og det er præcis sådan jeg elsker hundetræning allermest! 

Tusind tak Susanne, både fra Emma og mig!

*udtrykket TOTALT NEDE MED.... betyder at man synes at noget er virkelig fedt og sejt.

Kommentarer

Populære opslag