Føreren er et "gøre-barn"

Dejlig afslapning i haven..

For nogle år siden kørte der i tv et program om indlæring hos skolebørn, og der brugte de en teori om høre, læse, gøre, røre børn.. jeg har nu fundet ud af at jeg klart er et gøre barn, jeg er desværre ikke en som kan tage vedlære 100 % af andres fejl og guldkorn, jeg er et gøre barn..

.. de to foregående weekender har jeg været på kursus i videotolkning, det har været HELT nyt for mig, men jeg har fra starten ville kunnet det hele på den halve tid uden træning, det medførte at jeg blev enormt skuffet når jeg lavede fejl, og at jeg efter første weekend var parat til fuldstændig at droppe mit elskede job som tegnsprogstolk!

Jeg gav ikke mig selv lov til at lave fejl, ej heller gav jeg mig selv lov til at øve langsomt, have fokus på nogle få ting, og rose når det gik godt.. resultatet blev at jeg stressede helt enormt, og de ting jeg muligvis GODT kunne gik også fløjten, for jeg ville kunne det hele og så kunne jeg INTET!

...efterfølgende blev jeg stædig, jeg ville IKKE opgive mit hverv som tegnsprogstolk, jeg ville bare være en god videotolk, og jeg fik fat i nogle hjælpsomme døve og hørende som gad bruge tid med mig over Skype og mobiltelefon, jeg delte "øvelsen" op i momenter, og da jeg dukkede op til videokurset i fredags havde jeg virkelig fundet ro, for jeg havde øvet mig, jeg havde givet mig selv lov at begå fejl... jeg ville stadig gerne levere en toptolkning HVER gang jeg tog et opkald, men det kan man ikke når man øver sig, og det er altså ok.

Minder det her jer om noget??

Det minder mig ENORMT meget om hundetræning, og især minder det mig om MIN hundetræning af Emma, som helst skal kunne det hele på den halve tid, uden fejl, og meget præcist.. HVER GANG!!... meeeen hvis jeg ikke kan, hvorfor i alverden skulle hun så kunne? Hvilke krav er det egentlig jeg stiller til min hund, og hvor kvalificeret er jeg til at lære hende det?

Da jeg snakkede med Paul i telefonen i søndags efter prøven, hørte jeg mig selv sige at det er den første hund jeg skal lære at gå spor, hvor mange fejl har jeg ikke lavet når jeg har skulle lære min første hund at finde næsegenstanden.. eller de andre øvelser.. og der er uhyggelig mange delmomenter i sportræningen, og der er ikke meget af det Emma kan i forevejen, eller jeg for den sag skyld, der er altså tale om ny læring for os begge her. 

En af sporlæggerne i søndags fik jeg mig en sludder med, jeg undskyldte mig med at være stillet op til en prøve jeg ikke var klar til, med at jeg var utålmodig, dertil svarede han at det var han også, men han ville ikke være utålmodig med sin hund, for det ville ødelægge den... UH den sad!!...

Konklusionen, give Emma og mig selv lov at lave fejl... tage det stille og roligt, jo mere jeg stresser og presser på, jo værre bliver Emmas præstation, sætte forventningerne ned og være tilfreds (RIGTIG tilfreds) med de ryk vi foretager os i de forskellige øvelser, vide at der ligesom i indlæring af LP øvelser bliver rykket rundt oppe øverst også gør det ved indlæring af nye DcH øvelser, nu hvor sporet begynder at rykke, så er der måske andre øvelser som går lidt i glemmebogen, det betyder ikke at Emma ikke kan dem, men at hun kan mærke på mig at fokus er et andet sted, og det er bare OKAY!

Emma har siden vi startede på DcH i oktober 2010 lært følgende nye delmomenter:

• Sidde foran ved indkald
• Sidde foran med apport i munden
• Dække af ved næsegenstanden når hun går spor
• Finde genstande med menneskefært på i et område markeret med menneskefært
• Springe op af A-bræt og tilbage igen
• Løbe til figurant udfra fært
• Gø ad figurant til fører kommer
• Gå lige ud af spor i korn optil 30 meter
• Finde et knæk på spor (ikke så pænt endnu men det kommer)
• Komme fra dæk når der kaldes (efter at jeg har brugt 4 år på at lære hende lige meget hvad der sker når du dækker bliver du bare liggende)
• Løbe frem til usynlig genstand på 30-40 meters afstand (ikke generaliseret nok endnu)

ALTSÅ min hund har bare lært SÅ meget på de seneste 1,5 år, der er måske ikke noget at sige til at det indimellem er svært at være Emma, som er noget så pleasende og perfektionistisk som sin mor, og jeg ønsker under ingen omstændigheder at hun laver følgende ræsonnement i sit hoved:

"Jeg ønsker at droppe mit elskede job som hund i DcH øvelserne!"

Og det er så mit job at sørge for at hun siger:

" Lige meget hvad, så vil jeg altid elske at lave DcH øvelserne, det er bare SÅ sjovt!"

Nu ligger der lidt opgaver forude for mig i at lave nogle træningsplaner, følge op på hullerne og sørge for at indlæringen af resten af DcH øvelserne foregår i et roligt tempo (både forstået på dansk og norsk!) Sjov og spas og fest! :-)

Rigtig god hundetræning derude.